Ny bølge af døde kunstnere
I begyndelsen af året var vi vidner til en bølge af dødsfald blandt markante musikere. En skuespiller blev det også til. Nu er turen kommet til en sangerinde og to filinstruktører, der er døde inden for et par måneder. Læs senere om instruktørerne Garry Marshall og Curtis Hanson.
Der var ikke mindst countrymusikken, der måtte holde for med legender, der strøg til himmels – og det var desværre ikke på hitlisterne, de strøg til tops. De mest markante eksempler er Merle Haggard, Guy Clark og Ralph Stanley. Det seneste eksempel er der tale om den legendariske sangerinde Jean Shepard, som slog igennem på verdensplan i 1953 med sangen ”A Dear John Letter” – i duet med Ferlin Husky. Sangen gik hurtigt helt til tops i USA, men også på verdensplan slog hun igennem. Magasinet ’Rolling Stone’ kaldet Shepard en af de væsentligste countryartister i det 20. århundrede.
Jean Shepard trak sig tilbage i 2015; hun blev optaget i Hall of Fame i 2011. Hendes store talent blev opdaget, da hun var 14 år gammel. Hun blev født under navnet Ollie Imogene Shepard den 21. npve3mber 1933 i Pauls Valley i Oklahoma. Hun døde den 25. september 2016 som 82-årig. Hendes aktive karriere strakte sig fra 1952 til 2015, og det store gennembrud kom i perioden 1953-56. Hun var singer-songwriter inden for country og Honky Tonk. Hun voksede op i Californien.
Fødselstiden er desværre ukendt, men det er ikke usandsynligt, at den kunne være kl. 10.38. Det giver en AC i Stenbukken, som er tegnet for bl.a. traditioner. Dolly Parton er født i tegnet og har sin Sol på Shepards Måne og derfor udløser dennes T- kvadrat mellem Månen, Uranus og Pluto. Jeg ved ikke, hvor godt de to kendte hinanden, men HVIS de gjorde kunne der være tale om et had-kærlighedsforhold, hvor de respekterede eller elskede hinanden kunst, men på det personlige plan var der tale om mere vagtsomhed. Jeg bruger nogle gang synastrien til at korrigere fødselstiden med, og det er en temmelig god hjælp, især ved ukendte fødselstider.
Ved sin død havde hun den progressive IC stående på Pluto, udløsende dennes spænding til Uranus. Venus stod på Saturn og Solen på den nordlige Måneknude. Man ser ofte Jupiter (store rejser) være involveret ved dødens indtræden – den sidste store rejse, og her er den progressive Sol i helt præcis harmoni til Jupiter. Transit Pluto står nu på AC og Venus og udløser Venus/Jupiter-spændingen.
Da hun blev opdaget, stod AC i sekstil til Radix Sol, og da hun slog igennem i 1953 var der et væld af progressive aspekter, her er nogle af de mest markante:
Sol sekstil Jupiter
MC konj. Merkur i sekstil til Månen og kvinkuns Uranus
Skønt at få lov til at skrive ’A Dear Jean Letter’, selv om det gerne måtte have varet længe endnu.
Tak for sangen, kære Jean, og god rejse.