Uge 15-26 astrologisk set
Læs bl.a. om en pige, der forsvandt i 1994, og som nu er fundet
Ny bog om Dan Turèll med astrologi
Bogen er udgivet i anledning af Dan Turèlls 80-års fødselsdag den 19. marts. Den bærer titlen ’Karma Cowboys – rundt om et venskab’. Den handler om det ubrydelige venskab med tegneren Peder Bundgaard, som var interesseret i astrologi og som inspirerede Onkel Danny til at skrive de digte om astrologi, som vi har bragt i Horoskopet og i bogen ’Astrologiens mange Facetter’. Herunder det meget humoristiske digt ’Den astrologiske andedam’.
Et af bogens kapitler handler om de to venners horoskoper og en sammenligning af disse, hvor vi uundgåeligt (ref. bogens titel) kommer ind på de to venners fælles karma.
Er man interesseret i astrologi og/eller fan af Dan Turèll, kan bogen købes i AstrologiHusets shop: https://astrologi.dk/shop/karma-cowboys-rundt-om-et-venskab-peder-bundgaard-co/
Markant nyt fra husets boghandel
Lukas Trolles mesterværk ’Smaragd Tavlen’
Smaragdtavlen beskriver en gammel visdom, som måske er lige så gammel som menneskeheden. Visdommen er bevaret gennem årtusinder gennem fx de egyptiske mysterietraditioner. En central figur er Hermes Trismegistos, som tilskrives udtrykket ’Som for oven, således også for neden’, der refererer til Himlen og Jorden. Eller universet og mennesket som to sider af samme sag.
Her i nutiden har astrologen Lukas Trolle begået intet mindre end et mesterværk gennem sin bog om Smaragdtavlen. Han formår at flette selvbiografiske elementer sammen med begrebet smaragdtavlen. Han demonstrerer i bogen, hvordan smaragdtavlens lære/budskab kan bruges i praksis. Bogen bærer undertitlen ’En lysarbejders formel’.
Lukas Trolle folder tavlens visdom ud på nutidig, klar og meget personlig måde, hvilket levendegør den gamle visdom for nutiden.
Smaragdtavlen beskriver den grundsubstans, som alting er skabt af, som hænger sammen med alkymien, og dermed også med astrologien. Lukas Trolle komme fx ind på elementerne i esoterisk betydning.
Bogen er virkelig velskrevet og fremtræder i et meget smukt design, som flyder elegant sammen med teksten og danner en helhed af meget høj karat.
https://astrologi.dk/shop/smaragd-tavlen-en-lysarbejders-foArmel-lukas-trolle/
BOGMOMSEN VENTES AT BORTFALDE FRA 1. juli
Lovforslaget mange blot tredje behandling og bør dermed være sikret trods valget. Dette er derfor en betingelse, men mere om dine muligheder for at undgå bogmomsen allerede nu ved forudbestilling. Se smagsprøven, hvor det er annonceret, her:
https://astrologi.dk/wp-content/uploads/2026/03/Smagsproeve-Horoskopet-nr.-2-2026.pdf
Husk at din bestilling skal mærkes Bogmoms. Betaling og levering sker så først den 1. juli.
Birthe Kirks bog om Det progressive horoskop nu på lager:
https://astrologi.dk/shop/det-progressive-horoskop-birthe-kirk/
Det progressive horoskops tydning er er resultatet af en massiv efterspørgsel på den bedste bog af sin art på dansk. Der er tale om et såkaldte faksimiletryk, et fotografisk optryk af originalen.
Bogen indeholder bl.a. en tolkning af den progressive Ascendant og MC i aspekter til planeterne i både fødselshoroskop og i det progressive (sekundære) horoskop. Også tolkning af transitterne er med i en omfattende gennemgang.
Ud over en lærebog, er der også tale om en opslags- og tydningsbog, hvor man kan gå direkte ind og se, hvad ens egne – og andres – aspekter betyder. Der er tale om en ’grydeklar’ tekst, til direkte brug i praksis. Bogen kan naturligvis også bruges som inspiration til ens egne tolkninger.
Bogen kan derfor anbefales på det varmeste, ikke mindst i astrologiundervisningen, hvor denne bog har været savnet længe.
URT – Styrk din sundhed med 25 lægeplanter
Rikke Goerlich
https://astrologi.dk/shop/urt-styrk-din-sundhed-med-25-laegeplanter-rikke-goerlich/
Her har vi et farverigt, indbundet pragtværk af en af pionererne inden for urtefaget, som er leder og indehaver af Urteskolen. Rikke Goerlich skriver ikke for at erstatte lægekunsten, men for at udvide dens perspektiv. Læseren inviteres til at tage ansvar for sit eget liv og sundhed gennem bevidsthed, viden og daglige valg. Kroppen har fortjent at blive behandlet naturligt af de helbredende urter, som altid har været brugt i mad, drikke og medicin.
Bogen indeholder mange opskrifter og beskriver 25 nøje udvalgte lægeplanters virkning på specifikke lidelser og ubalancer.
Forfatteren beskriver også planternes naturmedicinske historie og den nyeste forskning. En ryd for boghylden og en guldgrube af viden.
Dansen med dyrene – En vej til transformation og befrielse
Anne Sophie Jørgensen
https://astrologi.dk/shop/dansen-med-dyrene-anne-sophie-joergensen/
Bogen handler om, hvordan man transformerer had og begær og i stedet skaber mere frihed og glæde i livet. Forfatteren fokuserer på, hvordan gamle, buddhistiske symboler kan hjælpe moderne mennesker til at leve mere bevidst og dermed bidrage til en bedre verden.
Anne Sophie Jørgensen omsætter de klassiske, buddhistiske fortællinger om slangen, hanen og grisen til konkrete indsigter, øvelser og redskaber til brug i et moderne liv.
De tre dyr symboliserer hhv. had, begær og uvidenhed, som hver især skaber lidelse, både personligt, socialt og spirituelt. Forfatteren understreger, at disse kræfter ikke må undertrykkes, men må konfronteres, forstås og transformeres til indre frihed, klarhed og livsglæde. Bogen beskriver konkrete værktøjer til dette.
Bogen er andet bind i serien DugDråbeVejen. Hvert bind indeholder et kerneemne i henhold til tidens samfundsmæssige udfordringer.
Ugen, der kommer
Mandag er Solen i spænding til Jupiter, hvilket betyder, at man i disse dage skal passe på med overdrivelser. Husk ikke at være alt for utålmodig.
Onsdag står Mars godt til Uranus og gør mange opfindsomme nytænkende med et stort behov for frihed og originalitet.
Torsdag kl. 21:36 går Mars ind i Vædderen og giver nogle uger med meget mod, vilje, handlekraft, pionerånd og entusiasme.
MANDAG
Se indledningen. Kl. 01:31 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimisme og glæde. Dagen starter med, at Månen står godt til Neptun, så mange har en stor fantasi og en god intuition, og der kan være tale om stor drømmevirksomhed. Midt på dagen står Månen godt til Pluto og får følelserne og lidenskaben til at gå op i en højere enhed. Først på eftermiddagen og midt på eftermiddagen står Månen godt til Saturn, så der er ikke tale om så mange følelser, men en stor pligtfornemmelse og stor tålmodighed, udholdenhed, vedholdenhed og ansvarlighed.
TIRSDAG
Først på eftermiddagen står Månen godt til Solen og giver harmoni og helhed, især på det følelsesmæssige og nære plan. Først på aftenen står Månen i spænding til Merkur. Det kan give manglende forståelse og lidt uklar kommunikation.
ONSDAG
Se indledningen. Midt på dagen står Månen i spænding til Mars, så følelserne kan let komme i kog. Tæl til 10, før du handler eller udtaler dig. Kl. 14:04 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dage med stor ansvarlighed og disciplin på det følelsesmæssige, hjemlige plan. Slutningen af eftermiddagen og hele aftenen er Månen i spænding til Neptun og giver følelsesmæssigt kaos og forvirring. Man kan ikke stole på, at tingene er, som de ser ud til at være.
TORSDAG
Se indledningen. Midt på eftermiddagen står Månen godt til Venus, så det er den rigtige tid til hygge, ro og harmoniske oplevelser.
FREDAG
Dagen starter med Månens spænding til Solen. Det giver svingende følelser og lidt uro i hjemmet. Først på eftermiddagen står Månen godt til Merkur og giver behov for forståelse og god kommunikation.
LØRDAG
Kl. 01:55 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med stort friheds- og originalitetsbehov. Dagen starter med, at Månen står godt til Neptun og sætter fokus på alt, hvad der ikke kan måles og vejes fx drømme, intuition, følelser og så videre. Midt på dagen står Månen på Pluto, som giver meget lidenskab og stærkere, dybe følelser. Midt på eftermiddagen er Månen i harmoni med Saturn. Det kan godt give et fravær af følelser, men til gengæld er mange disciplinerede og ansvarlige og får en masse ting fra hånden på det praktiske plan.
SØNDAG
Dagen begynder med Månens spænding til Venus, så der bliver måske ikke tale om så meget hygge, som man havde håbet på. Det er straks meget bedre om aftenen, hvor der er helhed og harmoni på det hjemlige og mere følelsesmæssige plan.
Ugens tekster med efterlysninger
Der er den 28. marts 2026 kl. 13.00 i Silkeborg blev der etableret 175 km samlet gangsti langs Gudenåen. Det vil give mange mennesker mange store naturoplevelser med Månen (folket) på AC i Løven og harmonisk aspekteret.
Babyboom hos girafferne
Natten til den 28. marts 2026 blev endnu en girafkalv født i København, eller var det i Knuthenborg? Da den er født om natten, bliver den nok svært at finde et fødselstidspunkt. Men der er tale om et spændende horoskop med mange harmonier. Der er kun en enkelt spænding, nemlig en aftagende opposition fra Månen til Pluto, så det skal nok komme til at gå fint. Så lige, at den 17. juli 2025 blev en girafkalv fundet død på Savannen i Knuthenborg, men det fremgår ikke, om døden er indtruffet i forbindelse med fødslen.
Stortalent skriver 5-årig kontrakt på sin 18-års fødselsdag
Jacob Ambæk skrev den 28. marts 2026, formentlig kl. 13.00 under på en kontrakt med Brøndby, hvor de to fik papir på hinanden i de næste 5 år. Dette blev offentliggjort kl. 13.03, så måske er underskriften sat lidt tidligere.
Hvis underskriften skete kl. 13.00, står AC eksakt på Månen, som er i harmoni med Solen, så det kan næste ikke blive bedre. Både AC og Månen står i Løven, så der skal nok komme noget stort ud af det. Solen er med i en tredobbelt harmonisk konjunktion med Saturn og Neptun (Harmonien er til Pluto i 6. hus). Da konjunktionen står i 9. hus, kommer Ambæk helt sikkert til udlandet på et tidspunkt, sandsynligvis inden kontrakten med Brøndby udløber.
Ambæk selv er født den 28. marts 2008 i København. Den progressive Måne rammer Pluto præcist om et år, så her sker noget afgørende, som kan ske et halvt år senere, hvor Månen spænder Solen op.
Allerede nu er Saturn og Neptun i spænding til Pluto, og i det næste års tid er Saturn i spænding til Mars og Solen, så han skal passe på skader i det næste ca. halvandet år.
Der er dog fine transitaspekter og progressioner i horoskopet også, så han skal nok komme igennem det, især hvis han undgår de værste tacklinger. Han skal være opmærksom på, når modstandere bliver aggressive. Her skal han bruge sin medfødte, indre gps.
Tilføjelse til Vanopslaghs horoskop i det nye nummer af Horoskopet
Jeg beklager, at gennemgangen af Vanopslaghs horoskop i Astrologimagasinet Horoskopet er mangelfuld. Jeg stolede blindt på computerprogrammet, hvad man ellers altid kan. Det tekniske er nemlig helt i orden, men tydningsmæssigt skal man lige tjekke det tekniske igennem en ekstra gang i de tilfælde, hvor en eller flere planeter/akser er involveret. Jo flere planeter, der er involveret i en spænding eller en harmoni – eller begge dele – jo større orbis er der tale om. Det vil sige ’unøjagtighed’ med et lidt dårligt udtryk. Et aspekt behøver nemlig ikke at være helt eksakt i graderne. Der kan være tale om en plus/minus-unøjagtighed på op til ca. 8 grader i fødselshoroskopet og ca. 3 grader i årshoroskopet/det progressive horoskop. Nogle gange mere, hvis der som nævnt er tale om flere planeter.
I Vanopslags horoskop fra 17. oktober 1991 er der tale om tre planeter, der står i disharmoni med hinanden i perioden 2025-27, hvilket giver ham udfordringer i løbet af denne periode, hvor der kan opstå en såkaldt ketchupeffekt, hvor der sker mange ting samtidig, og det kan være svært at administrere optimalt, hvis der fx sker mange ting både i privatsfæren og på det professionelle plan. Så vidt jeg husker, blev han far for et års tid siden, og nu kom så valget, hvor partiet ikke fik screenet alle de opstillede i tilstrækkelig grad. Spændingen til Merkur (kommunikation, presse) varer frem til omkring midten af 2027, hvor transit Saturn (skæbne, krise) også spænder Neptun (stimulanser, uklarheder) op. Inden da skal alt være fremme i lyset, og helst ikke drypvist, som det er foregået indtil nu.
Nu kan han måske endda komme til at opleve, at eksklusionen af Cecilie Liv Hansen kan give problemer, da hendes samlever har indrømmet at have solgt euforiserende, ulovlige stoffer.
CLH’s horoskop antyder ikke nogen delagtighed i samleverens aktiviteter. Hun er født den 15. august 2001, og der er stort set kun harmonier i hendes horoskop. Dog har vi ikke fødselstiden, så der kan godt vise sig noget alligevel. Men jeg vil tro, at hun klarer sig igennem som løsgænger og på et tidspunkt vælger et andet liberalt parti i den blå blok. Og hvis ikke, så er hun helt sin egen – hun er ikke Løve for ingenting.
Sådanne ting giver altid dønninger internt i et parti. I dette tilfælde er der bl.a. i LA’s lokalafdeling i Kolding utilfredshed med, at de ikke fik et forvarsel om problemet. De blev først orienteret efterfølgende. Jo, Vanopslagh har sine spændinger at kæmpe med. Men noget af skylden for den nuværende krise er, at han ikke har taget godt nok hånd om de udfordringer, han tidligere har haft. Han har skøjtet for let hen over dem, og det svier nu efterfølgende.
Øretævernes holdeplads i Borgernes parti
Også den anden eksklusionssag involverer den nyvalgtes partner. Det er nemlig Jacob Harris’ (født 13. januar 1986) kone, der ejer det firma, der er problemer med. Han har ikke de store spændinger i sit horoskop, men dog er Saturn også her indblandet i en spænding til Neptun, som startede sidste år og kører til og med påsken 2026. En enkelt spænding er dog sjældent nok til at give de helt store problemer. Han vil derfor klare sig igennem udfordringerne på den ene eller den anden måde. Lige inden udsendelsen af dette ugebrev blev det meddelt i pressen, at Harris har ansat sin kone som sekretær på Christiansborg. Hun skulle dog kun være midlertidigt ansat, da han mener, at han lige skal finde ud af, hvem han man stole på derinde på Borgen. Der er nye tider på vej i politik, og Harris’ horoskop kan tyde på, at han vil forsøge at gebærde sig på helt sin egen måde som løsgænger. Dette eneste parti, der måske kunne rumme ham, er Liberal Alliance, og de har deres eget at kæmpe med. Så Harris må friste en ensom løsgængertilværelse, som han også vil klare sig igennem på sin helt egen måde.
I dette tilfælde er det partiets horoskop, der er spændinger i, nemlig Pluto, der spænder Mars op.
Dette var sidste indslag i Ugens tekster
Store bededag genindføres som helligdag?
Jeg har fundet frem til, at Loven om afskaffelse af Store bededag som helligdag er sket den 28. februar 2023 kl. 16.36 på Borgen. Solen står som horoskophersker uaspekteret i 7. hus og mangler derfor livskraft. Uranus har heller ingen aspekter til andre planeter, men får dig en aftagende konjunktion til MC. Pluto er nærmest uaspekteret, og Saturn står på DC i konjunktion med Merkur i harmoni med Månen, så vi skal måske vænne os til tanken om afskaffelsen, som vi nok skal klare, da der jo ikke er så mange, der beder længere i alle de tomme kirker. Dog ser det heldigvis ud til, at ungdommen er i gang med en religiøs transformation.
Der er dog en mulighed for genindførelse af helligdagen, da Månen (følelser, folket) står sammen med Mars (vrede) i spænding til opløsningsplaneten Neptun i 8. hus (død). Mars er medhersker i 8. hus, så vreden ligger dybt i befolkningen, som nu har mange andre ting at tænke på med kriser og krige. Vil derfor tro, at bededagen går i glemmebogen med tiden.
Museum Wegner indviet med efterlysning
Den 1. april 2026 blev er helt nyt museum i Tønder, dedikeret til vores store designikon, Hans J. Wegner, åbnet for særligt inviterede. Det vides dog ikke, hvilket tidspunkt, det åbnede?
Museet åbnede for publikum den 2. april 2026 kl. 13.00 i Tønder. Man kunne godt hav e fundet en anden dag at for publikumsåbningen, da der er hele to T-kvadrater i horoskopet. Fuldmånen (Sol/Måne-opposition) er i spænding til Jupiter, og DC står på Pluto, som er i spænding til både Venus og AC.
Forsvundet pige var borte i 32 år, nu er der nyt
Christina Plante blev sidst set i nærheden af sit hjem i Star Valley i Arizona den 19. maj 1995 kl. ca. 12.30. Hun var født den 23. januar 1981, sandsynligvis i den nærliggende by, Payson. Hun var 13 år, da hun forsvandt efter en besøg hos sin hest i nærheden af hjemmet. Det viser sig, at hun forsvandt frivilligt fra hjemmet med hjælp fra familiemedlemmer og derefter under falsk identitet.
Som Vandbærer har hun behov for frihed, som hun skaffede sig på opfindsom vis. Hun har ikke alene Solen i Vandbæreren, men også en eksakt Merkur/Mars-konjunktion – og måske endda AC. Sagen er kommet frem for nylig med transit Pluto på hendes fødsels-Sol!
I forsvindingshoroskopet smyger en Sol/Pluto-opposition op ad MC/IC-aksen. IC står på Pluto kl. 12.12, hvor forsvindingen enten er besluttet eller er sket. Kl. 12.05 står MC på Solen, og kl. 12.02 står MC/IC på den karmiske Måneknudeakse, så der har været vild aktivitet i tiden fra kl. 12.00-12.15. Fantastisk horoskop på et surrealistisk tidspunkt, så det er ikke underligt, at operationen lykkedes.
Læserbrev
Kære Karl Aage, Tusind tak for din artikel om Susanne Taylor. Hun var min meget nære veninde.
Utroligt at hun har haft en astrologisk tvilling i DK som også er astrolog. Det ville hun have syntes, var spændende.
Ærgerligt at der var så mange dårlige spændinger den dag, hun skulle opereres. Hun gik ikke ind i detaljerne på operationsdagen, da hun var så positiv omkring operationen, og der var så mange positive tegn i hendes liv, at alt ville gå godt.
De bedste hilsener fra Suzzane.
Ugens humor
Den kvikke Tvillinge-frisør fik besøg af en ældre, meget tyndhåret mand, som krævede svar på, hvorfor han skulle betale lige så meget for en klipning som dem, der havde meget hår. Svaret kom prompte fra frisøren:
- Det skal jeg såmænd sige Dem. Selve klipningen koster kun 20 kr., resten er findeløn!
