Så slutter sæsonen i de europæíske ligaer
Sæsonafslutningen medfører altid en lærerig proces astrologisk set. Det betyder nemlig, at mange kampe starter samtidig. Dette giver som udgangspunkt det samme horoskop. Men jo større landet er, jo mere forskel er der på horoskoperne. Dog ikke i voldsom grad, men det giver altid nogle grader, som kan have betydning i nogle tilfælde. Og det betyder en del for de tidspunkter, der sker noget afgørende i kampene på. Det har altså betydning for forudsigelserne.
Derfor tager vi de store briller på og kan konstatere, at i England spilles alle PL-kampe den 22. maj. Kl. 16.00 lokal tid. Det vil sige, at alle horoskoper har Venus i 7. hus – og ingen planeter i 1. hus. Dette stiller generelt udeholdene bedre. Men man kan sige, at det så udligner den faktuelle fordel, som hjemmebanen ofte giver.
Desuden er Chiron i 7. hus, og den kan vi jo begynde at lægge mærke til for at finde ud af, hvad en healingplanet betyder for udeholdene. Betyder det, at de får tilført ekstra meget healing, som de måske også har brug for? Eller får de spillere skadet, som får brug for healing? Eller noget helt tredje? Vi må se. DC passerer for alle kampes vedkommende Chiron i løbet af kampen, men på forskellige tidspunkter.
Tager vi Arsenals kamp mod Everton som eksempel, så passerer DC Chiron i minutterne omkring 16.30. Hvis det er Everton, vi skal coache, så vil vi sige til holdet, at de skal være ekstra opmærksomme omkring kl. 16.30. Dels at de andre ikke får en stor chance, men også for at foretage et træk, der kan give dem et mål. Men gå aldrig ind i en hård tackling omkring et sådant tidspunkt. Kl. 17.02 står IC på Pluto og kan medføre noget overraskende i begyndelse af 2. halvleg. Kl. 17.10 står DC på Venus og kan begunstige udeholdet, så det skal Everton også sætte sig op til. Skulle vi guide hjemmeholdet, ville vi sige det samme, blot med modsat fortegn. Det gælder om at tage de energier der viser sig. Kl. 17.20 får både AC og MC fine aspekter, så her er der chancer til begge hold.
Men som sagt er det nogle minutter forskudt i de kampe, der ikke spilles i London. I Liverpool vil de nævnte tidspunkter være forskudt med plus ca. 8-9 minutter. Altså SENERE end ovennævnte tider. DC vil således stå på Chiron kl. ca. 16.39. Kl. 17.25 står DC på Venus. I Norwich står DC på Chiron l. ca. 16.24. Husk det er lokaltider og læg 1 time på for DK.
Her er kampene:
Arsenal-Everton
Brentford-Leeds
Brighton-West Ham
Burnley-Newcastle
Chelsea-Watf0rd
C. Palace-Man United
Leicester–Southampton
Liverpool- Wolvérhanpton
Man City-Aston Villa
Norwich-Tottenham
Frankrig
I Frankrig er udeholdene også begunstigede, endda i højere grad, da Sol/Merkur-konjunktionen befinder sig i 7. hus og er meget gunstigt aspekteret. Kampene spilles den 21. maj kl. 21.00, og iParis står DC på konjunktionen ca. kl.21.30 og udløser alle konjunktionens aspekter. I Marseilles sker dette allerede ved kampstart, så kampene i det sydlige Frankrig vil starte mere livligt i gennemsnit end de andre kampe.
Her er kampene:
Angers-Montpellier
Brest-Bordeaux
Clermont Foo-Lyon
Lens-Monaco
Lille-Rennes
Lorient-Troyes
Marseilles-Strassbourg
Nantes-St. Etienne
PSG-Metz
Reims-Nice