Af Morten Bruun
Evaluering af Danmark – Kroatien den 10. juni kl. 20.48 i København: 0 – 1
Solen i udehuset (7. hus) gav Kroatien sejren til trods for Danmarks hjemmebanefordel og favoritværdighed efter deres to udesejre mod Frankrig og østrig – hvor Danmark også havde Solen i udehuset.
Danmark spillede godt nok bedst i første halvleg, men uden at de kunne komme til de helt store målchancer. Kampens forløb ændrede sig totalt i anden halvleg efter at DC (udeholdet) ramte Solen i pausen. Her begyndte Superstjernen (Solen) Modric at varme op, så han var parat til spille fra starten af anden halvleg. Modric formåede alene at gøre sit eget hold meget bedre i anden halvleg og overstrålede (Solen) de danske spillere i spil-intelligens, hvilket gav et mål til Kroatien kl. 22.18, da AC både var i harmoni til Månen og til skæbneplaneten Saturn samt i spænding til Neptun. Så selv om Danmark spillede bedst i første halvleg, viste Kroatien med Solen deres 7. hus, at de bare var et meget bedre hold i anden halvleg efter at DC havde ramt Solen og aktiverede kampens største stjerne Luka Modric, hvilket gav Kroatien en fortjent sejr.