Beskrivelse
Lad magien vejlede dig i dine spørgsmål – LENORMAND – En spirituel grundbog til kortlæsning af Charline Løvetand (se anneldelse nederst)
LENORMAND – EN SPIRITUEL GRUNDBOG TIL KORTLÆSNING, introducerer dig for de 36 magiske kort skabt på baggrund af den franske spåkvinde Marie-Anne-Adélaïde Lenormand.
Marie Lenormand forudsagde fremtiden for blandt andre Napoleon og den russiske zar Alexander ll gennem spådomskort. Denne danske udgave af Lenormandsystemet vil give dig et indblik i universet og måden at gå til kortene på.
Gennem simple oplægninger skaber kortene i deres samspil med hinanden anvendelige fortællinger til de spørgsmål i livet vi mangler svar på. Lad dig forføre og begynde din rejse som Lenormandlæser, så du kan vejlede i livets dilemmaer og udfordringer.
Sider: 246
Omslag med 2 flapper
Format: 21,5×15,5
Anmeldelse:
Det er en fornøjelse at læse denne bog første bog på dansk om Lenormand-kortene. Jeg kender og praktiserer selv systemet og har derfor læst bogen med en kenders øjne, som er både for begyndere og øvede.
Det første, der fanger øjet, er alle de smukke opsætninger med de enkelte kort, som samtidig bliver beskrevet på smukkeste vis. Både kortets grundbetydning og eksempler, hvor kortet er kombineret med andre kort.
Denne form bliver gentaget 36 gange (et Lenormand-sæt består af 36 kort) – dog er der dukket flere og flere sæt op på markedet med ekstra kort, og som regel er der en fin bog med, som beskriver disse ekstra kort.
Bogen er grundig, let forståelig og fyldestgørende. Der er en god og overskuelig forklaring på positiv, negativ og neutrale kort, som kan være det, man “kløjs” i, indtil de sidder på rygraden.
Charline har på fineste vis beskrevet Madame Marie Lenormands historie, hvorfra dette system stammer. Jeg vil anbefale den på det varmeste.
Forskelle på almindelige tarotkort og Lenormand-kortene er, at sidstnævnte er mere konkrete, mens de almindelige tarotkort er mere intuitive. Både bog og kort kan købes i AstrologiHuset. – Karin Sølby