Uge 11 astrologisk set
INDHOLD: NYE BØGER – ANMELDELSER
24 astrologiske portrætter af bl.a. kunstnere
Nu sendes Horoskopet til trykkeren – forkortet udgave af ugebrevet
Vildt tilbud på tarot-ugeplanner og vægkalender
Ugen, der kommer
Ugens humor
Udgivelsesplan – forkortet udgave af ugebrevet på grund af bladproduktion
Så sendes Horoskopet i trykken og modtages her i huset torsdag den 17. marts. Derefter omdeles de og sendes med posten. Kioskerne har bladet den 24. marts, og abonnenterne har det SENEST den dag. Langt de fleste senest den 22. marts. Er du abonnent på e-magasinet, får du det senest den 15. marts.
VILDT TILBUD UGE 11
TAROTKALENDERNE nedsat til kr.69,00 stk. – både ugeplanner og vægkalender for KUN kr.119,00.
Se her: https://astrologi.dk/?s=tarotkalender&post_type=product
Mangler du inspiration i tydningsprocessen?
Én dag på Jorden – 24 astrologiske portrætter
Denne bog er en kombination af en kunstbog og en astrologibog, så mangler du inspiration i tydningsprocessen, så er bogen oplagt med sine mange indfaldsvinkler til markante menneskers horoskoper. Det længste kapitel i bogen handler om Martinus og Rudolph Steiners horoskoper, hvor personerne for første gang beskrives både hver for sig og sammen. Vi hører om de to markante spirituelle mennesker og deres filosofier. Vi finder også portrætter og tydninger af fx Michael Strunge, Dan Turell, Suzanne Brøgger, Søren Kierkegaard, Yahya Hassan, Tal R, Ole Sarvig, Fassbinder, Frank Jæger, Picasso, Beethoven, Peter A.G. Nielsen, Janis Joplin, Piet Mondrian m.fl.
Selv om bogen ikke er en decideret lærebog, kan man hente meget inspiration i tydningen af horoskoper. Man lærer om tydningsregler, processer og teknikker, men mest af alt er det forfatterens indfølingsevne, der skinner igennem. Dette skyldes ikke mindst, at Lars Thor Smith selv er kunstner. Han siger, at bogen er en gobelin, vævet sammen af de mest forskellige kulører og farver, og at man kan sammenligne læseoplevelsen med at gå på kunstudstilling og langsomt lade en fornemmelse for tilværelsens utrolige mangfoldighed og rigdom vågne i sig.
Bogen spænder vidt og byder også på fx portrætter af en erhvervsleder over en shaman til Natos horoskop, som gør bogen yderst aktuel.
Vil du med på udstilling, så læs denne usædvanlige bog. SE den her: https://astrologi.dk/shop/en-dag-paa-jorden-lars-thor-smith/
Disse bøger har kun været omtalt, her kommer deciderede anmeldelser:
Sjælshoroskopet
Claus Houlberg
44 sider, kr.95,00
Forlaget Haristios
Den esoteriske astrologi er et område af astrologien, som er under udforskning i disse år. En myreflittig pioner i den sammenhæng er astrologen Claus Houlberg, der sammen med sine studerende har udviklet en metode til at opstille et sjælshoroskop.
Hans arbejde bygger bl.a. på Alice Baileys omfattende bog Esoterisk Astrologi og på de teosofiske beskrivelser af kausallegemet.
Den beskriver nogle fænomener, som er næsten ukendte i den klassiske og psykologiske astrologi: tegnhuse og stråletriangler og deres tydning. Også vores energisystem i form af de store chakra langs rygraden inddrages ligesom planeternes rolle som stråleherskere.
Denne lille bog er tænkt som en lærebog for de studerende, og et første udkast til en praktisk anvendelig sjælsastrologi. Men den kan være til gavn og glæde for alle, der søger indblik i den esoteriske astrologi og dens muligheder for at støtte mennesker i deres bevidsthedsudvikling.
Horoskopets nutid
Claus Houlberg
50 sider, kr.95,00
Forlaget Haristios
Som det fremgår af forordet til denne lille bog, er det den første danske lærebog i astrologisk prognose med et spirituelt udgangspunkt.
Prognosens formål er ikke længere den ydre verden og tydninger, der vedrører den, men derimod stadier i bevidsthedens udvikling i sjælens indre verden hos den enkelte. Indledningsvis defineres, hvad det vil sige at ’gå den indre vej’.
Claus Houlberg beskriver fire stadier i menneskers udviklingsniveau. Hvert stadie har sin særlige astrologi, og dermed også sin særlige prognosetydning. Hans fokus er her på det fjerde stadie: den esoterisk tydning, eller den indre vejledning af klienten.
Efter en gennemgang af de anvendte prognoseteknikker følger en gennemgang af de 14 planeter (inclusive dværgplaneterne) samt akserne, interaspekter m.m., og vi får et eksempel på en spirituel tydning af en prognose.
Som sædvanlig er sproget klart og enkelt, vi får en let tilgængelig introduktion til den nyeste dimension af astrologisk prognose.
Astrologisk dagbog 3
Claus Houlberg
288 sider, kr.225,00
Forlaget Haristios
Med den tredje udgave af den astrologiske dagbog har Claus Houlberg i de tre bind samlet dagbogsindlæg fra 7 år (¼ Saturnrunde), og denne gang er udgangspunktet da også Saturn i Vandbæreren. I bind 3 har han samlet det seneste års næsten daglige indlæg på Facebook med undertitlen: Omrids af en manifestation. Det, der manifesterer sig er en ny energimæssig virkelighed i astrologien såvel som i vores verden i øvrigt.
Claus Houlberg har rigtig mange følgere på Facebook, og med god grund. I hans indlæg er der virkelig meget hjælp at hente i den forvirrende overgangstid, vi befinder os i.
En gave i den sammenhæng er det omfattende stikordsregister, som findes sidst i bogen. Tanken er ikke nødvendigvis, at man læser bogen fra ende til anden, men at man søger det, man har brug for i sin bevidsthedsudvikling.
Bogen er rigt illustreret, som oftest i farver, og bagerst findes også en liste over samtlige illustrationer. Det gør bogen let at finde rundt i.
Sproget er som altid klart og let tilgængeligt, selv om emnerne af og til er krævende.
Den er en gave til alle, der er undervejs på den indre vej eller bare står på tærsklen.
Den forsvundne Shakespeare og skriften på himlen
Ove von Spaeth
107 sider, kr.190,00
Forlaget Zenith IC
Ove von Spaeth beskriver i denne bog sin forskning i de esoteriske sammenhænge, der forbinder Francis Bacon, Tycho Brahe og forfatteren Shakespeare. Hvem Shakespeare egentlig var ved man ikke, og der findes flere teorier, men von Spaeth argumenterer for, at meget tyder på, at det kan være Francis Bacon, der står bag forfatterskabet. Og endvidere, at Bacon har ladet sig inspirere af Tycho Brahes videnskabsmetode, selv om han aldrig nævner ham.
I sin argumentation tager han udgangspunkt i nogle dybere lag af Shakespeares værker, en række referencer til elementer fra alkymien og astrologien – eller skriften på himlen, en betegnelse, von Spaeth har hentet fra de gamle Babyloniere. Denne symbolik, er ikke så gennemskuelig i dag, hvor astrologiens symbolik ikke længere er nærværende i de flestes bevidsthed.
Von Spaeth understreger, at hans forskning skal ses som ’tilbud’ til videre udforskning, ikke som en biografi. Han kalder forbindelsen mellem Shakespeare og Bacon for ’et dobbeltmysterium’.
Der er tale om en smuk bog, indbundet i stift bind og rigt illustreret, oftest med forfatterens eget billedmateriale, diagrammer, kort m.m. Tanken er, at bogen kan læses uden videnskabelige forudsætninger.
Basilisken på himlen og stjerne-tidsaldre
Ove von Spaeth
101 sider, kr.190,00
Forlaget Zenith IC
I dette værk fremlægger forskeren Ove von Spaeth dele af sin udforskning af oldtidens stjerneverden, specielt med henblik på de store såkaldte verdens-tidsaldre. Det handler om det fænomen, vi kender som præcession, altså forårspunktets bevægelse gennem dyrekredsens tegn og dens forbindelse til Basilisken (Regulus).
Han fortæller, at præcessionen har været et emne, der har optaget astronomer og andre forskere helt tilbage i oldtiden, også med henblik på at fastlægge kalendere. Gennemsnitligt tager præcessionen 2158 år for hvert tegn, og vi befinder os nu i Vandbærerens tidsalder.
Basiliskos er et andet navn for fiksstjernen Regulus (Løvens hjerte), som spiller en væsentlig rolle i fastlæggelsen af overgangen mellem de forskellige tidsaldre. Men Basilisken er derudover også en mytologisk figur
Von Spaeth fremhæver, at indviede havde en særlig adgang til viden om de astrologiske sammenhænge. Og han kommer vidt omkring både i oldtidens babyloniske og ægyptiske kulturer og i indisk og kinesisk tradition og Islam.
Undervejs fremdrager von Spaeth viden, der i mellemtiden er blevet glemt, men som stadig fortjener opmærksomhed.
Bogen rummer en række spændende illustrationer, som kaster lys over de emner, han behandler.
Stjernevisdom i det gamle testamente
Ove von Spaeth
131 sider, kr.240,00
Forlaget Zenith IC
Udgangspunktet er her, at det i oldtiden var en selvfølge, at indvielsesmysteriers stjernelære indgik i religionskulturen. Ove von Spaeth udforsker disse astrologiske lag i Det gamle Testamente og de ældste kristne tekster, nogle lag, som det ser ud til, at man har mistet kendskabet til og ikke længere har været opmærksom på undervejs.
Bogen bygger på omfattende studier af oldtidens religioner. Helt centralt står Det gamle Testamentes mosebøger og deres referencer til ægyptiske mysteriespil. Men også i andre af de gamle tekster findes astrologiske referencer. Som eksempler giver en side i bogen direkte citater fra de forskellige tekster.
Hensigten er, at bogen skal kunne læses uden videnskabelige forudsætninger og danne grundlag for yderligere udforskning af den rolle, stjernelæren har haft da teksterne blev til.
Bogen er indbundet i stift bind og rummer en række illustrationer, der belyser dens emner.
Jesus og oldtidens stjerneverden
Ove von Spaeth
170 sider, kr.320,00
Forlaget Zenith IC
Ove von Spaeth er forfatter, historiker, filosof og forsker, men også grafisk kunstner og designer. Hans brede indsigt præger hans værker, således også denne bog, hvor hans formål er at påvise sammenhænge mellem fortællingen om Jesus og datidens astrologiske viden.
Udgangspunktet er, at der under nogle af de tekster, der indgår i Det nye Testamente er en underliggende struktur, som refererer til astrologiske fænomener. Det beskrives, hvordan de jødiske lærde var optaget af kosmologisk-astrologiske fænomener, ligesom astrologien var kendt i Persien og Babylon, hvor de indviede astrologer blev kaldt ’magere’, altså magikere eller vismænd.
Jødernes forestilling om en Messias var også forbundet med astrologien.
Bogen rummer virkelig meget spændende forskning i de gamle tekster, og afdækker indvielsesmysterier, som siden er blevet fortrængt eller glemt.
Også i denne bog er der en række spændende illustrationer, som belyser bogens emner.
Temadag i AstrologiHuset
Uranus
Lørdag den 26. marts kl. 10 til 16
Som følge af to afbud er temadagen igen åben for tilmelding
Se nærmere: www.johnfinding.dk/tema
Tilmelding til: John Finding
20 16 14 52 eller johnf1941@outlook.com
Ugen, der kommer
Ugen begynder med en masse Måne-spændinger, så vi kan vente en travl dag på nyhedsredaktionerne på grund af uro i verden.
Torsdag er der et harmonisk aspekt mellem Merkur og Uranus, der medfører opfindsomhed, nytænkning og et stort friheds- og originalitetsbehov.
Fredag står Solen godt til Pluto og giver mange en stærk vilje og passion. Også økonomien kan nyde godt af dette aspekt.
Lørdag har vi en disharmoni mellem Venus og Uranus, og det kan gå ud over pengene og værdierne i livet. Pas på impulskøb og husk at læse det med småt.
Søndag går Solen kl. 16.33 ind i Vædderen og giver en måned med meget energi og aktivitet.
MANDAG
En urolig dag, hvor man hele tiden bliver hevet rundt i manegen, og det påvirker mange følelsesmæssigt. Så tag det så roligt som muligt og lad dig ikke gå for meget på af småting. Fra morgenstunden er der spænding til Mars, og det kan få temperamenterne til at gå i udbrud. Det samme gælder lidt sidst på formiddagen med en Venus-spænding. Selv om man gerne vil have det hyggeligt, kan det vise sig umuligt. Også aftenen kan være stresset, da det nu er Uranus tur til at være i spænding – og det kan komme meget pludseligt.
TIRSDAG
Endnu en lidt bøvlet dag med spænding til Saturn, især midt på dagen, men det påvirker de fleste af dagtimerne. Tingene går trægt, og man skal ikke forvente komplimenter eller skulderklap. Man møder mest krav om, at man da bare klarer de udfordringer, der viser sig.
ONSDAG
Kl. 5.59 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med fokus på nuancer og detaljer.
TORSDAG
Se indledningen. Midt på eftermiddagen er tingene lidt flyvske, da Månen spænder Jupiter op og giver noget utålmodighed.
FREDAG
Se indledningen. Kl. 8.18 er der eksakt fuldmåne, og det giver svingninger på det følelsesmæssige plan. Heldigvis er Månen samtidig i harmoni med Pluto, og det giver viljen til at modstå udfordringerne. Kl. 12.26 går Månen ind i Vægten og giver et par dage med fokus på relationer og det sociale område generelt.
LØRDAG
Se indledningen. Fra morgenstunden står Månen godt til Mars, og det giver god energi og mulighed for at få mange ting fra hånden. Midt på formiddagen står Månen godt til Venus, og så skal der også helst være mulighed for hygge og livskvalitet.
SØNDAG
Se indledningen. Først for eftermiddagen er Månen i spænding til Pluto, som kan medføre følelsesmæssige konfrontationer med andre – eller en selv. Kl. 16.45 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med behov for passion og dybde.
Ugens humor
Og så var der den om Putin, der blev spurgt om, hvad han ville være, når han bliver stor
Ha, hvad svarede han så?
- Større.