Uge 25-25 astrologisk set
Info om udsendelsen af ugebrevet i sidste uge – TIL de abonnenter, der får ugebrevet udsendt på mail
Vi beklager postyret omkring det seneste ugebrev, hvor alle, der læser det på telefonen, ikke kunne læse det. Det skyldes, at MailChimp havde lavet en opdatering og glemt at udsende information omkring det. Dette vil afstedkomme en klage til Mailchimp, da vi betaler i dyre domme (ca. 10.000 kr. årligt) for at få udsendt ugebrevene til de mange abonnenter. Fejlen kan i sidste ende betyde, at vi må gå over til at undlade at udsende ugebrevet på mail, hvilket dog ikke på nogen måde er en katastrofe, da det hele i forvejen kan læses på bloggen. Nu håber jeg bare, at jeg som total amatør formår at udsende DETTE ugebrev, hvor vi har købt en helt ny skabelon.
Vi mangler i øvrigt generelt hjælp til it, herunder fx Facebook og Instagram. Hvis du har mod på dette, hører vi gerne fra dig.
Nyt nummer af Horoskopet
I slutningen af næste uge bliver det nyeste nummer udsendt, og det tager en lille uge, før nummeret er ude hos alle abonnenter. E-abonnenter vil dog modtage nummeret allerede tirsdag den 17.6. Vi bringer del 2 af den såkaldte kosmobiologiske metode, som kan være en hjælp til ufrivilligt barnløse. Vi afprøver for første gang i historien metoden på pandaerne i Københavns Zoo, som jo i den grad er ufrivilligt barnløse. Det er i hvert fald til stor fortrydelse for personalet i Zoo og en stor del af befolkningen, at parret ikke snart får taget sig sammen til en korpulation.
Topartiklen er med Claus Meyer, der har fået et helt nyt fødselstidspunkt. Vi ser på hans fremtid.
Du kan også læse om De Sabiske Symboler, uanset om du er astrolog eller ej. De Sabiske Symboler er små tekster til alle de 360 grader i Zodiaken. Så har du en tegning af dit horoskop, kan du læse om de grader, hvor dine planeter eller akser står, og på den måde få en hel del at vide om dig selv. Blot for at nævne enkelte artikler i det nye, fantastiske nummer.
Ugens tilbud; Geoffrey Hodson: YOGA
Vi har fået flere af den fine bog, som nu kan købes for 50 kr. Kun i uge 25, DERFOR RETTER VI IKKE PRISEN PÅ SHOPPEN, men fratrækker rabatten, før vi aktiverer betalingen.
https://astrologi.dk/?s=hodson&post_type=product&dgwt_wcas=1
NYHED – fremragende bog om 8. hus
Det gådefulde 8. hus
Skyggen i Horoskopet
Martin Sebastian Moritz
191 sider, 249,00 kr.
Museum Astrologicum
https://astrologi.dk/shop/det-gaadefulde-8-hus-skyggen-i-horoskopet-martin-sebastian-moritz/
Denne bog kan læses af både astrologer, astrologistuderende og af interesserede, da der er mange cases og meget oplysende tekst samt grundstof bag i bogen. Bogen går i dybden med alt det, som 8. hus står for. Derfor ses der bl.a. også på det modsatte 2. hus. Det vises, hvordan egne værdier og resurser hænger sammen med andres – det gælder både de materielle, men også de psykologiske og følelsesmæssige. Der ses i de enkelte eksempler på, hvilken indvirkning et markant 8. hus kan have i livet.
Bogen indeholder både fortællende beskrivelser af emnet, gennemgang af planeter og deres transitter mm., men også mange eksempler med horoskopdata på både kendte og ukendte. Læseren får et meget fint billede af de enkelte scenarier, og hvad 8. hus samt planeters relation til huset betyder.
Bogen er meget brugbar, da den viser de skygger, som mennesker med et markant 8. hus slås med, og som, for at blive forløst, må trækkes frem i lyset. Det kan være tungt arbejde og kræver, at man bliver bevidst om de mange lag, der gemmer sig i dybet i 8. hus.
Bogen er også fin som opslagsbog, da den rummer særskilte afsnit om planeter, transitter samt herskerskaber i forhold til 8. og 2. hus.
Ceres – Dyrkning, Forædling, Høst
Leanna Gary, Tinna Monrad Klit
211 sider, 275,00 kr.
Som forfatterne gør opmærksom på, har vi faktisk kendt til Ceres allerede siden den blev opdaget i 1801, hvor den blev defineret som en asteroide. Først i 2006 opstod betegnelsen en dværgplanet i forbindelse med astronomernes behov for at definere, hvad man skal forstå ved en planet.
Og Ceres er således nu en dværgplanet, som der foreløbig er 5 af efter den nye definition.
Men en dværgplanet er også en planet, og astrologerne stod nu overfor den udfordring at tyde dværgplaneterne, i den forbindelse også Ceres. Bogen her er en grundig udforskning af, hvordan Ceres kan tydes.
Udgangspunktet er de klassiske myter om Ceres, og navnet stammer fra den romerske mytologi. I den græske mytologi hedder hun Demeter. I bogens 1. del gennemgås den beskrivelse af Ceres, som forfatterne er stødt på i forskellige astrologiske sammenhænge under overskriften ’At komme overens med livets processer’.
Bogens 2. og mest omfattende del er en grundig astrologisk gennemgang af tydningen af Ceres. På baggrund af interviews med 8 mænd og 17 kvinder gennemgås tydningen af Ceres først i tegn, derpå i huse, dernæst kommer aspekter til Ceres, henholdsvis harmoniske og udfordrende. For hvert emne får vi eksempler fra de interviews, som bogen bygger på.
- del handler om Ceres i forskellige astrologiske mønstre.
Med denne bog har vi fået et virkelig vægtigt bud på tydningen af Ceres. Også set i en nutidig sammenhæng med klimakrise, forurening, biodiversitetskrise m.m. Her er tale om et yderst kvalificeret bidrag til den nye astrologi.
NYE ABONNENTER – abonnér på Horoskopet til halv pris:
https://astrologi.dk/?s=nye+abonnenter&post_type=product&dgwt_wcas=1
De flotteste kort i meget lang tid!
Fås også I pocket-udgave
The Herbal Astrology Oracle cards – Adriana Ayales
- 229,00
https://astrologi.dk/shop/the-herbal-astrology-oracle-cards-adriana-ayales/
LYS & HEALING ORAKEL KORT af Mia Bernickow
- 239,00
https://astrologi.dk/shop/lys-healing-orakel-kort-af-mia-bernickow/
Ugen, der kommer
Tirsdag kl. 10:36 går Mars ind i jordtegnet Jomfruen. Det medfører nogle uger med fokus på nuancer og detaljer, der vil blive brugt meget energi på.
Torsdag er Jupiter i spænding til Neptun, hvilket kan medføre stor uretfærdighed med mange ofre. Det gælder hele den indeværende uge samt en uge på hver side af denne, da både Jupiter og Neptun bevæger sig meget langsomt.
Lørdag kl. 04:43 går Solen ind i Krebsens tegn og giver en tid med fokus på de nære ting som familien og de nære relationer.
Søndag er Mars i harmoni med Jupiter og gør, at humørets, glædens og optimismens fane holdes højt. Men desværre er pessimismen lurende lige om hjørnet, for Solen er i spænding til Saturn, som er realisme og pessimisme samt ret skæbnebetonet.
MANDAG
Midt på dagen står Månen godt til Solen. Det vil sige, at det giver stor helhed og harmoni på det nære, følelsesmæssige plan. Det er noget anderledes omkring kl. 18:00 og i timerne deromkring, fordi Månen er i spænding til friheds-, uafhængigheds- samt stressplaneten Uranus. Lidt efter er Månen også i spænding til Mars, så det kan direkte bringe temperamenterne i kog – så tæl til 10, før du handler eller udtaler dig. Kl. 20:09 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med fokus på følelser og alt det, der ikke kan måles og vejes. Sidst på aftenen står Månen godt til Jupiter. Det vil sige, at følelserne er meget harmoniske, og der er tid til glæde inden sengetid.
TIRSDAG
Se indledningen. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Venus og giver behov for nydelse og livskvalitet. Det er dagen, hvor der skal hygges efter en måske hård arbejdsdag.
ONSDAG
Aftenen er præget af Månens spænding til Solen, så der er tale om meget svingende følelser. Samtidig kan der være et behov for at få talt ud om nogle følelser, der måske går et stykke tilbage i tiden.
TORSDAG
Se indledningen. Kl. 01:08 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med kort lunte på det følelsesmæssige plan. Temperamenterne kan komme i kog. Dagen starter med Månens harmoni med Pluto. Det vil sige, at passionen, dybderne og intensiteten er inde i billedet på den gode måde.
FREDAG
Midt på dagen står Månen i spænding til Merkur, så der at tale om, at følelser kan være årsagen til mange misforståelser og reaktioner.
LØRDAG
Se indledningen. Kl. 03:53 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med fokus på nydelse og livskvalitet. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Mars, hvor følelserne bliver vist på en meget direkte måde, måske også nogle gange lidt for direkte. Men man slipper godt fra det, da der er tale om et harmonisk aspekt. Månen er også i godt aspekt til Jupiter og fremmer glæden og optimismen. Det er en fin dag generelt, dog med en del malurt i bægeret, for om formiddagen står Månen også i spænding til Pluto, der kan bringe de negative følelser frem i en selv eller i andre mennesker. Det er en god dag at få snakket om ting, der er fortrængt eller tabuiseret.
SØNDAG
Se indledningen. Dagen starter med, at Månen står på Venus. Derfor er morgenmad på morgenkvisten eller lignende meget anbefalelsesværdigt. Der er meget hygge, og der kan fremelskes stor livskvalitet. Aftenen er præget af Månens harmoni med Merkur, så det er her, der kan sættes ord på ens følelser, og man kan få talt ud om dem. Det er i allerhøjeste grad anbefalelsesværdigt.
Flyulykke i Indien – den slags afgangstiden burde forbydes! NY VERSION MED DEN AKTUELLE AFGANGSTID!
Vi har vi fået fat i ATD på det nedstyrtede indiske fly. Vi skrev i den første version på bloggen, at den aktuelle afgangstid nok ville være senere end ETD, læs herom senere.
Den 12. juni 2025 kl. 13:10 skulle flyet fra Ahmedabad til London gå i luften. Astrologisk set forholder det sådan, at perioden fra kl. 13:05 til 13:50 lokal tid er noget af det mest kritiske, man kan tænke sig. Her bliver den ene spænding efter den anden udløst af Ascendanten. Den anden hovedakse (MC/IC) er også med i planet-komplottet.
Det viser sig nu, at den reelle afgangstid (ATD) er kl. 13.38, hvilket tyder på, at der har været noget, der skulle justeres. Men det kan også have været en almindelig forsinkelse, som ikke er ualmindeligt på disse kanter. ETD – den estimerede/normale afgangstid var kl. 13.10 (ETD).
Det burde forbydes med sådanne afgangstider, og det er næsten lige så slemt som afgangen for MH 370, der i sin tid startede fra Kuala Lumpur og skulle til Beijing. Flyet nåede som bekendt aldrig frem og er blevet en af de største gåder i luftfartens historie. Flyet er end ikke fundet endnu og bliver det måske aldrig. Dog er vragdele skyllet i land bl.a. ved Madagascar.
Hvad angår katastrofen i Ahmedabad, er der den 12. juni 2025 tale om en meget stærk spænding i horoskopet. Nemlig et såkaldt T-kvadrat bestående af hele 5 planeter: Jupiter, Månen, Merkur, Saturn og Neptun. Når Neptun er inde i billedet, er den menneskelige faktor næsten altid aktiveret. Ikke nødvendigvis som den eneste faktor, men som en væsentlig del af helheden. Neptun står for kaos og uklarhed samt mangel på kontrol. Saturn står for kontrol, svigt og forsinkelser. Flyet nåede aldrig frem, så det er tale om den ultimative forsinkelse på 100%. Saturn står også for skæbnen. Månen symboliserer følelser, som altid vil være ultimative i en sådan katastrofe. Jupiter står for lange rejser og udlandet. Merkur er trafik, kommunikation og beslutninger. Det kan være en kommunikationsbrist, der fører til en forkert handling og får fatale følger.
På sådanne dage bør fx afgangstider tjekkes en ekstra gang, så man har mulighed for at afværge efterfølgende problemer. Astrologisk vil man have anbefalet et ekstra tjek, som så ville have taget ekstra tid, og man kunne så håbe, at det ekstra tjek have varet til spændinger var overstået, nemlig omkring kl. 13:50. Nu blev der i stedet tale om surrealistiske scener med døden til følge for mange mennesker og stor sorg for de efterladte.
I horoskopet for kl. 13.38 står MC tæt på Merkur. Det vil sige, at flyet er sendt af sted, før hovedakserne er færdige med at udløse de stærke spændinger, hvilket først sker kl. 13.50. Det vil sige, at forsinkelsestiden enten ikke er blevet brugt til ekstra undersøgelser – eller er blevet fejlagtigt/utilstrækkeligt anvendt! På den måde er den menneskelige faktor inde i billedet. 12 minutters ekstra forsinkelse ville kunne have afværget katastrofen, hvis tiden var blevet brugt efter de astrologiske anbefalinger.
Sådanne perioder bør bruges til eftertænksomhed, påpasselighed og lignende, i stedet for fx at sætte et fly på vingerne i den værste periode på dagen, hvor begge hovedakser står katastrofalt.
Nu kan der også være andre væsentlige begivenheder, der er sket i den samme periode. Har læserne kendskab til fx en åbning af et større projekt, en virksomhed eller lignende på samme dag, hører jeg meget gerne derom. Det er i øvrigt samme dag, Thomas Frank blev præsenteret som ny træner i Tottenham, men her skal man huske tidsforskellen. De mange spændinger mellem PLANETERNE har dog stadig været der, så nogen nem opgave kommer Thomas Frank ikke på.
Israel angriber Iran
Interessant nok er blev den første version af dette indlæg skrevet, inden informationen om Israels angreb kom frem i pressen. Vi skrev bl.a., at et angreb kunne være nært forestående på grund af de mange spændinger på himlen. Noget af det samme kunne ske i andre af jordens brændpunkter, så verdensfreden kan være truet og aktiemarkederne kunne komme til at svinge meget.
Vi må huske på de mange planeter, der skifter tegn i denne tid og går ind i det aggressive Vædderens tegn.
Nu trækkes USA ind i krigen i Mellemøsten, og Ukraine vil blegne endnu mere i lyset af uroen i Mellemøsten – dette på trods af, at også her kan tingene eskalere.
Det er ikke småting, en Saturn/Neptun-konjunktion i spænding til Jupiter kan medføre. Især når også to andre markante spændinger er inde i billedet. Det drejer sig om Mars, der angriber Uranus, og Venus, der spænder Pluto op.
Der skrives nu historie på verdensplan, og det er efter den astrologiske kogebog Den 12. juni 2025 kl. 4.00 om morgenen kom angrebet med MC direkte på atomplaneten Pluto(nium) og udløser derved dennes spænding til Venus i 12. hus. Der er dig også harmonier, der blev udløst, derfor udløser det ikke i sig selv en verdenskrig, men det kan vise sig at være en del af noget større.
Thomas Frank får det største danske trænerjob nogensinde – efterlysning
Den 12. juni 2025 blev Thomas Frank præsenteret som Tottenhams nye træner. Han har formentlig underskrevet kontrakten den 11. juni, men vi kender ikke tidspunkterne, kan nogen hjælpe her?
Thomas Frank efterfølger derfor berømte trænere som Antonio Conte, Jose Mourinho og Nuno Espirito Santo. Ingen af disse trænere har vundet noget med klubben. Vi ser på, om det kan lykkes for Thomas Frank. De tre nævnte toptrænere er endda blevet fyret på grund af manglende resultater.
Senest er klubben blevet nr. 17 i Premier League! Det var lige over nedrykningsstregen og kostede Postecoglou jobbet som Tottenham-træner, selv om han reelt vandt en et europæisk trofæ.
Nu skal Thomas Frank bevise, at han kan gøre det bedre. Han bliver den ottende Tottenham-manager på blot seks år.
Astrologisk set er det ikke startet godt for Frank, da der både den 11. og den 12. juni var seriøse aspekter i horoskopet, uanset, hvornår der er skrevet under. Men det vil hjælpe meget, hvis hovedakserne viser sig at danne harmoniske aspekter. Glæder mig til at se, om der er læsere, der kan hjælpe med tidspunkterne.
Vi ser senere på Tottenhams og Franks horoskoper.
Interessante bøger om religion – gratis bog til kunder
Der udkom for længe siden en bog af Sven Damsholt, der hedder ’Kirkelige Afvigelser fra kristendom’. Den er meget relevant i vor tid.
Den behandler et tema, der er oppe i tiden, nemlig begrebet gerningsretfærdighed. Vi frelses ved tro, ikke alene ved vore gerninger. Og Luther siger, at alene troen på Gud kan frelse.
Den lille bog på kun 52 sider er klart formidlet og med mange henvisninger til evangelierne og kirkefædrene.
I denne tid er der en vis vækkelse på vej i Folkekirken, og der er flere, der vender sig imod katolicismen, især i det sekulære Frankrig. Det kom efter branden i Notre Dame. Også interessen for de østlige religioner og deres karmalære er i stigning.
En bredere tolkning af Bibelen er i vente. Bogen fås gratis, så længe oplag haves til dem, der ønsker det. Bogen tilsendes efter ønske sammen med bestillinger på vores shop.
Du kan også vælge en anden bog af samme forfatter: ’Religionernes livscyklus – fra opgang, udfoldelse, nedgang til oprindelse’.
Ugens humor
Dette indslag udgår i denne uge på grund af DEADLINE på Horoskopet, som udsendes i slutningen af næste uge.
Lige inden dead-line på ugebrevet indløb meddelelsen om thriller- og spionforfatteren Frederick Forsyths død, som må være sket under så tilpas mistænkelige omstændigheder, at det må afstedkomme en ny roman. Det forlyder, at der bliver tale om den første roman, der nogensinde et blevet skrevet efter dødens indtræden.
Det kommer til at ske i den nye genre, som benævnes auto-posthum litteratur, der vil blive skrevet med blindskrift af en ghostwriter, nemlig Forsyth selv.