Melodi Grand Prix evaluering
Det blev astrologisk set en god erfaring med årets MGP. Det ser ud til, at Lykkepunktet er afgørende i alle konkurrencer – ikke kun inden for sport, hvor vi i mange år har kørt et forsøg med fodboldkampe. Her har det vist sig, at Lykkepunktet er ganske afgørende, og det viste sig også den 16. maj 2016 i Wien, hvor Bulgarien vandt med sang nummer 12, der skal have være på. Kl. 21.53.
Vi skrev før konkurrencen at Lykkepunktet ville stå på AC under hele konkurrencen, og det skete naturligvis. Men der skete yderligere det, at da Bulgarien sang, var både AC og Lykkepunktet var i harmoni med ambitionsplaneten Saturn på IC SAMTIDIG MED, at de begge var i harmoni med MC/IC-aksen. Det er en kombination, som er let at overse i farten, når man forud skal høvle alle mulige horoskoper igennem i en periode på næsten to timer.
Der er tale om både punkter og akser, som flytter sig konstant og derfor let kan overses, hvilket desværre skete. Vi nævnte kun én af faktorerne, nemlig Saturn på IC, og det var ikke nok. På den måde fik Bulgarien alligevel en fordel, som de ikke ville have fået, hvis IC på Saturn var den eneste faktor.
Det ved vi nu til næste år. Men det skal nævnes, at Bulgarien og Israel ifølge AI begge sang på engelsk, hvad Danmark jo ikke gjorde. Det kan have været udslagsgivende måske sammen med, at Danmark var på som første land, hvad der stort set aldrig er en fordel.
Danmark fik dog den ære ifølge TV2, at vi forud for konkurrencen blev kåret for den bedste melodi, hvilket som bekendt ikke er nær nok nu om dage, hvor effekter og sceneshow har fået meget stor betydning. Der var yderligere den succes, at det er den bedste placering til en dansksproget sang i flere årtier. Både Emmelie de Forest og Olsenbrødrene sang på engelsk.
I parentes bemærket gik det meget bedre med vores forudsigelser i 2013, hvor vinderen hed Emmelie de Forest. Her skrev vi på forhånd, at hun ville vinde både den nationale og den internationale konkurrence.
