Beskrivelse
24 astrologiske portrætter
Lars Thor Smith
Bogens 23 artikler omhandler hovedsageligt kendte mennesker. Læseren kan blade gennem bogen og dermed gå fra livsbillede til livsbillede ligesom på en kunstudstilling og langsomt lade en fornemmelse for tilværelsens utrolige mangfoldighed og rigdom vågne i sig.
Farvetonerne går fra det nøgternt-hverdagsagtige i skildringen af forretningsmænd som Ingvar Kamprad og nulevende kunstnere som Jens Christian Vestergaard, Tal R og Peter A.G., det roligt afklarede hos ”seere” som Martinus og Rudolf Steiner, ”det litterære” i portrætterne af moderne forfattere som Suzanne Brøgger, Ole Sarvig og Dan Turèll, det rørende sørgmuntre hos skæbner som Janis Joplin og Leif Arne og eksistentielle kamp-skikkelser som Søren Kierkegaard, Ludwig van Beethoven og Martin Luther King – over det skyggefuldt tragiske hos en Frank Jæger, det ekstreme hos en Yahya Hassan og en Fassbinder, samt til de mere mørke og dystre nuancer hos Charles Manson og den ”djævlebesatte” Anneliese Michel.
Personerne er ikke valgt ud fra dét stjernetegn, de er født i, men ud fra, hvad forfatteren (og undertiden de tidsskrifter, han fik tildelt opgaven af) ville synes var spændende at skrive/læse om.
192 sider – A4 – hardcover.