Georgias valg
Vi har de politikere, vi fortjener – de er blot et billede af den kollektive bevidsthed, som ikke er sådan at ændre på, hverken generelt eller over there. Der er nemlig tale om en nation, som er dybt forankret i den materielle verden, som nu er under markant forandring. Selv i USA vil man kunne mærke den transformation, kloden er i gang med. Men halvdelen af befolkningen vil beholde deres verden, som den har set ud med muligheder og økonomisk vækst, hvor man kan få sinde vildeste drømme opfyldt. Nationen er blot kommet fuldstændig ud af balance, så USA nu er et af klodens farligste lande for miljøet og naturen. Men det lever halvdelen af befolkningen fint med og ønsker at alt skal blive, som det er – eller har været indtil for relativt nyligt. Når man er oppe imod naturens kræfter, er man den sikre taber – men også dette vælger man at lukke øjnene for.
Nu er naturens kræfter så gået i gang med at tvangsåbne øjnene på materialisterne, og det vil ikke komme til at gå stille af, hvad vi allerede ser nu. Man kan sige, at det er det kollektive bevidsthedsniveau, der afgør valget i Georgia, så vi må bare vente og se, hvad der sker ved valget i dag, hvor den uforudsigelige corona er medspiller. Resultatet vil medføre meget uro, som vi har nævnt tidligere ville komme her i januar 2021. Og man skal ikke tro, at Trump er færdig med sin fremturen, som både han og andre mener er en nødvendig som protest mod den katastrofe, de mener der vil være, hvis Biden kommer til roret, hvad han jo nødvendigvis må komme, hvis man vil kalde sig et demokrati. Dog ikke, hvis Trump skal bestemme, hvad han jo meget gerne vil.
Vi er med naturens kræfter i førersædet i gang med et opgør med det overdrevne fokus på den materielle verden. Og resultatet i dag vil vise, hvordan det står til. Jeg vil bestemt tro, at Demokraterne vinder, men det kan godt ende uafgjort, med et medlem til hver side, og så må tingene bare gå sin gang, hvilket ikke er en børneforestilling på DRTV – heller ikke den om John D.
Vi kan på trods af Trumps åbenlyse magtmisbrug vente et ret lige valg, men tilbage står, at gamle partier og holdninger står for fald på globalt plan, og der skal fornyelse til, hvad vi heldigvis også ser nogle steder, men i begrænset omfang. Især i USA bliver det en hård nød at knække, men der er spændinger i landets horoskop, der viser, at noget er i gærde. Måske kunne det hjælpe at afspille The Nutcracker Suite som musikalsk ledsagelse til den igangværende transformationsproces.
Valgets horoskop viser en konjunktion på hele 4 planeter i spænding til krigsplaneten Mars, som er i konjunktion med Uranus, som derfor også er med i løjerne. Den står for nytænkning og oprør, og de kan lige så godt se at komme i gang med fornyelsen. Dette sker dog ikke bare gennem et magtskifte, så der vil blive stillet meget store krav til Bidens embedsførelse. Det bliver sandt for dyden noget af en omgang med dette valg – og i den kommende tid i det hele taget.