Beskrivelse
Holger Stavnsbjergs
Det er ikke hver dag, at værker af vores store danske astrologer udkommer på engelsk. Men nu er det sket. Holger Stavnsbjergs væsentlige forskningsprojekt, der på dansk har titlen Menneskehedens Astrologi, er udgivet i en engelsksproget udgave.
Holger Stavnsbjerg er astrolog og historiker, og bogen rummer en spændende udforskning af sammenhængen mellem horoskoperne for århundrederne og for verdens førende nationer, de syv stråler og menneskehedens historie. Et væsentligt grundlag for hans arbejde med astrologi og stråler er Alice Baileys skrifter.
I bogen er hvert kapitel viet til hvert århundrede fra 1600 og fremefter, og her udforskes sammenhængen mellem århundredets horoskop, strålernes manifestation og de begivenheder der fandt sted.
Bogens sidste kapitel er viet til det årtusinde, vi er et lille stykke inde i nu, og det bringer på mange måder positive profetier om, hvordan Vandbærerens tidsalder vil manifestere sig stadig mere. Det giver os et væsentligt bidrag til vores egen forståelse og udvikling som en del af den tidsalder, vi er født ind i.
Mit håb er, at bogen vil finde udbredelse uden for landets grænser, og dermed give inspiration til flere end de forholdsvis få, der kan læse bogen på dansk.
SOM E-Bog, – kontakt@astrologi.dk