Uge 20 astrologisk set
- AstrologiHusets Boghandel på astrologikongressen i næste weekend
- Podcast om astrologi fra DRTV
- Nye bøger i boghandelen – en dansk forfatter med bestseller
- Nyt fra Antikvariatet
- Årbogen kommer den 19. maj med titlen Astrologiens mange facetter
- Gratis horoskoper for alle tegn
- Mirakuløse udgivelser
- Ugen, der kommer
- Hvad nu, Onkel Reje?
- Endnu en bank i krise – Pacific Western i USA
- Ugens humor
AstrologiHusets Boghandel og Antikvariat på kongressen Alle Tiders Astrologi
Vores boghandel har en mindre stand på kongressen, og det er derfor begrænset, hvor mange bøger vi kan have med.
Hvis du vil være sikker på, at vi har netop de bøger, som DU ønsker at købe, med, så bestil dem på forhånd, så garanterer vi levering.
Tilbud på Astrologimagasinet Horoskopet
Dette magasin sælges nu på tilbud til lidt under halv pris for 2023-årgangen. Reserver også dette tilbud, så får du nr. 1 og 2/2023 udleveret på messen.
Reserver på karl@astrologi.dk eller på telefon 36450545.
Nye Bøger
Min Vej til Kraft – Barbara Berger: https://astrologi.dk/shop/min-vej-til-kraft-barbara-berger/
Så kom Barbara Bergs selvbiografi på gaden. BB flygtede fra USA til Canmark i 1968 på grund af Vietnamkrigen. Hun var en af frontfigurerne i ungdomsoprøret. Man kan læse om mange dramatiske begivenheder på både det indre og det ydre plan i denne spændende bog. En anmeldelse kommer senere, også i Astrologimagasinet Horoskopet i næste måned.
The Art of Being Authentic – T. Mark Meyer: https://astrologi.dk/shop/the-art-of-being-authentic-t-mark-meyer/
Denne nye danske forfatter har valgt at udgive sin bog på engelsk, hvilket har afstedkommet en førsteplads på Amazons emneliste. Men bogen kan – som foreløbig den eneste fysiske boghandel – heldigvis købes i AstrologiHusets Boghandel. TMM er psykoterapeut og arbejder for nogle af verdens største foretagender. Tryk på linket og læs mere.
Sjældenheder i antikvariatet
Vi har en del nye bøger i antikvariatet fx af disse forfattere:
Dion Fortune
Jes Bertelsen
Wilhelm Jung
Martin Schulmann
Dane Rudhyar
Noel Tyl
Og mange andre
Mere information på karl@astrologi.dk
Hør denne podcast på 45 minutter om astrologi på DR
htps://www.dr.dk/lyd/special-radio/op-af-kaninhullet/op-af-kaninhullet-41
Årbogen nu sendt til tryk – kommer her til huset den 19. maj
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Årbogen har nu undergået så mange ændringer og udvidelser, at den ikke længere blot er en årbog. Det er mere i retning af en lærebog samt en antologi med mange skribenter. Den skulle være udkommet i november som årbog, men den VILLE bare hele tiden noget mere – og vi blev nødt til at lytte til den – ellers ville den slet ikke skrives.
Bogen er nu på mere end de ca. 150 sider, vi regnede med i starten. Det bliver til ca. 100 sider mere, ialt 256 sider. Desuden strækker stoffet sig over en meget længere periode end blot det seneste år. Prisen er derfor også steget, dog ikke for jer, der allerede HAR forudbestilt den.
Eksempler på emner i bogen:
Astrologiens historie, boguddrag af bl.a. Lars Steen Larsen
Erhvervsastrologi med bl.a. AstrologiHuset og Irma
Videnskab i Renæssancen og i dag med uddrag af bogen Jupiters time af Peter H. Fogtdal
Årshoroskoper for alle tegn
Dan Turéll med to artikler
Om Tycho Brahe og den nye mirakuløse bogudgivelse
Om mirakler
Det danske og det engelske kongehus af Derek R. Seagrief
Neptun og Pluto angriber disse fødselsdage
Carl Bloch og maleriet der blev væk – og fundet
Fra bogen En dag på Jorden – 24 astrologiske portrætter
Neptun og kunsten
Lars Lilholt – den danske nationalskjald – flere jubilæer i 2023
Englands elendigheder
Et stykke dansk astrologihistorie
Måneknuderne
Fire artikler om Månen
Desuden boganmeldelser, øjebliksastrologi, humor, nekrologer og meget mere.
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-aarbog-2023/
Følg tegnene- en guide til et spirituelt liv
Camilla Kjems
Bogen er en utrolig beretning bygget over forfatterens barndom, ungdom og voksenliv.
Hun fremstår tydeligt som et spirituelt Lysvæsen, der har mødt meget modstand ude i verden, herunder en problematisk opvækst. I ungdommen bliver hun også ramt af alvorlig sygdom.
Den måde, hun kommer i gang med at skrive bogen på, er også meget spirituel.
Som bogens titel antyder, betyder tegnene meget. Hun venter således på den rette timing til at begynde på at skrive denne bog, og her spiller tilsyneladende tilfældige hændelser ind.
Camilla Kjems har den gave at kunne lytte til det, der er større end hende selv. Den meget fine bog giver anvisning på det at være i stand til at lytte til sjælen/intuitionen. Tak for en bog, der også er frigørende.
Følg Tegnene – Camilla Kjems: https://astrologi.dk/shop/foelg-tegnene-camilla-kjems/
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Husk i øvrigt at læse de gratis dagshoroskoper dagshoroskoper på www.astrologi.dk
To mirakler af udgivelser!!!
Naturens hellige kraft
Karen Armstrong giver her håb for os i en tid, hvor både sjæle og kloden står i flammer. Naturfolkene og de store religioner har altid sagt, at kloden er hellig, men dette synspunkt er det lykkedes naturvidenskaben og udviklingen at ødelægge. Dette skete i det 17. århundrede, hvor naturen blev adskilt fra det guddommelige og dermed brød med årtusinders opsamlet viden og erfaring. Dermed var grunden til den omfattende ødelæggelse af naturen blevet lagt. Armstrong argumenterer for, at der er behov for at genfortrylle båndet mellem natur og menneske! På den måde kommer den respekt for naturen tilbage, som vi har skrevet meget om her på bloggen og i bladet. Dette vil bane vejen for, at klodens ressourcer (igen) kan blive kilden til vores velFÆRD – og ikke blot til vor velSTAND.
Tak for en fantastisk bog – vi må bede til, at bogens visioner bliver til virkelighed, før vi mennesker har nået at ødelægge vores fælles planet. Efter læsning står det klart, at vi kan nå at standse dansen om guldkalven, og at Karen Armstrong har ydet et afgørende bidrag til det.
Se den her: Naturens Hellige Kraft – Karen Armstrong: https://astrologi.dk/shop/naturens-hellige-kraft-karen-armstrong/
Et astrologisk mirakel
De nova Stella
Vi har her på bloggen og i bladet i årtier kæmpet for at få oversat de af Tycho Brahes skrifter, som aldrig er blevet oversat. Det drejer sig interessant nok om de astrologiske skrifter, som videnskaben helt har overset, måske med velberådet hu. Man har måske ikke ønsket at bidrage til kendskabet til det, videnskaben anser for den uvidenskabelige side af Tycho Brahe.
Men nu skete miraklet i forbindelse med 450-året for Tycho Brahes opdagelse af en ny stjerne, den 11. november 1572. Vi er dermed blevet velsignet med en fin oversættelse, og en af oversætterne er Christian Gorm Tortzen, som er en af dem, vi gennem tiden har kontaktet for at få oversat skrifterne, men vi fik ikke noget tilsagn. Men nu har vi med forsinkelse opdaget, at bønnen er hørt – og miraklet er sket. Hjertelig tak for det.
’De nova Stella’ er udgivet af Syddansk Universitetsforlag.
Vi har i den seneste tid haft to store fejringer i dansk videnskab. I 2020 var det 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen den 15. juli 1820. Sidste år den 11. november var det 450 år siden, at Tycho Brahe opdagede en ny stjerne, som han kaldte for Stella nova. Vi vil skrive mere om dette senere, men nu kan du se bogen her:
De Nova Stella – Tycho Brahe: https://astrologi.dk/shop/de-nova-stella-tycho-brahe/
Eckhart Tolles klassikere genudgivet – også 50 inspirationskort!
Nuets Kraft – 50 Inspirationskort – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/nuets-kraft-50-inspirationskort-eckhart-tolle/
Lev i Nuets Kraft – Meditation og Øvelser – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/lev-i-nuets-kraft-meditationer-og-oevelser-eckhart-tolle/
Stilhedens Budskab – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/stilhedens-budskab-eckhart-tolle-genudgivelse/
Nye bøger i antikvariatet:
Hjertets visdom af Karen Signell kr.149,00.
Skab ægte fred af Thich Nhat Hanh kr.149,00.
Reserveres på karl@astrologi.dk
Ugen, der kommer
Mandag står Merkur stille – det hedder stationær – og den begynder at tænke på at gå i den rigtige retning igen efter at have været retrograd i 3 uger. Nu går den direkte, og om en god uges tid er den oppe i fart igen – så bliver kommunikationen mere direkte, mere forståeligt og bedre generelt. Mars står godt til Neptun, og det øger fantasien, drømmene og intuitionen. Det kan bruges både privat og jobmæssigt.
Tirsdag går i Jupiter ind i Tyrens tegn, og det giver vækst på det værdimæssige område, herunder det økonomiske og det kærlighedsmæssige område.
Torsdag står Månen godt til Neptun, hvilket stimulerer drømmen, intuitionen og fantasien samt alt hvad der ikke kan måles og vejes.
Fredag står Merkur godt til Saturn, og det giver en fornuftig formidling og kommunikation. Man kan regne med, at det der bliver sagt, er gennemtænkt og gennemanalyseret – og fornuftigt.
Lørdag går Mars ind i Løvens tegn – og så er der gang i nye initiativer, hvor mange har behov for at have førertrøjen på.
Søndag er der hele 3 ting i gang. Mars, som lige er gået ind i Løven, er i opposition til Pluto. Dette kan få de mere negative følelser frem fx de lidt destruktive af slagsen. Men da Solen samtidig står godt til Pluto, virker dette i modsat retning. Hvis man bruger sin vilje og sætter den ind, kan det blive konstruktivt i stedet for destruktivt. Kl. 9.09 går Solen ind i Tvillingerne, hvor den er i en måneds tid, og så er der fokus på kommunikation, formidling, alsidighed og afveksling.
MANDAG
Se indledningen. Kl. 9 56 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med mere temperament. Når man viser følelser, gør man det direkte og uden omsvøb – der er ikke stukket noget under stolen. Formiddagen er præget af Månens harmoni med lidenskabernes og viljens planet, Pluto – så der er dybde og intensitet i følelseslivet.
TIRSDAG
Se indledningen. Der er ikke yderligere aspekter.
ONSDAG
Formiddagen kan godt være lidt følelsesmæssigt ustabil, hvor temperamenterne let kommer i kog – og følelserne kan sidde uden på tøjet.
Kl. 14.28 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med behov for nydelse, sanselighed og livskvalitet. Ellers er eftermiddagen præget af Månens konjunktion med Jupiter, der giver optimisme, humoristisk sans, glæde og begejstring. Men der er en dråbe malurt i bægeret, fordi Månen om eftermiddagen er i spænding til Pluto, som kan sætte gang i de mere negative følelser såsom modvilje og misundelse.
TORSDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens harmoni med Venus, der sætter gang i nydelsen og livskvaliteten. Så lav en rigtig god frokost, hvor der er kælet og kræset for tingene.
FREDAG
Se indledningen. Eftermiddagen er præget af Månens harmoni med Neptun, der sætter gang i fantasien, drømmene og intuitionen samt alt, der ikke kan måles og vejes. Kl. 17.53 er der eksakt nymåne, og så er det tid for at beslutte sig for ting, som man gerne vil gennemføre i løbet af sommeren. Aftenen er præget af Månens harmoni med Mars, der giver god energi, god vilje og kraft. Kl. 20.48 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for afveksling, alsidighed og kommunikation. Aftenen er også præget af Månens harmoni med Pluto, der giver dybde og intensitet samt en meget stærk vilje.
LØRDAG
Se indledningen. Formiddagen og morgenen er præget af Månens spænding til Saturn, som er ufølsom, og dagsordenen går derfor mere i retning af ansvar og pligter, så må følelserne vente.
SØNDAG
Se indledningen. Der er ikke yderligere aspekter.
Pacific Western Bank – endnu en bank i krise
PacWest banken er grundlagt den 22. oktober 1999 i Beverly Hills – men hvordan kan nogen dog finde på at åbne en bank på sådanne aspekter? Det kan kun skyldes ukendskab til de astrologiske love. Tænk at gøre sådan noget helt frivilligt!
De to økonomiplaneter – Venus og Pluto – er i spænding til hinanden. Men ikke nok med det; Solen (banken) er med i et T-kvadrat til Jupiter (vækst, jura) og Neptun (snyd, hemmeligheder og mangel på dømmekraft). Der er flere spændinger, men de nævnte er tilstrækkeligt til at fastslå, at man i hvert fald ikke kar skelet til astrologien ved grundlæggelsen.
Ser vi så på, hvordan horoskopet ser ud lige nu, så er det ikke underligt, at banken har føjet sig selv til rækken af kriseramte banker på kloden. Pluto udløser nemlig i denne tid T-kvadratet!
Men miseren skyldes ikke alene bankens stiftelseshoroskop. For ser vi tilbage i tiden, er spændingen mellem de to økonomiplaneter blevet udløst i perioden 2014-17, hvor den meget belastede Neptun udløste den nævnte spænding. Det er dispositioner i den periode, der kan have udviklet sig til det værre, og som vi ser resultatet af nu.
Ydermere er den progressive Merkur i spænding til Neptun hos direktøren, Jimenez, som er født den 4. februar 1984 i Cordoba i Spanien. Da det umiddelbart er den eneste spænding, ser det ikke ud til, at direktøren kan drages til ansvar for miseren. Det er langt værre med bankens horoskop. Men måske kan man styre uden om de værste undersøiske skær i overlevelseskampen. Men da spændinger varer i hvert fald et års tid endnu, er det på tide at ændre strategi for at rette skuden op. Et salg eller en fusion er at anbefale. Måske kunne JP Morgan være interesseret?
Onkel Reje – en presset figur NY UDVIDET VERSION
Den første udsendelse med den berømte figur Onkel Reje blev sendt den 13. december 2013 og har derfor i de seneste par år haft Neptun i spænding til Solen, som det er tilfældet med alle, der har fødselsdag lige omkring den 13. december, uanset årstal.
Desuden har Pluto i det seneste års tid været i spænding til Venus og er ikke helt færdig endnu. Pluto står bl.a. for mobning, og det kan man vist roligt sige, at Onkel Reje er blevet – endda i en grad, så han som person har isoleret sig, hvilket passer fint til den situation, man kan komme i med spændinger fra de nævnte to planeter.
Da det er vigtigt med tidspunktet for første udsendelse i 2013, må du meget gerne sende dette til karl@astrologi.dk – Var det mon kl. 17, 18 eller noget helt andet, at man gik i luften dengang?
Tak til de læsere der sendte data på Mads Geertsen, som er født den 28. maj 1970 i Århus. Men en læser skriver, at begrebet Onkel Reje gennem googling går tilbage til 2012, så måske har der været enkelte udsendelser før selve serien gik i luften i 2013?
Læseren gør også opmærksom på andre ting fx at DR kommer ind i billedet, da nogle forsøger at ramme DR gennem angrebet på Onkel Reje. Denne kollektive effekt passer meget fint overens med både Mads Geertsens horoskop og seriens ditto. Hvad angår Mads Geertsen, er Neptun i gang med at udløse Mars/Pluto-spændingen, hvilket dog gælder for alle, der er født på samme dato som Geertsen. Derfor kommer det kollektive ind i billedet. Pluto er også i gang med en spænding, nemlig til Jupiter, der står for jura og retfærdighed. Da der er tale om en spænding, bliver det i dette tilfælde til u-retfærdighed. Det er derfor ikke Mads Geertsen, der er skyld i noget som helst i forbindelse med serien.
Geertsen er – ikke overraskende – født i det kommunikative Tvillingernes tegn, som han er rigtig god til at formidle på nye måder. Solen er nemlig i harmoni med opfindsomhedens og nytænkningens planet, Uranus, som godt kan lide overraskelser, som godt kan være provokerende. Det kan blive så ægte og så levende, at det opleves som ham selv, der provokerer, men sådan er det at være en god skuespiller.
Onkel Reje formidler, at man ikke skal være forskrækket over at være menneske, man skal bare opføre sig ordentligt og fx bruge ordentlige bandeord, hvis man endelig skal bruge sådanne. Han vil have børn til at være børn – som de nu engang er. Nemlig naturlige og umiddelbare. Det nytter fx ikke noget at fratage børn muligheden for at lege krig, men om at lære dem at FORSTÅ tingene på børnenes betingelser.
Vi må se på DR’s horoskop senere.
Ugens humor
Forudsigelse medoverraskelse
- Du har vel hørt, at Joe Biden opstiller på præsidentkandidat for Demokraterne ved næste valg?
- Ja da, men har du så læst om forudsigelse om, hvorvidt han også blive VALGT som kandidat?
- Nej, fortæl!
- Jamen, det gør Biden da naturligvis, og han vinder også det efterfølgende præsidentvalg.
- Altså, hvor har du det fra?
- Fra en meget dygtig forudsiger – og han sagde, at Biden vinde valget i 2024 – som alderspræsident. Og ikke nok med det. Dolly Parton bliver kulturminister, Jimmy Carter bliver ældreminister – og så vender Henry Kissinger tilbage som forsvarsminister.
- Ja, der er da en forudsigelse, der vil noget, der kommer sikkert også en immunforsvarsminister, men hvad siger prognoserne?
- De giver forudsigeren ret, i hvert fald lige indtil Trump får kendt prognoser ulovlige.
- Ja, den tid skal nok komme, DET er da ganske forudsigeligt. Faktisk behøver de slet ikke at afholde valg, når resultatet med så knusende sikkerhed er givet på forhånd….
- Sikke noget forbasket sludder, lad os slutte her, du må jo have fået solstik, mand!