Uge 28-26 astrologisk set
Gratis bøger til bogkunderne, som på shoppen/i boghandelen vil få tilbudt en gratis bog hver måned, som medsendes alle bogordrer. I resten af jul er det den meget smukke englebog – Englenes hemmeligheder, som er doneret af Lemuel Books. Læs mere i afsnittet om bogmomsen.
Læs også om VM i fodbold, den kommende Superliga og Touren direkte på bloggen. Se også smagsprøven på det nye nummer af Horoskopet samt dagshoroskoperne for alle tegn. Links kommer længere nede i teksten.
Bogmomsens afskaffelse forsinket
Vi har nu modtaget meddelelse om, at bogmomsen på grund af valget, og hvad deraf fulgte, ikke nåede at blive vedtaget inden ferien. Derfor er afskaffelse forsinket til – formentlig – slutningen af 2026. Derfor vil der ikke som tidligere meddelt blive trukket 25% fra alle vores priser på shoppen og i boghandelen den 1. juli.
Vi beklager situationen.
Til alle jer, der har forudbestilt Lena Storms bog, får I den til den aftalte pris, men fra og med den 27. juni 2026 kl. 9.00 reguleres prisen på denne bog, også på forudbestillinger. Bogen udsendes beklageligvis ca. en uge forsinket.
Man må sige, at bogbranchen er presset på flere fronter i disse tider, især os små boghandlere, hvor mange har måttet lukke i de senere år. Vi har dog valgt at forsøge at tage kampen op med de store, som fx kører med meget billige portosatser for deres kunder.
Vi nedsætter fra 1. august 2026 portoen til den billigst mulige, nemlig 29,- kr. Vi holder fast i ordningen med portofrihed for køb på mindst 500,- kr. Den hidtidige pris på shoppen har været 50,- kr.
En anden kundefordel bliver, at de af vores kunder, der køber for over 500,- kr., hver måned har mulighed for at få en gratisbog tilsendt sammen med bestillingen om astrologi eller spiritualitet. Du finder månedens gratisbog på shoppen, i ugebrevet og på bloggen. Hver måned den 20. bliver næste måneds gratisbog bekendtgjort. Disse bøger udleveres eller medsendes det pågældende køb. I juli måned har Kirsten Puggaard fra Lemuel Books med tak doneret bogen Englenes hemmeligheder, som normalt koster 299,- kr. Du giver os blot besked i en separat mail eller i Bemærkninger ved bestillingen, hvis du ønsker denne gave medsendt/udleveret.
Nyt nummer af Horoskopet på gaden, se smagsprøve: https://astrologi.dk/horoskopet/
Se også de gratis dagshoroskoper for alle tegn – og måske de mange indslag om fodbold/sport, som lægges direkte på bloggen. Se vores bud på de hold, der kan nå finalerunden.
Se hele bloggen på www.astrologi.dk/blog – se dine daglige horoskoper på https://astrologi.dk/dagshoroskop/
NYT: Det første danskproducerede Lenormand-kortsæt
Dette kortsæt af Jette Lilholm er dansk produceret, men med engelsk tekst. Der er tale om virkelig smukke kort med inspiration fra H.C. Andersens eventyr. På den måde forener sættet den klassiske Lenormand-tradition med dansk kulturarv og kunstnerisk skønhed. Kortene er håndmalet af kunstneren Karin Serup Tavares. Interessant nok levede Madame Lenormand og H.C. Andersen næsten samtidigt.
Kortene indeholder et enkelt nøgleord, som er spirituelt udvalgt, og som passer på smukkeste vis ind i kortenes helhed.
Kortsættet følges af en separat bog, som udkommer senere i 2026.
Ny slags kortsæt med 81 kort og guidebog
“I lyset af VIKINGERNE” er ikke blot et tarotkortsæt, men et spirituelt system, hvor nordisk mytologi, runer og kosmiske kræfter smelter sammen og bliver levende i nutiden.
Sættet består af 81 kort – vikingernes hellige tal (9×9). Tallet ni symboliserer de ni verdener i Yggdrasils kosmiske træ og forbindelsen mellem menneske, natur og guddommelig visdom.
Hvert kort bærer en arketype, en rune og en kosmisk energi, der tilsammen åbner et spejl ind til sjælens dybere lag.
Her mødes fortidens visdom med nutidens bevidsthed.
Kortene inviterer dig til at lytte til din intuition, mærke energien i øjeblikket og finde klarhed i livet.
https://astrologi.dk/shop/i-lyset-af-vikingerne-lone-malouna-free-jensen/
Bøger om Chiron!
Der er stort behov for bøger om Chiron, men der findes endnu ikke noget på dansk. Den mest efterspurgte bog er Martin Lass’ bog, som er udgået og ikke kan fås længere – den bliver heller ikke genoptrykt, desværre.
Vi henviser derfor til disse to bøger på engelsk, som også er virkelig gode:
Barbara Hand Clow: Chiron – The Rainbow Bridge Between the Inner & Outer Planets
https://astrologi.dk/shop/chiron-rainbow-bridge-between-the-inne/
Melanie Reinhardt: Chiron and the Healing Journey
https://astrologi.dk/shop/chiron-and-the-healing-journey/
NYT ESOTERISK KOMPENDIUM UDKOMMER 7. juli
Lena Storm har begået en fantastisk efterfølger til sit første kompendium. Denne gang handler det om overbygningen til undervisningen på Astrologisk Akademi. Den nye bog handler om systematik og uddybninger af undervisningen. Indholdet bygger på Claus Houlbergs pensum og Alice Baileys værker med særligt fokus på de 7 stråler. Disse stråler udgør det teoretiske fundament for at forstå kompendiets mange tydningsredskaber og metodik. Kompendiet samler på smukkeste vis trådene i den esoteriske astrologi til et hele. Det lykkes Lena Storm at gøre stoffet overskueligt, praktisk og direkte anvendeligt.
Noget meget usædvanligt og væsentligt er, at vi lærer, hvordan man bruger horoskopet i konsultationen overfor klienter i krise, og/eller hvis det går ud på at støtte klienten i arbejdet med fx at finde sjælens livsopgave. På denne måde bygger kompendiet bro mellem teori og praksis. Desuden får læseren supplerende redskaber til den esoteriske tydning.
Bogen står på tre søjler:
Astrologisk værktøj til livskriser
De 12 tegn som bevidsthedsporte
Praktisk guide, som blandt meget andet indeholder redskaber til tydning af Herkules-myterne.
Kort sagt: En fantastisk videreførelse af systematikken fra det første kompendium. Man får svar på spørgsmålet: ’Hvad er du kommet for at bidrage med?’
Den kan forudbestilles her: https://astrologi.dk/shop/esoterisk-astrologisk-kompendium-overbygningen-lena-storm/
Richard Rudd – Gen-nøglerne
Der er et højere formål med vores DNA, læs om dette i denne fantastiske mega-bog GEN-NØGLERNE
Pris: 559 kr.
https://astrologi.dk/shop/gennoeglerne-richard-rudd/
Nye kvalitetsbøger fra antikvariatet – reserveres på karl@astrologi.dk
Frank Lorentzen: Drømme & Energifelt – Drømmeleksikon – 249 kr.
Inna Segal: Sjælens kompas – 99 kr.
Kyle Gray: Lyskriger – 149 kr,
James Redfield: Den tolvte indsigt – 149 kr.
4 bøger af Rudolf Steiner:
Karmas åbenbarings former – 150 kr.
Åndsvidenskabelig menneskekundskab – 150 kr.
Åndelige sammenhænge i menneskets organisme – 119 kr.
Det femte evangelium – 99 kr.
Nyheder fra antikvariatet
Lene Højholt: Vejen – Meditativ fordybelse i Johannesevangeliet – 169 kr.
Flemming Holm-Larsen: Sorte jomfruer eller madonnaer – 169 kr.
- Shannon Andersen: The Magdalene Awakening – 139 kr.
Vandrer mod lyset (ingen forfatter) – 99 kr.
Sven Damsholt: Døren til Andorra – 99 kr.
Desuden 30 forskellige esoteriske bøger af Alice A. Bailey fx Kosmisk ild, Døden – Det store eventyr og Undervisning i den nye tidsalder
Ugen, der kommer
Uge 28 – 2026
Ugen indeholder kun et væsentligt aspekt, og det er Solens kvadrat fra Krebs til Saturn i Vædder. Derfor får dette aspekt lov til at spille en større rolle end ellers. I det daglige får Månen også mere frit spil, og man vil derfor være i stand til at rette sin opmærksomhed mod hverdagsopgaver og familien.
Hvad Sol/Saturn angår, er der tale om en tendens til at være ambitiøs. Nogle har brug for at hævde sig, og det afspejler en indre usikkerhed, som ikke bearbejdes ved, at man fører sig frem på et løst grundlag. Den indre usikkerhed bearbejdes bedst vha. selvindsigt. Man kan overspille sine kort. Man forventer måske en anerkendelse, som ens evner og kunnen ikke berettiger én til. Især Krebse og Væddere vil mærke denne tendens. Mens Løver måske oplever at stå overfor en modstand, som ikke vil give dem udfoldelsesmuligheder. De med Solen i Vægten eller Stenbukken kan også mærke, at der stilles større krav til dem. Eller måske stiller de for store krav til sig selv.
Globalt kan en politisk leder (Solen) blive stillet til ansvar for sine handlinger (Saturn). Hovmod står for fald i mere end en betydning, når Solen kolliderer med Saturn, og man kan med fordel dukke hovedet, når de ”store” slås. Der er ingen skam i at holde lav profil. Det er klogt at vælge sine kampe.
Mandag den 6. juli
Morgentimerne egner sig til intellektuelle projekter og vigtige samtaler (Månen samarbejder med Merkur). Solens spænding til Saturn præger dog dagen som helhed. Man har travlt med at markere sig og er bange for at blive overset eller tilsidesat. Denne selvhævdelsestrang kan opleves som kunstig og forceret, og man taber mere, end man vinder, hvis man forsøger at tvinge sig selv igennem. Månen går ind i Vædder kl. 17:07, så aftentimerne kan også indebære, at man konkurrerer med andre og på den konto møder modstand. Da man er mere energisk end ellers, kan en tur i motionscentret måske også være det, der skal til, så man på den måde kan afreagere noget overskudsenergi. Aftenen tilbyder en stigning i humørbarometeret, da Månen sætter gang i Jupiter.
Tirsdag den 7. juli
Månen aktiverer Solens kollision med Saturn i aftentimerne, så her sættes gårsdagens problemstillinger på spidsen. Man bør ikke være alt for sart her og nu, for der tages ikke hensyn til personlige følelser. Man er ambitiøs og stræber efter anerkendelse. Neptun går retrograd og markerer en længere periode, hvor idealer skal justeres og afstemmes med, hvad der er realistisk muligt.
Onsdag den 8. juli
Midt på dagen bør man vælge sine ord med omhu, da Månen spænder Merkur op. Månen harmonerer med Venus i aftentimerne, så selskabelighed og romantik har mulighed for at udfolde sig på en behagelig og underholdende måde. Månen går ind i Tyr kl. 22:31 og føjer et sanseligt element til kontakten mellem de to køn og imellem romantiske partnere i det hele taget.
Torsdag den 9. juli
Månen spændes op af Pluto i de tidlige morgentimer, og det kan øge det følelsesmæssige stress-niveau eller gøre nattens sidste søvn en anelse urolig. Ellers får Månen lov til at dominere fra Tyrens tegn. Der er fokus på sanselig behovstilfredsstillelse og livsnydelse i det hele taget. Har man ferie, er det oplagt at bruge kræfter i haven eller på en naturoplevelse.
Fredag den 10. juli
Månen og Merkur samarbejder midt på dagen, så man er i stand til at kommunikere sine følelser på en forståelig måde. Enhver form for forhandling og samarbejde fungerer efter hensigten, og er der et intellektuelt stykke arbejde, der venter på at blive færdiggjort, er det tid til at gå i gang nu.
Lørdag den 11. juli
Månen er på grund af manglende planet-aktivitet nærmest enerådende fra Tvillingernes tegn, som den gik ind i kl. 00:43 i nat. Det betyder, at man er rastløs og oppe på mærkerne. Man har brug for at opleve og udveksle sine tanker med andre, og det kan derfor blive en lærerig dag. Man kan have en tendens til at tænke for meget og overanalysere sine følelser i stedet for at mærke dem, og i den forbindelse er det nemt at gå galt i byen, hvis man engagerer sig i noget eller nogen, som man ikke er på følelsesmæssig bølgelængde med. Man kan ikke leve i hovedet altid, og følelserne vender altid tilbage.
Søndag den 12. juli
Der er heller ingen væsentlig planet-aktivitet i dag, så Månen gør sig fortsat gældende fra Tvillingernes tegn og afspejler øget social aktivitet, nysgerrighed og åbenhed over for omgivelserne. Læs også under gårsdagens aspekter. – Claus Due
Et overset tolkningselement – Volbeat på CopenHell
Der var astrologisk set noget ganske særligt over Volbeat-koncerten på årets Copenhell. Horoskopet for denne koncert viste med al ønskelig tydelighed, at når Solen står på Descendanten (DC), kan det sætte andre væsentlige tydningsfaktorer ud af spillet.
På Copenhell lørdag den 27. juni 2026 startede koncerten med Volbeat kl. 21.55.30, og horoskopet for koncerten var lidt af et mysterium. Horoskopet var meget harmonisk, selv om koncerten viste sig at blive afbrudt kl. 23.33 på grund af uvejr. Ganske vist var Solen i spænding til Neptun (regnvejr) og Saturn (krise, afbrydelser) – og Jupiter var i en svag spænding til Pluto (død). Men der var ikke andre spændinger end disse.
Nu kan man så sige, at en afbrydelse af en koncert ikke udgør noget, der kan sammenlignes med verdens undergang, måske især ikke Volbeats koncert, som kun manglede et par numre i at være spillet til ende, da den blev afbrudt. Og hvad angår ekstranumre kan der næppe have været tale om mange, måske slet ingen, på grund af grundenergien. Man må nemlig aldrig se bort fra de givne forudsætninger for nogen begivenhed, heller ikke når det gælder koncerter. Hvis de givne energier på forhånd ikke er optimale, så vil det altid påvirke koncerten, uanset hvor godt et horoskop, der er tale om.
Der var nemlig ifølge pressen tale om ret blandede følelser fra både orkester og publikum. Nogle mente ikke, at gruppen passede ind i konceptet, da Violbeat ikke er noget decideret metalband. Man kan på nettet finde reaktioner som: ’Jeg skal i HVERT fald ikke se Volbeat’. Jeg hører gerne fra jer, hvis I har oplevet den ’dårlige energi’ og hvad den evt. har afstedkommet for jer og for helheden.
På trods af, at Volbeat indeholder det, som man skulle mene passer til konceptet på Copenhell, var der ifølge pressen en mistro blandt publikum overfor Volbeat som hovednavn, og den form for energi vil altid havde negativ indflydelse. Koncerten nåede derfor heller ikke noget klimaks eller noget, der minder om landskampstemning for Danmarks største rockband. Koncerten var uforløst, og Neptun-spændingen kan også have forårsaget eksempler på drugging og andre former for uhyggelige konsekvenser i forbindelse med indtagelse af stimulanser af alle slags.
Man må også huske, at det netop er Volbeat, der har komponeret nummeret ’For evigt’, som er en flittigt brugt stemnings-oppisker i forbindelse med det danske håndboldlandshold.
Et varsel om afbrydelsen af koncerten kom i form af Strychnos-forsangeren Martin Leth Andersen, som kom væltende ind på scenen indsmurt i kunstblod og med et forstyrret ansigtsudtryk. Kort efter kom det første lyn, og kl. 23.33 flygtede publikum i alle retninger.
Astrologisk set står Solen på DC (meget kort efter solnedgang) ved koncertens begyndelse, og den faktor ser ud til at kunne overtrumfe alt andet i horoskopet. Nok især når Solen samtidig er belastet af Neptun. Jeg har endnu til gode at se en succes med en begivenhed med Solen på DC, selv om det afgjort vil være forekommet. Men alle sportskampe og events, jeg astrologisk har kendskab til, tyder i samme retning.
Det skal også med, at Lykkepunktet her er i spænding til Månen (folket, atmosfære, stemning), men det rører ikke ved, at horoskopet som helhed er præget af meget fine aspekter.
Dette gælder – især – også i horoskopet for afbrydelsen af koncerten. Her står MC eksakt på en velaspekteret Måne, der også danner en eksakt sekstil til AC. Det vil sige, at det var den helt rigtige beslutning af afbryde koncerten.
Volbeat kunne have lavet en gamechanger – nærmest den nødvendige kæberasler, som både publikum og orkester havde brug for i situationen. Hvis man i stedet for blot at køre koncerten som ’endnu en dag på kontoret’, havde dykket ned i fortiden og fx fundet nogle numre fra Michael Poulsens gamle dødsmetalband Dominus frem. Så havde man øget muligheden for at tage publikum med storm dramatisk, samtidig med at Volbeat havde fået vist sin musikalske spændvidde.
Hvis Volbeat havde opsøgt en astrolog, der også var inde i musikkens univers, havde der i det mindste været en mulighed for at undgå fiaskoen – alt sammen på grund af et enkelt solnedgangshoroskop.
Man skal som astrolog passe på ikke at overse det faktum, at harmoniske horoskoper nogle gange kan virke som en sovepude. Man skal sparke til situationen netop for at bruge og udnytte de fine energier. Det er i sådanne tilfælde, astrologien kan vise sin brugbarhed.
Til slut skal det tilføjes, at der i dette horoskop retteligen er to forklaringer, som samlet set udgør en helhed, der forklarer horoskoper som CopenHell’s. I reglerne om forhøjelser og fald ser vi, at Neptun står i Vædderen og derfor er i fald. Så Neptuns ‘dårlige’ sider har frit løb i stortrigonen mellem Månen, Venus og Neptun.
Saturn står i Vædderen og er i flad. Så Saturns ‘dårlige’ sider har frit løb i stortrigonen mellem Månen, Venus og Saturn.
Det er netop BÅDE Neptun og Saturn, der er i spænding til Solen (mest Neptun).
Mars er i eksil i Tyren (på udebane).
- Send gerne kort din egen oplevelse fra koncerten – især hvis den er forskellig fra ovenstående beskrivelse.
Ugens humor – Bededagsreform i en agurketid
Imens vi venter på genindførelsen af Store Bededag, har vi her et forslag til overvejelse. Hvad med at slå bededagen sammen med 1. maj og kalde den Rødbededag? Vi kan så snildt bevare de varme hveder til kaffen og endda suppe-lere med et suppe-lement til maden, nemlig rødbedesuppe med rødbedebøf som hovedret og rødbedetatar som sideret.
Dette være hermed både deklareret vedtaget som national sundhedsdag, hvor man så kan indtage den nye nationalret – revolutionsbøf. Og så har vi endda slået to bananfluer med ét smæk. Det var også på høje tid med den vedtagelse, inden vi fik jokket endnu mere rundt i spinatbedet. Det ville jo være helt spinat også at skulle til at indføre en spinatbededag…
- Der vil nok ikke gå længe, for dagen ville blive omdøbt til Store Bøfdag i folkemunde med alle de bøffer, regeringen disker op med.
Så hvem ved? Måske blive den fine række af forslag skudt ned som en anden drone. Nå nej, den går jo ikke, for de droner findes jo slet ikke – og man risikerer at skyde et fly ned i stedet for den drone, som slet ikke var der.,..det store spinatbededagsbedrag!
Det er helt og aldeles UFOrklarligt altsammen.
