Evaluering af forudsigelse af Champions League kamp
Af Morten Bruun
Paris Saint Germain – Manchester City den 28. september kl. 21.00 i Paris
Forudsigelsen af resultatet af kampen mellem PSG og Manchester City var en stor en forbier da PSG godt nok scorede de forudsagte 2 mål, men da City ikke scorede de forventede 3 mål til trods for, at de som forudsagt spillede bedst, vandt PSG kampen 2-0.
Forløbet af kampen var nogenlunde som forudsagt. Manchester City spillede som nævnt bedst og havde det meste af spillet i første halvleg og begyndelsen af anden halvleg uden at de dog kunne omsætte deres spilovertag til at score mål, fordi de manglede en decideret taggedspiller som kunne omsætte spilovertaget til at score mål. Citys manglende effektivitet i angrebet blev tydeligst demonstreret da ascendanten skiftede til dobbelttegnet Tvillingerne omkring kl. 21.30, hvor City brændte en dobbeltchance (Tvillingerne) ved først at heade på overliggeren, hvorefter bolden sprang ned til David Silva, som på en halv meters afstand fra målet, sparkede bolden op på overliggeren en gang til, hvilket fik Citys træner til at ‘tabe munden’ og os andre til at tabe troen på om City overhovedet kunne score til trods for spilovertaget. PSG udnyttede Citys manglende effektivitet til omstillinger, hvilket overraskende i forhold til boldbesiddelse, førte til PSG´s første mål til 1-0 syv minutter inde i kampen, og da Månen fjorten minutter inde i anden halvleg (kl. 22.18) gik ind i deres første hus styrede PSG resten af kampen og Messi scorede kl. 22.36 målet til 2-0.
At PSG vandt kampen til trods for at Manchester City astrologisk set stod stærkest, må tilskrives at PSG kompenserede for dette ved at have et bedre hold med de tre verdensstjerner Messi, Neymar og Mbappé på holdet, og at City manglede nogle spillere som er mere effektive til at score mål.
Dette forsøg på forudsigelse af fodboldresultatet giver fremover anledning til en revurdering af astrologiske forudsigelser af RESULTATET af fodboldkampe alene ud fra kamphoroskopet, da der er mange andre faktorer som spiller ind. Bl.a. er horoskopet for både holdets træner, de enkelte spillere og horoskopet for klubben væsentlige faktorer, samt en vurdering af holdets aktuelle form, hvilket en analyse af selve kamphoroskopet alene ikke kan give svaret på.