Beskrivelse
Elsk ALT – og lad kærlighedens healende kraft transformere dig.
Matt Kahn.
Se anmeldelsen.
Elsk alt handler om kærlighedens fantastiske evne til at overvinde alt – i ethvert øjeblik. Ifølge den spirituelle lærer og forfatter Matt Kahn kan vi altid vælge at møde negative følelser og problematiske situationer, der uundgåeligt opstår for alle, med kærlighed – hvad enten det er en triviel hverdagshændelse eller et stort og tilsyneladende uoverstigeligt problem.
Vrede, tristhed og andre negative følelser er ifølge Kahn alle en invitation til at åbne hjertet og opleve noget, der er dybere, en oplevelse af meningsfuldhed og glæde.
Bogen er bygget op omkring forfatterens dybe, åndelige indsigter og en række øvelser, der viser, hvordan vi kan bruge kærlighedens kraft til at finde vores inspiration, lidenskab og største potentiale. Og hvordan vi kan bruge medfølelse til at løsne op for egoets uhensigtsmæssige mønstre og lære at kommunikere bevidst med andre og sprede mest mulig kærlighed i verden.
Bogen er let læst og inspirerende, og man kan mærke forfatterens hjertevarme energi fra første til sidste side.
230 sider.
Anmeldelse:
I sin bog ELSK ALT giver Matt Kahn, som er lærer og spirituel forfatter en opskrift på, hvordan vi kan bringe os i en situation, hvor vi forholder os positivt til livets store og små spørgsmål.
Det er noget vi efter Kahn’s model / principper kan gøre uden at meditere og sidde stille med lukkede øjne etc.
Kahn har som 8-årig haft en nærdødsoplevelse og dette har sat ham i gang spirituelt.
Kahn kan også søges på sin hjemmeside og man kan følge ham på Facebook.
Hjemmeside adressen er: www.truedivinenature.com