Håndbold Danmark-Norge
Semifinalekampen spiller den 18. december kl. 20.30 i Herning med Månen (kvinder, følelser) velaspekteret på DC (udeholdet). Det tegner ikke godt for Danmark. Men da Månen hersker over 12. hus skal nordkvinderne overlistes. Eneste anden udvej er at spille drømmehåndbold, hvilket kan være svært mod Norges verdensklassekvindskab. Men så er der den mulighed, at Norge får sygdom eller skade på grund af, at 6. hus er udeholdets 12. hus, og her er Jupiter/Saturn-konjunktionen i spænding til MC, hvis kampen går i gang præcis kl. 20.30. Månen hersker over drømmehuset 12. hus, så det må for alt i verden ikke må ske, er at Norge kommer godt i gang og får deres flow i spillet. Vi skal derfor spille opfindsomt og frit, men med struktur og organisation.0 Kort sagt en ret umulig opgave mod Norge, men de kan som sagt potentielt få en skade eller en coronaramt spiller, som kan få betydning.
Men det bliver svært, og det er ikke altid en fordel for Danmark bare at være svage favoritter – og vi har unægtelig fået selvtillid efter sejren over Rusland. Så man kan håbe på en kneben sejr til os, men desværre ser det alt for lige ud, og det er ikke godt, når hjemmebanefordelen også delvis er røget, da kampene spilles uden publikum.
Vi må sende de danske jernladies en stor spand lys, så det kan bære dem til sejr. Hvis en hel nation sender lys til et hold, kan det skabe underværker, og det er der brug for.
Send lys og skab sensationen!