NYHED I BOGHANDELEN – TILBUD
Vejen til Virkeligheden … visdom fra en kærlig ven
Af Bartholomew
Pris nedsat til 99 kr.
https://astrologi.dk/shop/vejen-til-virkeligheden-bartholomew/
Nu er bogen kige om hjørnet
Glæd dig – her er foromtale af bogen ”LEDESTJERNER – din guide til karrieren i et astrologisk perspektiv.”
Det er umådeligt længe siden, at et stort forlag har kastet sig over udgivelsen af en dansk astrologibog. Men nu sker der endelig noget! Til januar udkommer Pernille Bøges ”LEDESTJERNER. En guide til karrieren i et astrologisk perspektiv” på forlaget Gyldendal.
Pernille er erhvervsastrolog og ledelsesrådgiver, og i bogen trækker hun astrologiens gamle visdom ind på arbejdslivets arena og gør horoskopet til et spillevende karrierekompas: et jordnært værktøj, der trin for trin hjælper læseren med at besvare det eksistentielle spørgsmål: hvad er mit unikke bidrag til den verden, vi lever i?
Bogen er ikke kun en seriøs, astrologisk selvhjælpsguide til mennesker, unge som voksne, der vil kende deres unikke potentialer i forhold til uddannelse og næste skridt på karrierevejen. Den er også en case-inspireret manual til at forstå de fem store aldersbetingede karrierekriser, som vi ifølge forfatteren møder fra vi er sidst i 20’erne til vi er fyldt 60 år.
Uanset om du er astrolog eller ej, vil du med bogen blive inspireret til at forstå horoskopet med særligt fokus på livsvej og karriere. Du får introduktion til det astrologiske alfabet og til horoskopets vigtigste arenaer set med arbejdslivets briller. Og du får indsigter i, hvordan både kendte personligheder og helt almindelige erhvervsaktive kvinder og mænd har fundet vej i deres arbejdsliv og virke.
Bogen er en indsigtsfuld, dyb og original karriereguide med inspiration til at overleve i arbejdslivets fagre nye landskab, hvor den lineære karrierestige definitivt er knækket, og hvor vi længes efter inspiration til at gå nye veje.
https://astrologi.dk/shop/ledestjerne-pernille-boege/
NY BOG AF CLAUS HOULBERG
Astrologisk dagbog 6 – omrids af en disruption
252 sider i stort format, 325 kr.
Illustreret i farver
ASTROLOGISK DAGBOG SERIEN rummer daglige notater gennem ti år. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af de øvrige. De handler alle om det store paradigmeskift, som astrologien gennemgår sammen med det øvrige samfund. Dette kulturskift påvirker alle aspekter af astrologien. Fokus er på det spirituelle gennembrud til en ny virkelighedsopfattelse. Herunder den nye esoteriske astrologi med beskrivelse af dybe tilstande i den spirituelle verden.
ASTROLOGISK DAGBOG, BIND 6, indeholder notater, som er lagt ud på det sociale medium, facebook, fra december 2023 til december 2024. En periode, hvor planeten Saturn stod i Fiskenes tegn. Dagbogen indeholder mere end 230 notater med 185 illustrationer i farve. Notaterne er som dagbog opført i kronologisk orden. Bagerst i bogen findes derfor et omfattende stikordsregister.
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-dagbog-6-claus-houlberg/