Mads Steffensen has left the building
Som tidligere skrevet har Mads Steffens en forladt DR for at lave podcast om dilemmaer i andet regi. Jeg fik ikke med i farten, at MS er Tvilling og derfor interessant i forhold til min astrologiske undersøgelse om de bevægelige tegn.
MS har kørt Mads og monopolet siden 2003, men i forhold til undersøgelsen skete der noget vigtigt i 2011, hvor Neptun gik ind i det bevægelige tegn, Fiskene. MS stoppede i 2011 som vært i Aftenshowet efter 4 år i jobbet. I de seneste par år har Neptun været på spil i spænding til Solen. Dette har været tilfældet med alle, der er født den 8. juni som MS – uanset årstal. I den periode har vi ikke hørt andet offentligt, end at han for et par år siden væltede på sin cykel og fik sin nogle skrammer. Det bliver spændende, om noget kommer frem om, hvor længe han har gået med ideen om at søge nye græsgange. Men en ting er sikkert: Neptun sørger næsten altid for, at enten bliver man træt af sit job – eller også bliver jobbet træt af én. Nogle gange bliver man bare fyret med en eller anden underlig begrundelse.
Jeg skrev tidligere, at han nok skulle få succes det nye sted. Det eneste er bare, at Neptun står for hemmeligheder, og de kommer ikke altid frem før lang tid senere – og nogle slet ikke.