Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed – Trine Vendelboe Juul

(Lise Vandborg, redaktør i Bibliotekernes Nationale Redaktion)

“Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed” er et kampskrift for livet og for naturen. En autentisk og eksistensfilosofisk fortælling om, hvad det vil sige at være levende og i bevægelse.

Over to år søger fortælleren ud i naturen og tager på flere længere vandreture for at blive klogere på verden, vandringens væsen og sin egen eksistens.

Undervejs mister hun sin mor, møder kærligheden, men mister også den og bliver ramt af en livskrise og erkendelsen af at have en alt for hurtig hjerne, som udfordrer den vandringens livsfilosofi, hun så gerne vil efterleve.

Vandringen bliver dermed også en indre rejse om modet til at gå sig selv, sin egen sårbarhed og plads i verden åbent i møde. Naturen med dens skiftende årstider, liv og landskaber løber som en flod gennem hele fortællingen og spejler rejsen på smukkeste vis.

Jeg – en vandrer

• Et rejseessay om tro, håb og kærlighed
• Trine Vendelboe Juul

Lad det være sagt med det samme. Denne bog er en gave til livet, vandringen og naturen. Til ære og glæde for sidstnævnte er den et gedigent kampskrift.

Som en gave til mennesket er bogen et terapeutisk værktøj, som går ud på de dybeste våger, hvor vi ikke kan bunde. Der er tale om veritabel livsvisdom, og hele side 11 består af en meget viis læresætning- den viiseste, som tænkes kan:

• ’Når egoet sørger over, hvad det har mistet, jubler sjælen over, hvad den har fundet’.

Det er hele vores civilisations svøbe, at vi identificerer os med den fysiske verden, og ikke med den åndelige, som er selve grundlaget for den fysiske/materielle verden. Vi går med andre ord helt galt i byen, hvor vi i stedet burde gå ud i naturen og opleve universet i alle dets tildragelser.

Der er tale om en LEVET og dermed levende bog, som er kommet ud af Trines vandringer. Man kan også kalde bogen for en filosofisk rejse- og naturskildring, hvor der er hentet inspiration fra litteraturen og filosofiens verden.

Bogen handler om vandring som en livsstil, og den maner i den grad til eftertanke. Læseren får en stærk følelse af at være med på vandringen. Man er i godt selskab med en vandrer gennem livet, hvor vandringen understøtter længslen efter de store vidder, hvor man følger den dygtige forfatter – et skridt ad gangen, hvor vi må erkende, at naturen er den største healer af alle.

Som astrolog får man uvægerligt den tanke, at et menneskes vandring kan sammenholdes direkte med planeternes vandring på himlen, som følger naturgivne, forudbestemte principper. Og meget á propos: Planeter kaldes også for vandrestjerner – og man kunne passende kalde Trine for en stjernevandrer, som går i naturens, planeternes og universets fodspor – og hvor hvert spor er unikt. Ikke to mennesker afsætter præcis det samme fodaftryk. Alle mennesker og planeter har et mål – en mission, der skal fuldføres. Og hver gang et mål er nået, indfinder et nyt mål sig, blot på en højere niveau. Udvikling er uendelig som universet. Sådan skal det også være.  Vandringer har det mål, som vandringer nu engang skal have.

Planeter og mennesker har deres vandringer, folk og nationer, dyrene og fuglene deres…

Tak for oplevelsen, Trine!

Karl Aage Jensen

Redaktør