Beskrivelse
En munks opdagelsesrejse ud i verden og ind i sig selv.
Yongey Mingyur Rinpoche
Som 36-årig er Yongey Mingyur Rinpoche allerede en verdenskendt tibetansk meditationsmester og den respekterede abbed for tre klostre. Han har rejst jorden rundt for at undervise i meditation og give buddhistiske belæringer og har siden sin barndom levet en beskyttet tilværelse og nydt stor anseelse. En nat lister han ud af sit kloster uden at sige det til nogen. Han ønsker at følge den ældgamle buddhistiske tradition som tiggermunk og vil tilbringe de næste fire år på gaden som omvandrende munk. Han har sat sig for at udforske de dybeste aspekter af det menneskelige sind uden titler og roller og uden den beskyttelse, som han havde været omfattet af hele livet.
264 sider.