Ved tolkningen af horoskopet for dronningens nytårstale i går glemte jeg at komme ind på, at 5. hus ikke kun er børn, men også sport, hvad dronningen så heldigvis selv huskede. Danmarks sportspræstationer er blevet bemærket i kongehuset. Dronningen selv har den progressive AC stående på Neptun, og hendes tale forekom både profetisk og politisk, når man mærkede godt efter (Neptun). Dronningen er et spirituelt menneske, som derfor kan slippe af sted med politiske budskaber, som intelligent er pakket ind i talen ved at tale om Verden i stedet for politisk specifikt til Danmarks befolkning alene. På en måde kommer statsministerens tale også til at være neptunsk, da nationens horoskop er påvirket af denne planet.
I horoskopet for statsministerens nytårstale er der endnu mere fokus på 5. hus end ved dronningens nytårstale. Derfor må Mette Frederiksen fx komme ind på BÅDE børn og sport, selv om dronningen måske nu har opbrugt sportskvoten. Solen og Uranus er de to børneplaneter, og aspektet mellem dem går fra 5. til 10. hus. Det er nu, MF har mulighed for at træde i karakter som børnenes statsminister – noget hun hidtil har forsømt trods højstemte løfter om det modsatte. Månen står også i 5. hus, men i spænding til Neptun i 8. hus, så måske bliver børnene igen fortiet. Men i så fald kan du lige nå at få dem med, Mette.
Mars er også med i 5. hus, så der skal arbejdes meget med dette område, da Mars står fint til Saturn (ambitioner). Solen er horoskopherskeren, og det understreger fokus på 5. hus. Der er i dag også 4 planeter i 6. hus, så arbejdsmarkedet, sundhedssystemet og dagligdagen med corona og det hele må med.
Men som sagt i indslaget om 2021 i går, hvor vi beskrev det lovmæssige tørkeår 2021, så kommer der meget mere blæs på i år, hvilket fremgår både at landets, statsministerens og talens horoskoper. Med 4 planeter i 6. hus skal regeringen og folketing i arbejdstøjet på en anden måde. Nu skal det konkrete tiltag til, så de love, der er udskudt, kan blive vedtaget, før valgtrommerne begynder at banke løs. Derfor vil det store fokus være på de love, der skal igennem i år, især i årets første halvdel.
2021 var præget af Neptun og dermed af kaosmanagement, hvor fejl nærmest var uundgåelige. Den periode har vi også i begyndelsen af 2022, hvor de mange love skal forberedes og vedtages. Vi må derfor forberede os på forsinkelser – og måske flere fejl. De er også i den kommende tid, at lederskabet bliver udfordret, da det er en ny slags ledere, der er under udvikling i en tid, hvor man ikke behøver at fremprovokere disruption, som Løkke ønskede det – den kommer helt af sig selv. Man kan sige, at Løkke FIK sit ønske opfyldt, blot ganske uventet og uønsket, da det kom indefra, fra hans eget parti, og dermed i sidste ende fra ham selv. Nu sidder han selv som partiejer og kan gøre, hvad han vil, og så er alt, som det skal være – i det mindste på et højere plan.
Vi er på vej væk fra den autoritære ledelsesstil, selvom om det ikke ser sådan ud nu, hvor diktaturer og autoritære regimer har vundet frem med Pluto gennem Stenbukkens tegn. Men det er heldigvis kun en overgangsperiode. I 2024-25 går Pluto ind i Vandbæreren, og så venter store ændringer tril fordel for nye leder, der har lært af Neptun, uden at de af den grund bliver så gode/dygtige som Neptun-lederne Jesus, Dalai Lama og Nelson Mandela.
Velkommen til en nye og spændende år på mange fronter.
GODT NYTÅR