Beskrivelse
Omtale af Karl Aage Jensen, AstrologiHuset:
Hjerte mod hjerte
Joy Scheef
296 sider, 333,00 kr., indb.
Forlaget: Bird set free
Denne bog handler om at åbne op for kærligheden, og den er usædvanlig delikat med rigtig meget god kunst i hele bogen, og som appellerer til fantasien. Der er et citat af Michael Strunge, som jeg ikke kendte, men som har sat sig fat på nethinden og i hjertet. Citatet lyder: ’Jeg ændrer mit liv, før mit liv ændrer mig’. Det er et meget spirituelt udtryk, som jeg bruger i en anden form i mine astrologiske konsultationer. Derfor skal jeg læse denne bog mere end én gang, hvad der også synes at være forfatterens intention, da man på omslaget kan læse. ’Stol på at der er en grund til at du valgte at tage denne bog i dine hænder for der er en god grund til at noget i dig blev draget imod kunsten på denne bog. Underbevidstheden kan føre os hen imod noget, vi har brug for, længe før vi overhoved er klar over hvorfor.’…
Jeg glæder mig…
Forlaget skriver:
Stol på at der er en grund til at denne bog fangede din opmærksomhed, for det er der. Noget i dig blev draget mod kunsten. Underbevidstheden kan føre os hen imod noget, vi har brug for, længe før vores bevidste sind er klar over hvorfor vi blev draget. De hverdagsroller og hverdagsmasker vi alle har, kan spænde ben for åbenheden i vores udvikling, fordi vi dømmer ting lidt for hurtigt baseret på tidligere erfaringer. Inden du begynder at læse denne bog, vil jeg derfor opfordre dig til at giv slip på behovet for at vide, hvor denne bog vil føre dig hen. Lad dit hjertes lyst styre din beslutning. Træd ud af komfortzonen og ind i det uvisse, for det er dét, selvudvikling kræver, at man kan, ellers sidder man forsat fast i sine gamle vaner.
For hver solgte bog doneres 33kr.ubeskåret til 5 Skoler. De bygger skoler til børn på flugt, der vokser op i krigsramte lande uden nogen adgang til uddannelse. Deres mål er at få flest mulige børn i skole, for hvis ikke de sikre børnenes fremtid, ja så er der ingen andre, der gør. De bygger ikke “bare” skoler, de skaber samtidig livsglæde og åbner børnehjerter.
Billedet på forsiden er lånt af kunstneren Yuliya Solodka. Se mere kundst i bogen.
Hardback.