Uge 13 astrologisk set
NYE BØGER OG DET NYE HOROSKOPET
Mangler du lokaler?
Ugen, der kommer
Tilbud fra boghandelen
Ukraine
Flyulykke i Kina
Hyltebjerg Kirke i flammer
Ugens humor
NYE BØGER FRA BL.A. OVE VON SPAETH
Freud og Moses – og et andet historiesyn
Ove von Spaeth
144 sider, format A4, illustreret i farver.
Pris kr.280,00, Forlaget Zenith IC
* Sigmund Freud på sporet af den historiske Moses. Antropologer var blandt de første, der videnskabeligt udvidede vort syn på de gamle bibelteksters indhold, mens mange teologi- og sprogforskere undertiden kom på vildspor ved ufunderede teorier, der blev fastlagt tidligt, inden at arkæologi, etnografi og historie som videnskab var blevet stærkere udviklet. Freud konkluderede, at Moses var egypter. Det vakte international opsigt. Ligesom der eksisterer en ‘Moses-gåde’, findes der en ‘Freud-gåde’, der angår hans stærkt aktive interessefelt for Moses.
* Freud idealiserede Moses og sammenlignede sig selv med Moses, og sin yngre kollega C.G. Jung med Joshua. Dog, Jung og tidligere Goethe havde deres egne versioner af Moses/Joshua-konceptet. Desuden interesserede Freud sig for kabbala, drømmetydning og bibelkoder, men modsat Jung fik han problemer med astrologi.
* Også det spirituelle verdensbillede i tidlige kulturer blev studeret af forskerne – og gav inspiration til mange områder. På den baggrund blev Sigmund Freud betydeligt influeret af den antropologiske forskning
– det mærkes især i hans berømte afhandling om Moses, i 1938, ”Der Mann Moses und die monotheistische Religion”. Han syntes tillige, at den i nogle tilfælde kunne provokere. Fra langt tilbage i oldtiden har den historiske figur Moses sat et imponerende præg også på den vestlige kultur – ligesom Freud har sat sit særlige præg i det 20. århundrede.
* Med basis i Sigmund Freuds udvikling af psykologisk profilering af vigtige personer, ikke mindst i forbindelse med Moses, har i 1940erne FBI og snart også USA’s militærs strategikommando taget denne psykologividenskab i anvendelse.
– Gennem alle årene efter Freuds tid op til i dag ses utallige Freud-forskeres afhandlinger igen og fortsat at handle om Freuds stilling i spørgsmål om Moses, og næsten ingenting om Moses selv. Men Freuds fremlagte synspunkter såvel som hans kritikeres kan nu genovervejes og afprøves i lyset af senere tiders forøgede viden om Moses fra antropologi, historie og arkæologi. Udkommer 12. april.
Freud og Moses – Ove von Spaeth: https://astrologi.dk/shop/freud-og-moses-ove-von-spaeth/
Emotionskoden – Bradley Nelson
Undertitlen lyder: Lær at bruge energihealing til at forløse fastlåste følelser – og få sundhed, kærlighed og glæde i overflod. Efter læsningen kan man heale sig selv med en nænsom, intuitiv healingsmetode, udviklet af den holistiske kiropraktor, Bradley Nelson. Metoden forløser følelserne, som kan samle sig om hjertet og gribe forstyrrende ind i vores evne til at give og modtage kærlighed. Den enkle metode gør, at vi kan slippe den emotionelle bagage, som mange bærer rundt på, så vi kan åbne vores hjerter for de positive energier. Bogen er fyldt med eksempler fra forfatterens mangeårige virke som kiropraktor og energibehandler.
https://astrologi.dk/shop/emotionskoden-bradley-nelson/
Kvinde Mellem Verdenerne – Apela Colorado
FORUDBESTIL PORTOFRIT I UGE 13 – se reglerne længere nede i teksten.
Moder Jord befinder sig ifølge spirituelle praktikere fra dene-folket, mellem verdener. Dette betyder, at Jorden er på vej igennem en stor oprydning og omstrukturering, som vil resultere i en genoprettelse af verdens livsopretholdende systemer. Forfatteren har en ph.d i oprindelige folkeslag og kulturer, som det moderne menneske kan lære virkelig meget af.
Se mere her: https://astrologi.dk/shop/kvinde-mellem-verdenerne-apela-colorado/
Nyt fra antikvariatet
Chiron efemeride 1900-2000 – kr.69,00
DVD med Claus Houlberg ERIS – kr.99,00
Det nye nummer af Horoskopet
Nu er omdelingen af Horoskopet begyndt, og abonnenter på e-magasinet har fået deres blad for flere dage siden. På grund af omdelingen af bladet er der ikke meget ekstra stof i dette ugebrev. Vi tager revanche om en uge og lægger også noget direkte på bloggen i ugens løb.
Her er lidt om det spændende nummer, som kan bestilles på www.astrologi.dk/Horoskopet
Horoskopet fylder 25 år i fineste stil
2022 er året, hvor vi her på redaktionen kan fejre vores sølvbryllup. Vi kan sige hinanden tak for et eminent og nært samarbejde gennem årene, som har været både interessant, lærerigt, sjovt og til tider også hårdt. Nogle har været med hele vejen igennem, andre har forladt redaktionen undervejs, og andre er kommet til. Jeg takker hermed alle for en brav indsats gennem de 25 år.
En decideret fejring bliver der ikke, men vi hviler ikke på laurbærrene, så vi fejrer de 25 år med et nyt initiativ. Vi har nemlig indstiftet en ny astrologisk pris, som vi kalder for ‘Grævling-prisen’ – ikke at forveksle med den ældre journalistpris med et lignende navn. Prisen vil blive uddelt årligt – eller efter fortjeneste – til den eller de skribenter, som endevender en sag med astrologiske briller på og dermed kaster nyt lys på den eller opstiller en hypotese, som viser, hvordan et problem evt. kunne have været undgået/begrænset – eller måske endda vendt til succes.
Det første mysterium, vi har valgt selv at lægge ud med er mysteriet om branden på Scandinavian Star, som har været genstand for utallige spekulationer i pressen, uden at man er kommet et afgørende skridt nærmere en opklaring. Vi påviser i artiklen, at hverken myndigheder eller presse har kunnet finde et motiv eller andet, der kunne tjene til en opklaring, da de har haft et forkert fokus. Måske har der slet ikke været tale om en ‘mordsag’, men om en gemen sag om penge og grådighed? Vi håber med dette bidrag at få mere klaring over sagen, så der kan sluttes en form for fred efter 32 år med mytedannelse og gentagne opripninger – ikke mindst for de pårørendes skyld.
Læs om den spændende konklusion i dette nummer af Horoskopet.
Læs også om den kendte danske politiker, Uffe Elbæk, som bruger astrologi, både personligt og professionelt, også i forhold til det parti, han tog initiativet til i 2013, og som var smadret til atomer en kvart Saturn-runde senere. Vi bragte for et par årtier siden to artikler om Uffe og kaospiloterne. Nu kommer det tredje indslag, som vi bringer i anledning af Uffes farvel til Christiansborg-politik og hans nye mursten af en selvbiografi.
Plutos gennemløb i Stenbukkens tegn er ved at synge på sidste vers. I den anledning bringer vi en artikel i to dele, skrevet af pseudonymet Dr. Occulta: ‘Hovedsageligt om Pluto og Saturn i Stenbukken’.
‘Søgen efter en ny myte for planeten Jorden’ af Derek Seagrief fortsætter i dette nummer. Artiklen fokuserer på healer planeten Chiron og dennes forbindelser i horoskopet samt til de myter, der findes om ham.
Udkigsposten af Aase Kjærgaard ser denne gang på planeten Mars både i forhold til virus, som vendepunkt for pandemien og i forhold til Vladimir Putins angreb på Ukraine.
Benja Frederiksen skriver om Styrken og Solen i sin tarotartikel og sender ‘Esoteriske strøtanker’ i omløb i sin anden artikel.
Rigets tilstand fokuserer på den smeltedigel som både Danmark, Europa og resten af verden befinder sig i lige nu. Vi er i svære overgangstider, og selv om det ikke ser sådan ud i øjeblikket, kan disse svære tider faktisk medføre, at verdenssamfundets opmærksomhed flyttes længere og længere væk fra den fysiske verden og dermed pengene. Det er andre ting – de nære ting – de menneskelige ting, der bliver vigtige! Vi er på vej i en mere åndelig retning, selv om det ikke ser sådan ud lige i øjeblikket – men i overgangstider kan det være svært at gennemskue, hvad der er i vente.
Mangler du lokaler?
Er du på udkig efter lokaler til afholdelse af kurser, undervisning eller foredrag, er der gode forhold hos AstrologiHuset, især på hverdage.
Der er mulighed for at leje et behandlerrum fra kr.450,00 inkl. moms for en hel dag. Her er der lige nu et rum ledigt alle dage undtagen mandag. Et kursuslokale koster fra kr.700,00 pr. hverdag for de mindste og lidt mere i weekenden. Priserne er inkl. moms.
Lokalerne findes altså i forskellige størrelser fra plads til ca. 12 personer til det største med plads til 40 personer. Da vi har foldevægge, kan alle rummene slås sammen til ét stort til ca. 100 deltagere. Der forefindes AV-udstyr og naturligvis Wi-Fi tilgængelig samt adgang til køkken og altan.
Emner og undervisning behøver ikke at være inden for astrologi eller det alternative – alt er velkommen.
Her er link til Astrologi Huset AstrologiHuset – Her kan du læse om vores blad HOROSKOPET, om vores center ASTROLOGIHUSET hvor du også kan se fotos af lokalerne og prisen for hver enkelt lokale.
Har du brug for at høre om ledige datoer, skal du kontakte AstrologiHuset på nr. 3645 0545 og referere til Sund Livsstil messens nyhedsbrev.
Du kan også maile til karl@astrologi.dk
Ugen, der kommer
Mandag står Venus (værdier) på Saturn (fornuft, krise). Der skal gøres status over værdierne. Vær forsigtig med kærligheden og pengene, især en kombination af disse. Tag ingen chancer, men brug fornuften.
Søndag står Solen lige på Merkur og øger kommunikationen og formidlingen.
MANDAG
Se indledningen. Lige fra morgenstunden og i alle dagtimerne til ud på aftenen passerer Månen hele tre planeter i konjunktion!!! Det bliver en aktiv og energisk morgen med konjunktionen til Mars. Eftermiddagen er præget af konjunktionen til Venus, så der er behov for hygge og livskvalitet/nydelse. Men samtidig tager Månen Saturn, og så er det fornuften og pligterne, der er i centrum. Dette kan meget let overtrumfer hyggen og nydelsen. Kort sagt er det fornuftens dag – også lidt i de kommende dage, men i aftagende form.
TIRSDAG
Kl. 5.32 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med stor følsomhed, fantasi, drømme og intuition.
ONSDAG
Først på aftenen står Månen på Jupiter og giver stor optimisme, humor og glæde, så hold en lille fest helt spontant. Så kommer mange i drømmeland, især sidst på aftenen, hvor Månen står på Neptun.
TORSDAG
Fra morgenstunden står Månen godt til Pluto og giver lidenskab, dybde og stor vilje. Kl. 10.30 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med energi og mod – der er ikke stukket noget ind under stolen.
FREDAG
Nymånen i Vædderen gør mange meget beslutningsdygtige, modige og initiativrige. Den er eksakt kl. 8.24, så især om formiddagen er der fut i fejemøget.
LØRDAG
Midt på dagen står Månen godt til Venus og gør, at mange har brug for hygge og nydelse, så lav en god frokost og inviter et par venner. Midt og sidst på eftermiddagen er der er helt anden energi. Her står Månen i spænding til Pluto og kan derfor fremme negative følelser såsom misundelse og modvilje. Kl. 18.50 går Månen ind i Tyren og understøtter behovet for nydelse i et par dage.
SØNDAG
Se indledningen. Aftenen er præget af Månens konjunktion med Uranus, hvor mange er opfindsomme og får en del nye ideer. Og det øger behovet for frihed.
Mangler du inspiration i tydningsprocessen?
Én dag på Jorden – 24 astrologiske portrætter
Denne bog er en kombination af en kunstbog og en astrologibog, så mangler du inspiration i tydningsprocessen, så er bogen oplagt med sine mange indfaldsvinkler til markante menneskers horoskoper. Det længste kapitel i bogen handler om Martinus og Rudolph Steiners horoskoper, hvor personerne for første gang beskrives både hver for sig og sammen. Vi hører om de to markante spirituelle mennesker og deres filosofier. Vi finder også portrætter og tydninger af fx Michael Strunge, Dan Turell, Suzanne Brøgger, Søren Kierkegaard, Yahya Hassan, Tal R, Ole Sarvig, Fassbinder, Frank Jæger, Picasso, Beethoven, Peter A.G. Nielsen, Janis Joplin, Piet Mondrian m.fl.
Selv om bogen ikke er en decideret lærebog, kan man hente meget inspiration i tydningen af horoskoper. Man lærer om tydningsregler, processer og teknikker, men mest af alt er det forfatterens indfølingsevne, der skinner igennem. Dette skyldes ikke mindst, at Lars Thor Smith selv er kunstner. Han siger, at bogen er en gobelin, vævet sammen af de mest forskellige kulører og farver, og at man kan sammenligne læseoplevelsen med at gå på kunstudstilling og langsomt lade en fornemmelse for tilværelsens utrolige mangfoldighed og rigdom vågne i sig.
Bogen spænder vidt og byder også på fx portrætter af en erhvervsleder over en shaman til Natos horoskop, som gør bogen yderst aktuel.
Vil du med på udstilling, så læs denne usædvanlige bog. SE den her: https://astrologi.dk/shop/en-dag-paa-jorden-lars-thor-smith/
Disse bøger har kun været omtalt, her kommer deciderede anmeldelser:
Sjælshoroskopet
Claus Houlberg
44 sider, kr.95,00
Forlaget Haristios
Den esoteriske astrologi er et område af astrologien, som er under udforskning i disse år. En myreflittig pioner i den sammenhæng er astrologen Claus Houlberg, der sammen med sine studerende har udviklet en metode til at opstille et sjælshoroskop.
Hans arbejde bygger bl.a. på Alice Baileys omfattende bog Esoterisk Astrologi og på de teosofiske beskrivelser af kausallegemet.
Den beskriver nogle fænomener, som er næsten ukendte i den klassiske og psykologiske astrologi: tegnhuse og stråletriangler og deres tydning. Også vores energisystem i form af de store chakra langs rygraden inddrages ligesom planeternes rolle som stråleherskere.
Denne lille bog er tænkt som en lærebog for de studerende, og et første udkast til en praktisk anvendelig sjælsastrologi. Men den kan være til gavn og glæde for alle, der søger indblik i den esoteriske astrologi og dens muligheder for at støtte mennesker i deres bevidsthedsudvikling.
Horoskopets nutid
Claus Houlberg
50 sider, kr.95,00
Forlaget Haristios
Som det fremgår af forordet til denne lille bog, er det den første danske lærebog i astrologisk prognose med et spirituelt udgangspunkt.
Prognosens formål er ikke længere den ydre verden og tydninger, der vedrører den, men derimod stadier i bevidsthedens udvikling i sjælens indre verden hos den enkelte. Indledningsvis defineres, hvad det vil sige at ’gå den indre vej’.
Claus Houlberg beskriver fire stadier i menneskers udviklingsniveau. Hvert stadie har sin særlige astrologi, og dermed også sin særlige prognosetydning. Hans fokus er her på det fjerde stadie: den esoterisk tydning, eller den indre vejledning af klienten.
Efter en gennemgang af de anvendte prognoseteknikker følger en gennemgang af de 14 planeter (inclusive dværgplaneterne) samt akserne, interaspekter m.m., og vi får et eksempel på en spirituel tydning af en prognose.
Som sædvanlig er sproget klart og enkelt, vi får en let tilgængelig introduktion til den nyeste dimension af astrologisk prognose.
Astrologisk dagbog 3
Claus Houlberg
288 sider, kr.225,00
Forlaget Haristios
Med den tredje udgave af den astrologiske dagbog har Claus Houlberg i de tre bind samlet dagbogsindlæg fra 7 år (¼ Saturnrunde), og denne gang er udgangspunktet da også Saturn i Vandbæreren. I bind 3 har han samlet det seneste års næsten daglige indlæg på Facebook med undertitlen: Omrids af en manifestation. Det, der manifesterer sig er en ny energimæssig virkelighed i astrologien såvel som i vores verden i øvrigt.
Claus Houlberg har rigtig mange følgere på Facebook, og med god grund. I hans indlæg er der virkelig meget hjælp at hente i den forvirrende overgangstid, vi befinder os i.
En gave i den sammenhæng er det omfattende stikordsregister, som findes sidst i bogen. Tanken er ikke nødvendigvis, at man læser bogen fra ende til anden, men at man søger det, man har brug for i sin bevidsthedsudvikling.
Bogen er rigt illustreret, som oftest i farver, og bagerst findes også en liste over samtlige illustrationer. Det gør bogen let at finde rundt i.
Sproget er som altid klart og let tilgængeligt, selv om emnerne af og til er krævende.
Den er en gave til alle, der er undervejs på den indre vej eller bare står på tærsklen.
Den forsvundne Shakespeare og skriften på himlen
Ove von Spaeth
107 sider, kr.190,00
Forlaget Zenith IC
Ove von Spaeth beskriver i denne bog sin forskning i de esoteriske sammenhænge, der forbinder Francis Bacon, Tycho Brahe og forfatteren Shakespeare. Hvem Shakespeare egentlig var ved man ikke, og der findes flere teorier, men von Spaeth argumenterer for, at meget tyder på, at det kan være Francis Bacon, der står bag forfatterskabet. Og endvidere, at Bacon har ladet sig inspirere af Tycho Brahes videnskabsmetode, selv om han aldrig nævner ham.
I sin argumentation tager han udgangspunkt i nogle dybere lag af Shakespeares værker, en række referencer til elementer fra alkymien og astrologien – eller skriften på himlen, en betegnelse, von Spaeth har hentet fra de gamle Babyloniere. Denne symbolik, er ikke så gennemskuelig i dag, hvor astrologiens symbolik ikke længere er nærværende i de flestes bevidsthed.
Von Spaeth understreger, at hans forskning skal ses som ’tilbud’ til videre udforskning, ikke som en biografi. Han kalder forbindelsen mellem Shakespeare og Bacon for ’et dobbeltmysterium’.
Der er tale om en smuk bog, indbundet i stift bind og rigt illustreret, oftest med forfatterens eget billedmateriale, diagrammer, kort m.m. Tanken er, at bogen kan læses uden videnskabelige forudsætninger.
Basilisken på himlen og stjerne-tidsaldre
Ove von Spaeth
101 sider, kr.190,00
Forlaget Zenith IC
I dette værk fremlægger forskeren Ove von Spaeth dele af sin udforskning af oldtidens stjerneverden, specielt med henblik på de store såkaldte verdens-tidsaldre. Det handler om det fænomen, vi kender som præcession, altså forårspunktets bevægelse gennem dyrekredsens tegn og dens forbindelse til Basilisken (Regulus).
Han fortæller, at præcessionen har været et emne, der har optaget astronomer og andre forskere helt tilbage i oldtiden, også med henblik på at fastlægge kalendere. Gennemsnitligt tager præcessionen 2158 år for hvert tegn, og vi befinder os nu i Vandbærerens tidsalder.
Basiliskos er et andet navn for fiksstjernen Regulus (Løvens hjerte), som spiller en væsentlig rolle i fastlæggelsen af overgangen mellem de forskellige tidsaldre. Men Basilisken er derudover også en mytologisk figur
Von Spaeth fremhæver, at indviede havde en særlig adgang til viden om de astrologiske sammenhænge. Og han kommer vidt omkring både i oldtidens babyloniske og ægyptiske kulturer og i indisk og kinesisk tradition og Islam.
Undervejs fremdrager von Spaeth viden, der i mellemtiden er blevet glemt, men som stadig fortjener opmærksomhed.
Bogen rummer en række spændende illustrationer, som kaster lys over de emner, han behandler.
Stjernevisdom i det gamle testamente
Ove von Spaeth
131 sider, kr.240,00
Forlaget Zenith IC
Udgangspunktet er her, at det i oldtiden var en selvfølge, at indvielsesmysteriers stjernelære indgik i religionskulturen. Ove von Spaeth udforsker disse astrologiske lag i Det gamle Testamente og de ældste kristne tekster, nogle lag, som det ser ud til, at man har mistet kendskabet til og ikke længere har været opmærksom på undervejs.
Bogen bygger på omfattende studier af oldtidens religioner. Helt centralt står Det gamle Testamentes mosebøger og deres referencer til ægyptiske mysteriespil. Men også i andre af de gamle tekster findes astrologiske referencer. Som eksempler giver en side i bogen direkte citater fra de forskellige tekster.
Hensigten er, at bogen skal kunne læses uden videnskabelige forudsætninger og danne grundlag for yderligere udforskning af den rolle, stjernelæren har haft da teksterne blev til.
Bogen er indbundet i stift bind og rummer en række illustrationer, der belyser dens emner.
Jesus og oldtidens stjerneverden
Ove von Spaeth
170 sider, kr.320,00
Forlaget Zenith IC
Ove von Spaeth er forfatter, historiker, filosof og forsker, men også grafisk kunstner og designer. Hans brede indsigt præger hans værker, således også denne bog, hvor hans formål er at påvise sammenhænge mellem fortællingen om Jesus og datidens astrologiske viden.
Udgangspunktet er, at der under nogle af de tekster, der indgår i Det nye Testamente er en underliggende struktur, som refererer til astrologiske fænomener. Det beskrives, hvordan de jødiske lærde var optaget af kosmologisk-astrologiske fænomener, ligesom astrologien var kendt i Persien og Babylon, hvor de indviede astrologer blev kaldt ’magere’, altså magikere eller vismænd.
Jødernes forestilling om en Messias var også forbundet med astrologien.
Bogen rummer virkelig meget spændende forskning i de gamle tekster, og afdækker indvielsesmysterier, som siden er blevet fortrængt eller glemt.
Også i denne bog er der en række spændende illustrationer, som belyser bogens emner.
Kinesisk fly styrtet – alle 131 ombordværende dræbt
MU 5735 afgik fra Kunming den 21. marts 2022 kl. 13.15 med hele tre planeter i 8. hus (død). De to af dem var endda med i et T-kvadrat til Uranus og Månen, hvilket siger, at der både kan være en teknisk eller en menneskelig fejl indblandet. Men da Månen er horoskophersker, er det mest sandsynligt, at der er tale om en menneskelig fejl. Flyet synes at være styret lodret mod jorden kl. 14.22 lokal tid. Ser vi på afgangshoroskopet, passerer DC dødsplaneten Pluto kort efter dette tidspunkt. Vi ser altså bort fra den position, flyet nu er nået til. Flyet har jo fløjet i over en time og er nået til helt andre koordinater. Men det ser altså ud til, at strathoroskoper stadig har betydning, hvilket heller ikke er overraskende, da det jo er ’fødslen’ af turen, der finder sted på dette sted og tid.
Ulykken skete ved byen Wuzhou i i Guangxi-regionen i det sydvestlige Kina. Flyet var på vej til hovedbyen i regionen, Guangzhou.
Hvis andre har set på horoskopet, hører jeg gerne på karl@astrologi.dk
Hyltebjerg Kirke i brand
Alarmen gik kl. 19.44 den 21. marts 2022, hvor kirken i Vanløse stod i flammer. Der er ikke tale om, at kirken er brændt ned til grunden. Begge hovedakser står okay. Til gengæld er den hel gal med ildplaneten Mars, der sammen med Venus (værdier) danner et T-kvadrat med Månen og Uranus (pludselige begivenheder). Dette antyder enten en menneskelig eller teknisk årsag. Jeg har ikke fulgt sagen, så har andre set nærmere på horoskopet, hører jeg gerne nærmere på karl@astrologi.dk
Ukraine
Der er lige nu stilstand i krigen efter en rolig nat. Putin har på en måde fået et figenblad, han kan bruge, hvis han ønsker at begrænse sit ansigtstab, og det kan aldrig skade i en krig som denne – og en diktator som ham, der altid kun går efter en enkelt vinder og aldrig en win-win situation – altså også kun en enkelt taber. Putin har både oplevet stor ukrainsk modstand og et samlet EU og Nato under topmøderne. Han har derfor holdt tænkepause og gør klogt i at begrænse sit erobringstogt til de oprindelige områder i det østlige Ukraine og passagen til Krim. Vi håber på, at dette bliver det endelige resultat, da alt andet kan medføre meget stor ulykke. Lad os sende lys.
- Det er et vigtigt tidspunkt for forløbet, da Putin tilkendegav, at han har invaderet Ukraine. Der er hele 8 planeter i 1. hus – altså kun 2 i andre huse. Her er den vigtigste Månen i 10. hus i Skytten. Dette viser den svingende karakter af krigen, der bølger frem og tilbage og altså ikke bliver nogen promenadesejr. Men naturligvis kan Putin sejre, hvis han vil, på grund af den kolossale overmagt. Men vi må håbe, at han ikke går over til hverken atom- eller kemiske våden. Pluto er atomvåben og Neptun er de kemiske dittoer. Og begge planeter står i 1. hus! Derfor er det givetvis noget, han har i tankerne. Men lad os sende lys, så disse tanker ikke får grobund.
Ugens humor
- Har du hørt rygterne om, at verdensmesterskabet for kokke var ved at blive aflyst, for Danmark lige pludselig stillede sig på bagbenene og var ved at nægte at stille op?
- Nej, men hvorfor gjorde de dog det?
- Det hænger sammen med, at alle kokke kender hinanden som en slags Tordenskiolds soldater. Det er ofte de samme, der stiller op år efter år.
- Jo, men er det ikke kun en fordel?
- Nej, ikke for danskerne. De mener, at feltet på den måde var ved at være for indspist…