FCK – de enkelte spillere – NY VERSION
Jeg er i gang med at vurdere stamspillerne i de enkelte klubber, hvad der er en væsentlig del af fodboldforsøget. Da det er vildt tidskrævende, er det nok begrænset, hvor langt dette projekt vil føre. Foreløbig starter vi med FCK.
Hvad angår en sådan gennemgang af de enkelte spillere, giver det et forskruet indtryk samlet set, idet der fokuseres mest på spændinger i horoskoperne. Det er derfor mest noget, de enkelte klubber evt. kan bruge til at rette ind med, og ikke til at vurdere et nummer i tabellen. Som det fremstår her, er FCK ikke bejler til at ligger nummer 1, som de faktuelt gør lige nu – og sandsynligvis også gør til december, medmindre deltagelsen i Europa sætter sine spor i form af tabte SL-kampe, som under normale omstændigheder ville blive vundet.
Desuden er det altid et handicap at mangle fødselstidspunkter, hvad der er tilfældet med samtlige spillere. Derved sammenlignes de pågældende med alle andre, der er født samme dag – og det er i DK gennemsnitligt 66 børn, og globalt er det hele ca. 363.000 børn, som fødes hver dag året rundt, og som hver spiller så deler horoskop med.
Nu er der så det ved det, at der fx kun er én FCK-spiller imellem de 363.000 fødte. Men det siger alligevel noget om forskellene de mange børn/mennesker imellem. Det siger sig selv, at der vil være begrænsninger i forudsigelserne, og at der vil værre langt flere ligheder, hvis man taget udgangspunkt i et specifikt fødselstidspunkt.
Dette indslag har været over en måned undervejs. Derfor kan der være sket noget i mellemtiden, der har gjort teksten uaktuel, selv om jeg har forsøgt at rette til med fx Pereira, Moukoko og Kotarski, som er rejst til andre klubber. Asger Sørensen er kommet til, men ham har vi tidligere skrevet om under vigtige transfers.
Pereira er født 7.5. 2000 og har gode transitter. At han skulle skifte nu, skyldes den progressive Sols spænding til Pluto og Uranus-konjunktionen med Mars, som udløser dennes harmoni med Neptun (over vand). Et andet eksempel er Mattsson, som har Neptun stående på Venus/Jupiter-konjunktionen. Der er masser af aspekter fra de ydre transitter, som varsler ændringer. Progressioner OK. Han er født 25.2.99.
Her er resten, hvor jeg har forsøgt et opdele i stamspillere og indskiftere:
Runarsson fra 18.2.95 holder sig et virkelig fint horoskop, så han vil være interessant for større klubber, men det anbefales FCK at beholde ham i et stykke tid fremover.
Ramaj fra 19.9.01 har udfordringer med Saturn og Neptun, som kan give skader. Men progressioner er fine.
Beijmo fra 31.1.98 har den progressive Sol på Måneknudeaksen i Fiskene! Det vil sige, at han er i gang med en superkarmisk periode på det personlige plan, som kan påvirke karrieren. Foreløbig er han skiftet fra AGF til FCK og er i stamtruppen. Men han oplever noget stress og utålmodighed frem til foråret 27, hvor Uranus-spændingen til Mars slutter. Herefter kan vi opleve hans fulde potentiale. Det er en meget spændende tid for ham. Han kan komme til at opleve overraskelser, som kan stresse. Man han skal nok komme efter det.
Markgraf fra 30.6.05 har Pluto i spænding frem til 2027, derefter vil tingene falde mere på plads og vi kan se det fulde potentiale.
Huescas fra 18.9.03 er ikke i en udfordrende periode med spændinger fra Saturn (autoriteter), Uranus (frihed) og Neptun (skader mv.), så han er noget underdrejet frem til foråret.
Lopez fra 20.11.99 har Saturn i spænding til Venis samt 2 progressive spændinger. Det ser ud til, at han har viljen til at køre på og få noget godt ud af det.
Suzuki fra 12.7.03 har Saturn, Uranus og Neptun i spænding sammen med progressive Merkur i spænding til Mars. Han er presset i det næste års tid, hvor han skal have pauser. Måske et ’salgsobjekt’.
Meling fra 17.12.94 har Uranus i spænding til Saturn (autoriteter). Progressioner er OK, men han skal tage sig i agt for stress og uro i det næste års tid, som byder på forandringer, som måske mest er på privatfronten. Vi mangler som altid fødselstiden.
Mads E. Madsen fra 14.1.98 har Neptun i spænding til Merkur som eneste udfordring. Det skal han nok klare, selv om Neptun er drilsk og kan gøre ham lidt umotiveret i perioder.
Delaney fra 3.9.91 har gode progressioner, men udfordringer med både Saturn, Uranus og Neptun, så han begynder at nå pensionsalderen. Neptun stopper sidst på vinteren. Pas på ham indtil da.
Kral fra 19.5.98 begynder fra 2027 en Pluto-spænding til Merkur, der kan medføre et salg, da Merkur er i disharmoni.
Clem fra 20.6.04 har Neptun i spænding til Sol/Merkur-konjunktionen til og med marts 27. Da progressive Merkur er i spænding til Neptun, er han underdrejet og ikke i fuld vigør. Han kan let blive skadet og må for alt i verden ikke komme i noget, der bare ligner overtræning. Hold lidt igen og vær åben for salg.
Elyuonoussi fra 4.8.94 har en skidt Pluto og kan få lidt svært ved at holde kadencen. Det hjælper, hvis han fokuserer ekstra meget på jobbet i forhold til privatlivet. Hvad man ikke kan se i horoskopet, når tidspunktet mangler. Det er her, astrologien kan gøre en forskel, for har man det nøjagtige horoskop, kan man rådgive den enkelte spiller til bedre at kunne tackle de udfordringer, som altid kommer på et tidspunkt. Forskellen er blot, at hvis man har tidspunktet, kan horoskopet mere specifikt fortælle, HVORNÅR disse udfordringer indtræffer, og hvordan de optimalt kan balanceres.
Cornelius fra 16.3.93 har nærmest permanente Saturn-spændinger og skal derfor passe på skader fortsat. Med de tre ydre planeter er der ikke længere, så en vis forbedring er i sigte i forhold til tidligere. Progressionerne er OK.
Dadason fra 30.6.08 har lidt Saturn-udfordring, men ikke så meget. Det er værre med Uranus, som spænder Saturn op og kan give ustabilitet, men det er det eneste, så han finder melodien.
Silva fra 13.4.05 har bøvl med Saturn og en Neptun på Merkur, som dog snart er væk, så hans skal nok blive god.
Maseko fra 11.11 03 har kun progressive Sol i spænding til Mars, så Ok med ham.
Ndjee fra 25.9.07 har bøvl med Neptun og Uranus og skal passe på skader, overtræning mv., som kan påvirke motivationen.
Nemeth fra 16.3.07 skal nok finde rytmen, men har næsten ingen aspekter nu, så han kan formes med stort udbytte.
Nasnas fra 18.12.09 har Neptun i sp. til Saturn, så ingen rovdrift på ham – stille og roligt bliver han rigtig god.
Sarapata fra 25.10.07 Har Pluto i spænding til Solen som alle, der er født 25.10. Progressioner OK, så han kommer stille og roligt til at blive god.
Myrie fra 6.9.06 står fint, men med meget få aspekter, så også han kommer stille og roligt til at blive en gevinst. Det er dog lidt spændende at følge, hvordan Pluto-konjunktionen med Chiron blive – ud over at den altid transformerer.
Offensiven er ikke helt stabil, hvad man skal kompensere for ved næste vinduesåbning. Den faste stamme halter lidt, men det er også tilfældet hos konkurrenterne, så mon ikke det går, så FCK kan leve op til forventningerne.
