Beskrivelse
Opdag din astrologiske personprofil – Lita Fridolin
- 9 veje til at forstå dig selv og andre bedre
Forlaget skriver
Forestil dig et kort over dit liv, der hjælper dig med at træffe bedre valg, optimere din planlægning og forstå dig selv og andre bedre. Denne bog giver en lettilgængelig introduktion til ni ki-astrologiens grundprincipper – en ældgammel visdom til at navigere i livets cykler og udnytte de energier, der former os. Du lærer at identificere din astrologiske profil gennem tre ki-tal, som afslører din natur, dit følelsesliv og dit ydre udtryk. Livets cykler påvirker dit humør og velbefindende, men ved at forstå dem kan du lettere navigere op- og nedture. Opdag, hvordan ni ki-astrologien kan hjælpe dig med at skabe det liv, du ønsker!
Lita Fridolin er uddannet i holistisk indretning, space clearing og ni ki-astrologi med akkreditering fra London. Hun arbejder som rådgiver og coach og har en tidligere baggrund som advokat og dommer. Som ægtefælle, mor til fire og bedstemor til tre forener hun livserfaring med faglig indsigt og omsætter visdom til praktiske og nyttige værktøjer i hverdagen.
Anmeldelse af astrolog Karl Aage Jensen, AstrologiHuset:
Dette er intet mindre end den første bog på dansk om japansk astrologi – den såkaldte Ni ki-astrologi. Undertitlen lyder: ’9 veje til at forstå dig selv og andre bedre’.
Bogen er skrevet af en tidligere advokat og dommer, som nu altså selv bliver (be)dømt. Men hun er frikendt på forhånd, da hun har skrevet en meget instruktiv bog om det for danske astrologer ukendte område.
Vi har her en lettilgængelig introduktion til ni ki-astrologiens grundprincipper. Denne form for astrologi er en ældgammel visdom til at navigere i livets cyklusser og derved udnytte de energier, der former os. Læseren lærer at identificere sin astrologiske profil gennem 3 ki-tal – vores natur (I vestlig astrologi: Solen), følelsesliv (Månen) og ydre udtryk (Ascendanten). På den måde kan denne form for astrologi hjælper os til at skabe det liv, vi ønsker.