CL – finaletrænernes horoskoper
Vi har helt forsømt at se på trænernes horoskoper ved bedømmelsen af alle kampene i år. Derfor kaster vi her et hurtigt blik på Chelseas Thomas Tuchel, som er født 29.8.73 i Krumbach, Tyskland, og Josep Guardiola, som er født 18.1.71 kl. 12 30 i Manresa, Spanien. De har begge fine aktuelle horoskoper, men Tuchel vinder, selv om man ikke kender hans fødselstid. Derved bliver tingene lidt mere usikre.
Transit Jupiter står godt til Saturn og Saturn står godt til Venus, så der er meget få transit-aspekter i hans horoskop, derfor er der ingen hindringer for at gå hele vejen, bortset fra, at så få askpekter nogle gange gør, at man kan have svært ved at få gang i energierne. Men det må man sige, at han har fået nu.
Guardiola lider under, at den progressive Mars er i spænding til Pluto, der kan medføre et fald fra tinderne. Og så er Pluto ved at tænke på at skulle konjugere Solen, som det er tilfældet med alle, der er født den 18. januar, uanset årstal. Jupiter modtager to spændinger, så der er ingen sammenligning på de to – Tuchel er bedst lige nu.