Beskrivelse
Teresa Thaning.
Se anmeldelse nedenfor.
En praktisk guide til at leve i glæde – 30 cases.
Teresa Thaning. (forfatter til “Beskeder fra ærkeengle og mestre”)
Sjælens mange liv er en livsbekræftende bog, som hjælper dig med at slippe alt det, du ikke har brug for, så dit indre lys kan skinne frit igennem fra sjælen.Teresa Thaning er dansk forfatter og spirituel lærer, der bibringer ny spirituel viden, som kan forandre dit liv.
Bogen indeholder blandt andet:
- Cases om tidligere liv og deres forbindelse til nuet
- Viden om sjæleforbindelser og hvordan vi alle er forbundne
- Udvidet viden om hvad karma er, og hvad den betyder for dit liv
- En guide til hvordan du kan heale dig selv
- Redskaber, der kan transformere dit liv
Teresa Thaning tager udgangspunkt i egne erfaringer og sine danske cases. Hun beskriver tankens skabende kraft, hjertets healende potentiale, kommunikation mellem sjæle og den helende virkning i forløsningen af karmiske bånd.
Teresa Thaning er spirituel lærer, clairvoyant og forfatter. Hun afholder sessioner, kurser, foredrag og retreats i ind- og udland og er ejer af Thaning Energy Healing.
213 sider.
Anmeldelse:
Den kendte danske forfatter og clairvoyant, Teresa Thaning, har gjort det igen. Hendes første bog ’Beskeder fra Ærkeengle og Mestre’ solgte fantastisk godt i AstrologiHusets Boghandel, og den har nu fået en efterfølger, som er mindst lige så god og spændende.
Bogen bærer undertitlen ’En praktisk guide til at leve i glæde – 30 cases’. Det er første gang, jeg ser en bog om dette specifikke emne bringe casestories – og så hele 30 af slagsen. Dette gør bogen ekstra værdifuld, især fordi de udvalgte cases er så velvalgte, som tilfældet er.
Bogen handler om tidligere liv, karma og forudsigelser samt sjæleforbindelser. De valgte cases er baseret på forfatterens spirituelle arbejde og erfaringer med klienter, som har oplevet alt fra spontan helbredelse til dyb livstransformation gennem det at få kendskab til den karmiske årsag til en fysisk skavank eller en konkret udfordring i deres liv.
Denne unikke bog beskriver dybe, skjulte forbindelser mellem sjæle og giver anvisning på, hvordan man kan få kontakt med sin indre visdomskilde, som kan forudsige og guide os i livet. Et scoop af en bog.