Af Morten Bruun
Evaluering af VM-kampen Australien – Danmark den 30/11 kl. 18.00 (lokal tid) i Doha
Resultatet af VM-gruppefinalen melllem Australien og Danmark endte fortjent 1-0 til Australien, pga. en dansk præstation som var den dårligste præstation som de nogensinde havde præsteret ved en slutrunde, og den dårligste præstation som et dansk herreforboldlandshold nogensinde har præsteret ud af de ca. 400 landskampe jeg har set de sidste ca. 55 år.
Danmark var med deres ca. 22 fodboldstjerner i store europæiske klubber klare favoriter til at vinde kampen, mens Australien kun havde 2 spillere som spiller i en af de store europæiske ligaer og derfor var Danmark favortiter til at vinde kampen, set i lyset af at kamphoroskopet rent teknisk (læs forudsigelsen af kampen) viste en ligelig men forskellige styrker til begge hold. Det var dog kun Australien som udnyttede deres potentiale, da de som forudsagt med Uranus i 11. hus (holdsport) viste sig at være et hold af ”arbejdsmænd” hvor alle kæmpede for hinanden/kollektivet (11. hus). At Danmark som det teknisk sete udehold havde livsglæde- og overskudsplaneten Jupiter som deres DC-hersker, ovenikøbet i harmoni til viljesplaneten Pluto kunne ikke ses på deres spil, hvor både glæde, overskud og vilje var totalt fraværende, bortset fra de første 20-25 minutter, hvor Danmark som forventet spillede hurtigt og inspirerende fodbold, da Uranus var i harmoni til MC ved kampens start, dog uden at komme til store målchancer, hvilket var grunden til, at Eriksen efter kampen sagde, at de mistede lidt gnisten efter alle de højintensitetsløb, som altså ikke gav mål. Resten af kampen var derfor totalt på Australiens præmisser, godt hjulpet af Danmark som resten af kampen mange gange enten spillede bolden hen til en australsk spiller, eller ud over sidelinjen. Selv vores målmand skød bolden ud over baglinjen til et australsk hjørnespark – uden at være presset. Australien scorede deres mål kl. 19.18 (lokal tid) da AC var i eksakt harmoni til Uranus og MC var i harmoni til Solen, hvilket er aspekter, som næsten giver mål, når begge hovedakser er aktiveret.
Hvad vi har lært af fodboldforsøget?
Man kan ikke forudsige en kamps forløb og resultat alene ud fra kamphoroskopet, især ikke hvis begge hold fysisk spiller og på udebane, hvilket alle hold gør i en turnering, undtagen værtsnationen. Vi skal som tidligere nævnt kigge på flere andre parametre.
Horoskopet for de enkelte spillere og deres træner er oplagt at kigge nærmere efter i sømmene, hvilket Karl Aage Jensen også har gjort tidligere i år. Her har, så vidt jeg husker, flere af de danske spillere enten Saturn- og/eller Neptun-spændinger i deres horoskoper for tiden, hvilket ikke skal være nogen undskyldning for den elendige præstation mod Australien, da mange af de andre VM-holds spillere helt sikkert også har spændinger i deres horoskoper, uden at det af den grund har fået hele holdet til at kollapse som det danske hold gjorde mod Australien. Dog kan viden om de enkelte spilleres horoskoper bruges som et hjælperedskab til at coache træneren som et af flere værktøjer til at finde de på dagen bedste spillere i forhold til deres aktuelle horoskop, samt hvilke spilleres horoskoper, der svinger godt sammen (synastri- og gruppehoroskop) udover de hidtil brugte parametre som er den fysiske dagsform og hvordan træningen har forløbet op til kampene, samt hvilke fodboldkompetencer, der er mest påkrævet i forhold til modstanderholdet.
Landsholdets præstation er især under indflydelse af tre ledende figurer som alle er født i Vædderens tegn, således at det ikke kunne gå hurtigt nok med at formidle deres værdier. Anfører Simon Kjær, træner Hjulmand og DBU´s fodbolddirektør Peter Møller er alle født i Vædderen. Derfor har vi set en efter FIFA´s og Qatars mening en dansk delegation, som har været alt for frembrusende og irriterende, hvilket endte med at de blev banket på plads af FIFA som ikke ville acceptere Danmarks ønske om at bruge et regnbuefarvet anførerbind. som skulle promovere vestlige værdier, hvilket helt sikkert har virket forstyrrende på spillernes koncentrations- og fokuseringsevne op til VM-starten.
Danmark er jo ”født” i Tvillingerne den 5. juni 1849, så formidling ligger dybt i landets dna, men da Danmarkshoroskopet i disse år er ramt af en længerevarende spænding fra Neptun (beskrevet i et af de forrige numre af Horoskopet). Derfor kan det give en kaotisk virkning på Danmarks nationalsport nr. 1, som er fodbold, hvilket den sidste landskamp mod Australien er et godt eksempel på, da det ikke lykkedes at levere det kreative, iderige og opfinde spil, som Danmark har været kendt for siden starten af 80´erne, og som jeg mener, er den vigtigste opgave for det danske landshold igen kommer til at udføre.