Katastrofalt, men forudsiger resultat i fodbold – hvornår lærer vi DET?
– også en forudsigelse af kampen i Glasgow.
Danmark spillede den 15. november 2025 kl. 20.45 mod Belarus i Parken. Vi spillede 2-2 mod et hold, der ligger næsten 100 pladser under os på verdensranglisten. Danmark har altid haft svært ved at være favoritter, hvad vi også er mod Skotland på udebane tirsdag. desværre. Men heldigvis er vi nu lidt mindre favoritter end ellers. På hjemmebanen mod Skotland var vi også favoritter, men spillede uafgjort. Men uafgjort mod det tidligere Hviderusland var en decideret katastrofe, som kunne have været undgået.
Nu er der også kommet smitsom sygdom på det danske hold, og spillere er kommet i isolation, men det er ikke den eneste forklaring på katastrofen. Det er en kæmpe gåde, hvorfor holdet ikke er udstyret med adgang til naturmedicin, som erfaringsmæssigt/potentielt kan hindre udbrud af eksempelvis influenza og forkølelse. Hvorfor har de ikke Echinacea-spray med sig, når nu Riemer har udtalt, at han gør det yderste for at dæmme op for spredningen. Når væsen er i sprayform, går den direkte i blodet gennem slimhinderne – en stor fordel i en akut situation. Ingen vil vel kunne forhindre de enkelte spillere i at tage et lille spray, når de kan mærke, at noget er i gærde. Man kunne i det mindste køre et forsøg på spillere langt nede i rækkerne for at teste, om det virker. Selv har jeg flere gange lykkedes med at tage en serie sprays i tilfælde, hvor influenzaen endda VAR brudt ud, men hvor jeg så fik situationen reddet på målstregen – ja, endda OVER målstregen.
Nuvel, vi har også altid haft det svært mod nationer, som er mere kyniske og viljesbetonede fx en del hold fra Østeuropa, Mellemøsten og Balkan. Vi så det i Qatar, hvor der er nogle helt andre energier end i det bløde Vesten. Vi have klar fiasko der under det seneste VM. Forklaringen findes i horoskoperne for kampen, træneren og landsholdet.
I kampens horoskop står Pluto (vilje) på DC (udeholdet). Man troede på forhånd, at det blev en endnu lettere kamp end forventet, da udeholdet var hele 25 timer undervejs fra Minsk, så selv pressemødet forud for kampen måtte aflyses. Men de var altså i stand til at mobilisere den nødvendige vilje, som horoskopet understreger. Havde de ikke været dette, ville de have tabt stort igen. Der er ingen planeter i hjemmeholdets hus, 1. hus. Derfor manglede vi modstandskraft og vilje.
Vi kom dog som forventet foran hurtigt med 1-0 ved Mikkel Damsgaard. Her er AC i harmoni med både Månen, Saturn og Neptun, og MC er i harmoni med Mars, og dermed også Merkur. Det skete kl. 20.56, hvilket var resultatet ved halvleg – og så kom katastrofen. Kl. ca. 22.04 stod MC rimeligt tæt på Chiron og udløste dennes spænding til Jupiter i 12. hus (brat opvågnen). Lykkepunktet var i spænding til Saturn/Neptun-konjunktionen i Fiskene. De samme aspekter er inde i billedet 4 minutter senere. Kl. 22.08 blev det 1-2. Så trådte Gustav Isaksen i karakter og fyrede et missil af på det astrologisk set helt optimale tidspunkt, hvor de andre ellers kunne have udnyttet spændingerne og scoret. MC var her i spænding til Pluto (vilje), og Lykkepunktet var stadig i spænding til Saturn/Neptun-konjunktionen.
Landstræner Brian Riemer er født den 22. september 1978 og har derfor – i lighed med alle, der er født den 22.9., Neptun (sygdom) i spænding til Solen. Aspekter slutter i foråret og bevirker, at det bliver unødigt svært at kvalificere os på trods af favoritværdigheden – en af de letteste grupper i hele kvalifikationsturneringen. Og Neptun får endda følgeskab af spænding fra Pluto til Mars og Jupiter. Endvidere er den progressive Merkur i spænding til kriseplaneten Saturn, som er i spænding til Månen i hans fødselshoroskop, især hvis han er født i morgentimerne. Her er den progressive Merkur i så fald også i spænding til Månen. Dette udgør en væsentlig hindring for succes i de kommende par år. Skulle vi kvalificere os, og det BØR vi bare gøre, så venter der større udfordringer i selve VM-turneringen, selv om Riemer til den tid er sluppet af med den ene spænding, den fra Neptun, som ud over sygdom står for skader og demotivation. Neptun er en spirituel planet, som kræver, at man også har fokus på den ikke-fysiske verden, hvilket selvsagt ikke er en fordel i noget så fysisk som topidræt. Neptun kan medføre kaosagtige tilstande. Øv, men nu ved man, hvordan man potentielt kan ændre på tingene, når man kender de astrologiske forhold på forhånd. Så kunne man have undgået fx at sende Dorgu på banen fra start. Han slap ualmindeligt uheldigt fra kampen.
Hvad angår landsholdets horoskop skrev vi for en rum tid siden om, at de var Pluto-ramte på grund af fødselsdagen den 19. oktober 1908 kl. 15.00, hvor Danmark spillede den første officielle landskamp under OL i London i 1908. Denne spænding er de dog nu sluppet af med, men desværre er Saturn nu gået ind i en spænding til netop Pluto. Desuden er den progressive Mars i spænding til den progressive Pluto. Men heldigvis er der også harmoniske aspekter inde i billedet, især fra foråret. Men så lurer der en ny fare senere i 2026, hvor Neptun begynder at udløse spændingen mellem Mars og Saturn. Derfor bliver det ekstra nødvendigt at have en træner, som ikke OGSÅ har stærke spændinger i SIT horoskop.
Man kan dog formindske den negative virkning af spændinger med at samarbejde med astrologien, og ikke modarbejde den. Det ikke at bruge et slagkraftigt redskab er også en slags modarbejde.
Skotland-kampen den 18. november 2025 kl. 19.45 LOKAL TID. – Husk at lægge en time til:
Kampens horoskop viser desværre en astrologisk fordel til hjemmeholdet med Jupiter meget tæt på AC – det betyder Ascendanten, desværre IKKE Andreas Christensen (AC) – dette betyder, at kampen kan blive afgjort i den første ca. halve time. Allerede efter 6 minutter står AC eksakt på Jupiter, og sådan går det slag i slag:
Kl. 19.51: AC på Jupiter udlæser en hel drageformation og giver mange målchancer i den første halve times tid.’
Kl. 20.05: MC på Saturn og Lykkepunktet godt til Månen (hjemmeholdet). AC godt til Solen!
Kl. 20.24: AC godt til Uranus (blitzen kan lyne) og til Neptun (intuition, fantasi, mirakler)
Kl. 20.30: Lykkepunktet godt til Venus og AC godt til Merkur
Kl. 21.00: MC godt til Mars (krig, temperament)
Kl. 21.20: Lykkepunktet på Jupiter udløser dragen frem til slutningen af kampen! AC godt til Mars og tiltagende i spænding til Månen, som er eksakt kl. 21.34. Lykkepunket godt til Solen!
Kl. 21.50: AC i spænding til Venus og MC på Chiron – udløser dennes spænding til Mars i 12. hus, som gav mål til Belarus i den tidligere kval-kamp. Lykkepunktet udløser stadig dragen!!!
Det er med andre ord for dårligt, hvis der ikke falder en del mål. Vi skal være meget opmærksomme i de nævnte perioder og sørge for, at det er os, der får fordel af aspekterne/mulighederne. Vi må dog huske på, at så intense kampe ofte byde på et beskedent antal mål, men så gælder det blot ekstra meget om at være det hold, der først får hul på bylden.
PS. Løsningen er at sætte mere kul på foryngelsen af holdet. Det vil være passende at erstatte Schmeichel, som skotterne kender ud og ind, samt Eriksen, som virker udbrændt, med yngre kræfter. Rønnow burde være målmand, og hvis Eriksen er væk, kan Damsgaard blomstre. De gamle fylder simpelthen for meget på holdet i forhold til, hvor meget de tilfører holdet. Hvis ikke det bliver i denne omgang, MÅ det blive i næste.
