Uge 22-26 astrologisk set
Læs den nye astrologiske gennemgang af Scandinavian Star-sagen og dommen i retten i næste uge på www.astrologi.dk/bloggen
NY bog om tarot
Tarot – en ny begyndelse – Pernille Kellberg
https://astrologi.dk/shop/tarot-en-ny-begyndelse-pernille-kellberg/
100 kr. I rabat:
Kæmpeværk om mennesket, geniet og myten Dirch Passer – se den store artikel i næste nummer af Horoskopet om Dirchs horoskop:
https://astrologi.dk/shop/dirch-100-aar-mennesket-myten-geniet-jacob-wendt-jensen/
H.C. Andersen – antikvariske bøger på udsalg
Kæmpe- og pragtværket ’Eventyr og historier’ med intro af Johannes Møllehave er på tilbud til kun 199 kr. En mursten på over 900 sider! I tillæg fås et yndigt hefte med ’Den lille pige med svovlstikkerne’. Yderligere får du et smukt særtryk af originalen fra 1846 – det år, hvor eventyrets planet, Neptun, blev opdaget!
Bogen ’I Spanien’ af HCA med tegninger af Hans Bendix fås for kun 99 kr.
Reserveres på karl@astrologi.dk
Dansk Biografisk leksikon til salg
De 16 store bind i fin kvalitet er til salg for kun 900 kr. reserver på karl@astrologi.dk
NY bog af Peter H. Fogtdal – mange ændringer og 5 nye kapitler samt nyt layout. Glæd dig.
Den 20. maj udkom en ny udgave af den astrologiske klassiker Kan man (stadig) træde på en Vandmand? Den er gået i 10 oplag, siden den udkom i 1990, og den nye udgave er stadig en humoristisk og seriøs gennemgang af de 12 stjernetegn og de astrologiske grundprincipper.
Dertil kommer fem splinternye kapitler:
Kan man se vores dødstidspunkt i horoskopet?
Er reinkarnation et (astrologisk) faktum?
Når verden omkring os er vores horoskop (Neptunske tanker)
og
Fremtiden ankom i går, der bl.a. handler om, hvordan AI kommer til at ændre astrologien de næste par år.
https://astrologi.dk/shop/kan-man-stadig-traede-paa-en-vandmand-peter-h-fogtdal/
For begyndere er der også et nyt kapitel om verdensstjernen og blærerøven Ronaldo, som bruges til at illustrere, hvor meget man kan se og ikke se, når man kun analyserer fødselstegnet og Ascendanten for et menneske.
I denne nye udgave af bogen bliver der også sat en tyk streg under det faktum, at de tolv stjernetegn ikke nødvendigvis siger så meget om vores personlighed, som mange påstår, men langt mere om, hvad der gør os lykkelige.
Solen i vores individuelle horoskop fortæller nemlig mest af alt, hvad det er, sjælen har brug for at udtrykke, så på sin vis er det individuelle horoskop både et røntgenbillede af vores karmiske opgaver samt en kosmisk køreplan, der viser, hvad vi skal arbejde med for at få mere ud af vores liv.
Denne nye, reviderede udgave af Peter H. Fogtdals Kan man (stadig) træde på en Vandmand? handler også om spirituelle begreber som synkronicitet, og hvorfor det er noget teoretisk vrøvl, når man påstår, at to stjernetegn er perfekte eller dårlige sammen.
Fra forlaget:
Dit stjernetegn forklarer dig ikke, hvem du er, men hvad der gør dig lykkelig.
KAN MAN (STADIG) TRÆDE PÅ EN VANDMAND? er en uundværlig guide til dig, der vil forstå, hvad astrologien kan fortælle om din personlighed, dit potentiale og din vej mod et mere autentisk liv.
Peter H. Fogtdal er uddannet astrolog og kendt for sin skarpe humor, og han formår at gøre selv de største spørgsmål om vores kosmiske arv både lette, underholdende og dybt vedkommende.
Man kan se intime og private detaljer i et horoskop, hvis man får oplyst fødselstidspunktet, hvorfor Beatles-stjernen George Harrison og popikonet Taylor Swift ikke oplyser deres.
Bogen fungerer både som en inspirerende introduktion til astrologiens univers og som et praktisk opslagsværk, hvor du hurtigt kan dykke ned i netop dit stjernetegn.
https://astrologi.dk/shop/kan-man-stadig-traede-paa-en-vandmand-peter-h-fogtdal/
Tilbud fra boghandelen
Aldous Huxley – Kunsten at se
Mange kender denne berømte forfatter, men kun få har kendskab til en bog, som han skrev på et tidspunkt, hvor han selv var ved at miste synet, men han snød skæbnen gennem nogle specielle øjenøvelser, som han selv fandt frem til. Bogen hedder Kunsten at se:
https://astrologi.dk/shop/kunsten-at-se-aldous-huxley/
Gen-nøglerne
Der er et højere formål med vores DNA, læs om dette i denne fantastiske mega-bog GEN-NØGLERNE:
https://astrologi.dk/shop/gennoeglerne-richard-rudd/
Ny bog om healende hænder i samfundet
Vejen til healing – skjulte blade fra fysioterapeutens dagbog
Ellen Damsholt
144 sider – pris 149 kr.
Kan kun købes i AstrologiHuset
Ellen Damsholts bog Vejen til healing med undertitlen Skjulte blade fra fysioterapeutens dagbog handler om hendes arbejde med mennesker og deres healing ud fra en formel uddannelse som fysioterapeut.
Det er dog noget meget større, der er i spil – som den særlige gave hun har i sine hænder i form af alt det, der er større end hende selv.
Med sine håndspålæggelser kunne hun nå langt med sin healing, hvilket ses af flere eksempler i bogen. Ellen Damsholt søger i denne bog også at opstille vejledninger, så hun kan give den følsomhed, hun selv har, videre til andre.
Sandheden er meget vigtig for hende. Derfor er det ikke en tilfældighed med bogens undertitel. Men det væsentligste er hele historien om de healende hænder. Bogen indeholder mange virkelig gode cases på mennesker fra mange forskellige kulturer, som hun har hjulpet.
Spiritualitet skelner ikke mellem de ’rigtige og de forkerte mennesker’, hvilket vi ellers ofte præsenteres for nu om dage. Sådan noget er denne bog helt fri for, idet den – sammen med nogle selvbiografiske elementer – handler om det, der er større end os selv.
Det kan varmt anbefales at læse bogen bagfra, især omtalen på bagsiden samt side 142-43. På den måde får man mere ud af bogen som helhed. Her fremstår spiritualiteten lysende klart.
Bogen er skrevet ud fra forfatterens katolske baggrund og viser, at hun generelt ikke accepterer alt, hvilket den katolske kirkes historie giver et slående eksempel på. Her bruger forfatteren eksemplet med Galileo Galilei, som måtte afsværge sin videnskabelige teori om, at Jorden ikke er verdens centrum.
Bogen viser værdien af at koble spiritualiteten til den etablerede verden. Man kan håbe, at der kommer et samarbejde i fremtiden, og her kan denne bog tjene som inspiration og i så fald komme mange mennesker til gavn. Er man nysgerrig på dette emne, er der meget at hente her.
Bogen kan kun købes i AstrologiHuset.
– Leif Brammer
Nye kvalitetsbøger fra antikvariatet
Meddelelser om Den Nye Tid og bevidsthedsåbningen – Marianne Lane
Pris: 149 kr.
https://astrologi.dk/shop/meddelelser-om-den-nye-tid-og-bevidsthedsaabningen-marianne-lane/
Drømme & Energifelt – Drømmeleksikon – Frank Lorentzen
Pris: 249 kr.
https://astrologi.dk/shop/droemme-energifelt-frank-lorentzen/
Engle I mit hår – Lorna Byrne
Pris: 299,95 kr.
https://astrologi.dk/shop/engle-i-mit-haar/
Numerologi – opdag hvad livet har at tilbyde dig – Glynis McCants
Pris: 299 kr.
https://astrologi.dk/shop/numerologi-glynis-mccants/
Et liv i glæde – Sanna Ehdin
Pris: 199 kr.
https://astrologi.dk/shop/et-liv-i-glaede-sanna-ehdin/
Bogen om Engle – Francis Melville
Pris149 kr.
https://astrologi.dk/shop/bogen-om-engle-francis-melville/
I lys og kærlighed – Winnie Maj Nydahl
Pris: 149 kr.
https://astrologi.dk/shop/i-lys-og-kaerlighed-winnie-maj-nydahl/
Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed – Trine Vendelboe Juul
Pris: 195 kr.
https://astrologi.dk/shop/jeg-en-vandrer-et-rejseessay-om-tro-haab-og-kaerlighed/
På vejen – en vejviser i tarot – Karen Jordell
Pris: 149 kr.
https://astrologi.dk/shop/paa-vejen-en-vejviser-i-tarot-karen-jordell/
Javanne Tarot – Tolkningsbog – Karen Javanna – Annelie Zofia
Pris: 199 kr.
https://astrologi.dk/shop/javanne-tarot/
Ugen, der kommer
Mandag står Solen godt til Neptun og giver fokus på alle de ting, der ikke kan måles og vejes fx intuitionen, fantasien og drømmene. Den positive energi er der som altid hele ugen, men aftager efterhånden, som dagene går.
Tirsdag er en rigtig Pluto-dag. Mars i spænding til Pluto og giver nogle store op- og nedture i følelserne og i temperamentet. Tæl derfor til 10, før du handler eller udtaler dig, så har du mulighed for at slippe godt igennem dagen. Ikke mindst fordi Solen også er i harmoni med Pluto, og det tyder på, at mange vil vælge at bruge viljen på den positive måde.
Fredag er Venus i spænding til Saturn og det giver knaphed og nøjsomhed på det værdimæssige område – kærligheden og pengene. Vær sparsommelig på den gode måde, så skal det nok gå – man skal ikke ’rutte’ med nogen af delene.
MANDAG
Se indledningen. Kl. 16:34 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med fokus på relationer, herunder parforholdet. Aftenen er præget af Månens harmoni med Uranus, der står for frihed, uafhængighed, opfindsomhed og nytænkning. Mange har et stort friheds- og originalitetsbehov.
TIRSDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens spænding til Venus, som giver et behov for at hygge sig, men det kan godt være, at det må udskydes til senere, fordi det er ikke lige dagen for hygge, men for pligter og ansvarlighed. Om eftermiddagen – og det vil sige stort set hele dagen – er Månen i spænding til Saturn og giver fokus på det daglige, lavpraktiske område.
ONSDAG
Morgenen og formiddagen er præget af Månens harmoni med Merkur. Det vil sige, at kommunikation omkring følelser og nærhed står meget fint. Det er straks værre først på eftermiddagen, hvor Månen er i spænding til Jupiter, der står for fart over feltet og utålmodighed, og så er der ikke tid til særligt meget fordybelse.
TORSDAG
Kl. 02:52 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med behov for dybde, intensitet og lidenskab. Det gælder også i begyndelsen af eftermiddagen, hvor månen er i spænding til Pluto, og så kan tingene godt slå over i noget negativt på det følelsesmæssige område, og det varer stort set resten af dagen, for sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Mars, så Månen udløser en spænding imellem Mars og Pluto, og det kan få følelserne til at eksplodere eller implodere inde i en selv. Det kan være så stærkt for nogle, at de føler det nødvendigt at fortrænge følelserne eller projicere dem over på andre. Tag det alvorligt.
FREDAG
Se indledningen. Der er ikke andre aspekter i dag.
LØRDAG
Kl. 14:45 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimisme og glæde. Først på aftenen står Månen dog i spænding til Uranus, så der kan være stress på det følelsesmæssige plan. Sidst på aftenen står Månen godt til Neptun, som står for drømme og fantasi, så det skal nok blive en god nats søvn for de fleste.
SØNDAG
Der er fuldmåne kl. 10:45, og det giver et noget svingende følelsesliv, som dog bliver afspændt i eftermiddagstimerne, hvor Månen er i harmoni med Saturn, som giver behov for stabile og ansvarlige følelser.
Dommen i sagen om Scandinavian Star – hvad nu?
Den 20. maj 2026 faldt der dom i Scandinavian Star-sagen, hvor en gruppe efterladte havde anlagt erstatningssag mod staten (Søfartsstyrelsen).
Sagen blev ikke vundet og vil derfor blive anket. Som vi skrev i vores astrologiske analyse, kan Søfartsstyrelsen ikke være ansvarlig, da styrelsen ikke havde pligt til – på daværende tidspunkt – at udføre den såkaldte havnestatskontrol.
Sagen er med andre ord anlagt på en forkert præmis, hvilket dog på ingen måde udelukker udbetaling af en kulanceerstatning. Det udelukker heller ikke erstatning, at der allerede ER udbetalt erstatning fra forsikringen kort efter katastrofen, hvor de efterladte fik en erstatning, der var langt højere end taksten på daværende tidspunkt – næsten det tredobbelte. Det skal dog siges, at værdien af et menneskeliv dengang var sat meget lavere end i dag. Vi forudsiger herned, at det hel vil ende med, at Folketinget vil vedtage en erstatning med begrundelse i, at de efterladte nu har gennemlevet så store smerter, at det er rimeligt med en ekstra erstatning.
Sagen har også en indbygget pointe i, at en havnestatskontrol ikke ville have medført et helt anderledes udfald af den påsatte brand. Uanset hvor meget sikkerhed, der ville have været på skibet, og hvor dygtige medarbejderne var til at redde og bjerge mennesker, er det noget helt andet, når der er tale om en bevidst antændt brand – endsige FLERE brande.
Det havde naturligvis været bedre, hvis sikkerhedssystemerne havde virket optimalt og besætningen havde været veltrænet, men en antændt brand ER noget helt andet. Og vil nogen antænde en brand for at gøre skade, er det svært at forhindre det. En indbrudstyv vil også stort set altid kunne komme ind i en bygning, hvis viljen er til stede.
I sådant et lys er det vanskeligt at se, hvordan en offentlig myndighed som Søfartsstyrelsen skulle kunne have et ansvar. Ilden er jo ikke opstået pga. manglerne ved skibet. Det er derfor, at 2024-rapporten ikke kan sige noget om, hvor mange mennesker, der ville kunne være blevet reddet, hvis de fejl, som var påvist, havde været udbedret. Påsatte brande er skadelige og farlige, uanset alle sikkerhedsanordninger.
Det ville nærmest svare til, at en byggesagsafdeling i en kommune kunne gøres ansvarlig for, at et godkendt hus forsvinder i flammerne efter en ildspåsættelse.
Det er meget vanskeligt med sådan en forklaring, for det hjælper jo ikke på de efterladtes smerte. Bl.a. derfor må staten træde til hurtigst muligt med en kulanceerstatning til de efterladte.
Et andet billede på situationen kunne være, at hvis en bil påkører et menneske, der mister livet, ville ingen drømme om at gøre fx synsmyndigheden ansvarlig, hvis det gjaldt en ældre bil.
’Regeringen’
Det blev som forudsagt noget af en uge. Vi skrev allerede før valgt, at Mette F. ville blive statsminister, og det sker nu, selv om vi nu skal igennem et spil for galleriet, før hun kan sætte sig i lederstolen. Det spændende bliver forholdet mellem M og SF, men selv der kan der komme en god løsning, som jeg ikke har set nogen foreslå tidligere, selv om det vil legitimere alt overfor vælgerne – og også give vælgerne et figenblad, for det er jo os, der har givet politikerne hovedpine ved at stemme, som vi har gjort på demokratiets præmisser.
Mette F. må som kongelig undersøger bede M og SF fordele kamelerne, der skal sluges, forholdsmæssigt imellem sig – eller hun kan udarbejde en ramme, de kan arbejde efter. Hvis der fx er 10 områder på den økonomiske front, der er uenighed om, så skal SF sluge omkring 4 kameler, mens M/Løkke må sluge 6 – sådan rundt regnet. Det må de så på voksen vis efterleve i den kommende regeringsperiode, som sandsynligvis bliver kort. Men gør man det på denne voksne, demokratiske måde, så kan det danne en demokratisk præcedens, som ikke vil gå ubemærket hen under fremmede himmelstrøg – DET er ’adult government’. Det vil også lette det fremtidige samarbejde betragteligt – og så får politikerne tilmed et stort plus i vælgernes karakterbog i stedet for det minus, de har lige nu med den stigende politikerlede. Win-win.
Det vil være det astrologiske forslag til at løse de aktuelle udfordringer, og med sådanne udsigter vil vi sagtens kunne acceptere en yderligere forsinkelse.
Ser vi på horoskopet for den nye kongerunde den 23. maj kl. 11.00, så er de personlige planeter ikke så godt placeret – det gælder både Solen, Månen, Venus og Mars. Men kommunikationsplaneten Merkur er fri for spændinger. Derfor er der ingen undskyldninger for politikerne til at få tingene til at falde på plads nu stille og roligt. Sender Mette F. dette signal fra start, så skal det nok gå godt.
Ser man på de tre hovedpersoners horoskoper, har de rigeligt at se til alle tre. Men nu har Troels Lund Poulsen gjort sit og har astrologisk set bragt sig selv og Venstre i en ønskeposition. For det optimale ved mange spændinger er netop at være i opposition. Han har sendt aben videre til Løkke og Mette F. og kan se tilbage på et godt stykke arbejde, som vælgerne vil anerkende, så nedgangen for partiet kan være stoppet hermed. Han har dog stadig spændingerne, så det vil stadig være krævende at få sat damp under kedlerne igen, men nu er nedgangen stoppet for indeværende. Nu må vi se, hvordan de to andre vil klare ærterne. Der er virkelig meget på spil for begge på grund af deres mange spændinger, især Løkkes. Han er ganske vist en mesterlig udbryderkonge, men det kan ikke blive ved med at gå.
Alt sammen er i fin overensstemmelse med horoskopet for den 22. maj kl. 16.50, hvor Løkke og Poulsen mødtes 20 minutter forsinket, da Løkke lige skulle nå tilbage fra Nato-topmødet. Løkke kom ud fra mødet kl. 17.33 med MC på en ellers uaspekteret Jupiter og en Måne i 10. hus – også uaspekteret – der var ikke kommet andet end kævl ud af mødet.
Og sådan vil det blive ved med at gå, hvis ikke der nu udvises voksent lederskab og ikke noget, der bare minder om politiker-lede(r)skab
Der lægges mere direkte på bloggen i løbet af pinsen.
Løkke og Messerschmidt – sikke de kan hade
Hvad skyldes det, at de to hader hinanden så meget, at de under ingen omstændigheder vil sidde i regering sammen – og helst ikke være i samme lokale?
Sagen er klokkeklar. I den politiske verden skyldes forholdet en afstemning i Folketinget den 3. december 2015 om EU-retsforbehold, hvor Løkke stemte for et ja til en ændring af retsforbeholdet, så det blev en tilvalgsordning. Lige så markant Løkke var på ja-siden, lige så markant var Messerschmidt på nej-siden. Det blev et nej, og efterfølgende beskyldte Messerschmidt Løkke for at have forsøgt at skræmme vælgerne til et ja, og han gik meget hårdt til Løkke som statsminister.
Konflikten handler dog om mere end retsforbeholdet, nemlig EU-politik, suverænitet, udlændinge- og grænsepolitik samt personlig mistillid mellem de to, hvilket astrologisk set er lige efter bogen.
De to ser ud til at have være sammen i tidligere inkarnationer og har skiftedes til at give hinanden udfordringer og modspil, nogle gange på grumme måde. MM’s Måneknudeakse (karma) er i spænding til Løkkes Neptun, det står for rænker, løgn, manipulation og utroskab i tilfælde netop af en spænding. De har haft en nær relation og kan have været gift med hinanden – og nu er der så gået politik i den.
Men der er tale om mange flere og alvorlige spændinger:
MMs AC i spænding til Løkkes Venus
Lykkepunktet (eller nærmere: U-Løkkepunktet) udløser Løkkes Saturn/Uranus-spænding. Jupiter/Saturn-konjunktionen er i spænding til både Venus og Måneknudeaksen!
Uranus i spænding til Solen
Pluto (had og andre negative følelser) i spænding til Månen
Chiron i spænding til Neptun (kaos)
Og så noget ganske specielt: Messerschmidts Sol, Måne og Merkur er i spænding (opposition, ha!) til Løkkes Sol, Måne og Merkur!!!
Da Messerschmidts Sol, Måne og Merkur står i hhv. Skorpionen og Stenbukken, er det ham, der bærer det stærkeste had, og hvad værre er: Det ser ikke ud til, at han vil slippe hadet, hvad der ellers vil blive mulighed for på et tidspunkt. Der er nemlig også tale om afspændinger mellem de to, derfor BEHØVER hadet ikke at være livslangt. Det kan bl.a. nævnes, at MMs MC i Krebsen rammer Løkkes Venus i 7. hus og udløser alle de 6 harmonier, som Venus danner i Løkkes horoskop. Under alle omstændigheder er det vigtigt for Messerschmidt ikke at overdrive det (især) politiske had, og derfor vil det blive nedtonet en kende med tiden.
Jordskælv i DK
Så kom det tredjestørste jordskælv i Danmark nogensinde. Det skete den 20. maj 2026 kl. 16.14 med epicenter i Køge Bugt.
Jeg så på det tidspunkt TV2 News og hørte noget bulder i det fjerne, men ikke nogen rystelser på Amager, selv om noget af øen ellers blev ’ramt’. Men personalet i AstrologiHuset i Rødovre kunne klart mærke skælvet, men tog det helt roligt.
Ved sådanne lejligheder er jordtegnene og jordplaneterne – især Saturn – ofte inde i billedet sammen med de ydre planeter.
I dette tilfælde er Mars i Tyren i spænding til Pluto (rystelser, turbulens). Solen er også i jordtegnet Tyren i konjunktion med Uranus (pludselige hændelser) og Merkur (hersker i jordtegnet Jomfruen).
Begge hovedakser er i spænding til Saturn og til hinanden. Måneknudeaksen er i spænding til Uranus og Merkur – og Lykkepunktet er i spænding til Uranus og delvis også til Solen og Merkur. De tre sidstnævnte planeter er i konjunktion og danner et storkvadrat til Måneknudeaksen og Lykkepunktet.
Desuden er jordplaneten Venus i spænding til Neptun, så tager man det hele med, er der masser af henvisninger til en sådan begivenhed. På grund af mange harmonier er det hele dog ikke værre, end at vi kan tage det med ro og se det som et livgivende afbræk i dagligdagen.
Skælvene her til lands skyldes, at de tektoniske plader i Atlanterhavet og i Afrika forskubber sig på en måde så fx Afrika skubbes længere og længere imod Europa. Men Messerschmidt kan tage det roligt i et par millioner år endnu. Men han får et varsel om det, der kommer til at ske, ved sådanne lejligheder. Til den tid er han her – som alle andre – i en helt anden udgave. Måske er han til den tid at blevet genfødt i Afrika…
Ella Langley igen
Vi har tidligere bragt et indslag om denne hotte amerikanske countrysangerinde, som snart kommer til Danmark. Vi nævnte i indslaget, at EL stilmæssigt slægter den mindst lige så berømte Kacey Musgrave på. Jeg har derfor sammenlignet de to sangere og fundet, at de to har det til fælles, at der er fem planeter i ildtegn. Månen er fx i Skytten hos dem begge, og de står næste det samme sted i Skytten – de er i konjunktion.
Stor set alle planeter har gunstige indflydelse i synastrien (sammenligning af horoskoper). Dog har både Venus og Mars en markant spænding. Els Venus er i spænding til KMs Saturn, som gør, at de to har noget fælles karma, der skal udredes i dette liv. Måske kan EL på et tidspunkt blive beskyldt for plagiat, da deres stil er noget hen ad det samme. ELs Mars er i spænding til Solen hos KM, så de har krigedes eller konkurreret med/mod hinanden tidligere. Måske får vi også lov til at opleve KM her til lands, men nu starter vi med EL i august.
Epidemiskibet MV Hondius igen
Vi har tidligere efterlyst afsejlingstidspunktet for denne krydstogtsejlads den 1. april 2026, hvor den ordinære afgang var kl. 15.00. I pressen har der tidligere stået, at skibet var forsinket til ’først på aftenen’, hvad der i så fald ville passe fint, da AC kl. 15.00 var i spænding til Mars, og hvad værre er: Venus stod på MC og udløste Venus/Pluto-spændingen! Alle de tidligere nævnte spændinger findes også i horoskopet for det ordinære afgangstidspunkt.
Hvordan vi end vender og drejer det, er dagen meget uheldig, og det burde ikke være tilladt med vigtige begivenheder en sådan dag, og da slet ikke med sådanne horoskoper omkring de to nævnte tider/perioder.
Stig Møller gået over
Et af de store rockikoner, Stig Møller, er gået over. Sammen med Eil Skaløe grundlagde han i 1966 det ikoniske band, Steppeulvene. Han blev 80 år, og hans største hit som solist var ’Sikken dejlig dag’. S ammen med Steppeulvene indspillede han lp’ en Hip. Han er født den 2. november 1945 i Vangede, tidspunkt ukendt. Et godt bud på fødselstid er dog kl. 10.45, som bl.a. passer på hans overgang i maj 2026, hvor den progressive AC ville havde være i spænding til Mars i 8. hus (død).
Han døde med flere Saturn-spændinger, herunder til sygdoms- og lidelsesplaneten Neptun. Desuden stod den progressive Mars (energi) på den progressive Saturn (mangel, krise).
Ugens humor
- Nå, Løkke, hvor kom din noget specielle forklaring fra på sammenbruddet med kongemageren?
- Det skal jeg såmænd sige dig, det kom sådan lige ud af det blå!
Ny talemåde
Det er altid noget rigtigt i virkelig mange ting, selv i politik! Og for den sags skyld også i humor…
Nato-topmødet
Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet humoristisk side, at Nato oprindeligt havde tænkt sig at afholde topmødet i Helsingør, og ikke i Helsingborg, som blev det endelige valg. Vi havde dog allerede taget forskud på glæderne her på UH og lavet sjov med mødet på forhånd. Vi tillader os med beklagelse at bringe det oprindelige indslag, selv om man nogle gange skal holde sin viden for sig selv…
- Ved du, hvorfor man oprindeligt valgte Helsingør som det sted, der skulle afholdes Nato-topmøde?
- Nej, men det ved du vel ikke engang selv?
- Det er naturligvis på grund af Shakespeares berømte ord: ’At være eller ikke at være’.
- Nu må du altså lige styre dig, hvad skulle det dog have med Helsingør at gøre?
- Ved du da ikke, at Shakespeare blev født i Helsingør og boede der i en stor del af livet. Der var der, han skrev ’Romeo og Julie’.
- Sikke dog en konspiration. Men nu du siger det, så passer det jo fint med, at en gade i byen er opkaldt efter ham, sådan lidt indirekte i hvert fald.
- DET vidste jeg til gengæld ikke, hvad er det for en gade?
- Stengade!
- Nu må det snart være nok. Han hedder jo ikke engang Sten til fornavn!
- Det kan godt være, men gaden er opkaldt efter et andet af hans berømte citater, nemlig ’Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus’. Det er netop Natos valgsprog.
- Du er da helt ustyrlig – det er jo lige på kornet. Nato kaster slet ikke noget – ikke engang der, hvor de burde gøre det fx i Ukraine.
- Netop, Shakespeares citater er allestedsbrugbare – eller omniusable, som William himself ville have udtrykt det. Måske endda omniuniversable!
- Jeg tror endda, at han sagde det – tror det var i Porgy and Bess, og at det var hovedpersonen Ansgar, han lod udtale ordene.
- Det skal nok passe. Det er ikke småting, der kan komme ud af en god snak ligemænd imellem. Jeg vil bruge den store digters citater langt mere i fremtiden. Ikke mindst overfor min gode ven, Tobias, som snart skal giftes med sit livs udkårne, Mia. Jeg vil – henvendt til Tobias’ kommende hustru – indlede bryllupstalen med ordene:
- Tobias or not Tobias
- That is the question
- But not to Mias.
Så kan der vist ikke koges mere suppe på den Sten….
