Beskrivelse
Et liv i balance.
Iben Foxby.
Se anmeldelse nedenfor.
Det nytter ikke kun at lappe et hul i taget hvis der i alt der 10! Det samme gælder for din sundhed som er mere end sund kost og fysisk aktivitet. Denne bog samler alle de faktorer, som har indflydelse på din sundhed: kost, vitaminer og mineraler, fordøjelse, hormoner, stress, fysisk aktivitet, søvn, miljø og livsstil. Du kan læse om, hvordan disse faktorer påvirker dig, og hvad du kan gøre for at skabe et sundt liv – hele vejen rundt.
Dette er også en bog til dig, som har en livsstilssygdom og gerne vil tilbage i balance. Du kan læse om fordøjelsesproblemer, kronisk inflammation og stress, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, overvægt, psykiske sygdomme og stofskiftesygdomme samt søvnproblemer. For hver sygdom er der specifikke forslag til, hvordan du naturligt kan komme tilbage i sund balance.
Bogen er baseret på videnskabelige artikler og udstyret med kildehenvisninger så du selv kan læse mere om et emne der interessere dig.
224 sider.
Anmeldelse:
’Rundt om sundhed’ bærer undertitlen ’Et liv i balance’. Bogen henvender sig til de samme mennesker, som læser alt om detox og alverdens sundhedsbøger med kure af forskellig art. Bogen adskiller sig fra mængden deri, at alt er rigtigt godt dokumenteret. Derfor er
det ikke en læs-let-bog, og det er en fordel, hvis man er videbegærlig og gerne vil have forklaring på, hvordan ens sygdom virker, eller hvad den skyldes. Bogen giver svar på disse spørgsmål og ligeledes på, hvad man kan gøre omkring kosttilskud, kost og motion.
Bogen indeholder klare beskrivelser af mange forskellige sygdomme og beskrivelser af hormoner – syntetiske og bioidentiske fx – og der omtales, hvad mangel på mineraler eller vitaminer kan betyde, og hvad der virker bedre end andet. Der er også mange fine skemaer i bogen, som gør det nemt at se, hvilke fødevarer der er gode eller dårlige.
Bogen er meget anvendelig og med en god indholdsfortegnelse, som giver overblik. Dog savner jeg et stikordsregister. Sidst, men ikke mindst, skal det nævnes, at der er 50 sider med kildehenvisninger til diverse undersøgelser med videre. Det er helt ekstraordinært.
Vil man gøre noget godt for sig selv og sit helbred, er bogen et ’Must have’.