Beskrivelse
Udvikling og selvudvikling i parforholdet.
Ole Vadum Dahl.
“At vokse sammen” er, udover at være en nytænkende og praktisk bog om parforhold, en introduktion til ID Terapi og selvudvikling, som Ole Vadum Dahl har udviklet over de sidste ca. 10 år.
ID-metoderne vinder i disse år stærkt frem inden for såvel psykoterapi som indenfor coaching og personlig udvikling.
I bogen giver Ole Vadum Dahl praktiske anvisninger på, hvordan, selv vores værste og mest smertefulde parforholdsproblemer kan blive et springbræt til en intens og dybdegående personlig og spirituel udvikling, hvis blot vi betragter frustrationerne, konflikterne og længslerne på en anden måde. Han hævder, at forholdet til den vi elsker i virkeligheden afspejler det forhold vi, på et dybere plan, har til os selv og forklarer, at den grad af kontakt vi har med vores egen sjæl, er afgørende for, hvor dyb en kærlighed og intimitet vi vil have til vores partner. Vi kan derfor ikke skille vores egen udvikling fra partneren og forholdet. Egentlig selvudvikling handler derfor i ordets bedste betydning om at vokse sammen.
224 sider.