Evaluering af forudsagte Superliga kampe
Brøndby – FCK
Der blev forudsagt at Brøndby endelig fik hul på bylden, og det fik de. Fjumleri fra Grabaras side var også korrekt – et af fjumlerierne burde vel reelt have givet et indirekte frispark som ikke blev dømt.
Det blev ikke til en sejr som forudsagt, men for de blå-gule føltes det som en sejr.
AaB – FCM
Som forudsagt en hårdt spillet kamp (fik Mads Døhr brud på benet?) og en dommer med gang i kortene – Hele 9 gule kort!
Der kom også scoringer i begge ender. Fik vist Sviatchenko, det var så ikke pga scoring, men fordi han havde karantæne (det skulle jeg lige have tjekket inden). Der er altid en grund, når man ser spillere klart og tydeligt.
Ingen pointdeling, men en FCM sejr.
Spørgsmål til Karl:
Står planeterne helt galt i forhold til dommerne. Synes de i øjeblikket leverer skræmmende ringe og svingende præstationer – og det gør sig egentlig også gældende i de udenlandske kampe. Ligger der et tema i øjeblikket??
bedste hilsner fra Karina Rasmnussen
Hej Karina
Tak for mail og tillykke med det fine resultat, som jo næsten var endnu bedre ramt, end du beskriver. Du plejer at se et syn, der handler om en kamps slutning. Har i hvert fald set det flere gange, at du ser det eller det hold juble eller stå med en pokal. Og Brøndby jublede jo så meget, at man skulle tro, de havde vundet – godt set!
Hvad angår dommerne har du ret i at der øjensynligt bliver flere og flere fejldomme i de tilfælde, hvor man ikke bruger VAR. En dommer har med Saturn at gøre, og Saturn hersker i Stenbukkens tegn, hvor Pluto har været de seneste 14 år. Dette faktum samt Saturn i spænding til Uranus i de seneste par år er den astrologiske forklaring. Nu er dette aspekt væk, men i går var Saturn i svag spænding til både Solen og Månen i et T-kvadrat, hvilket kan have bidraget lidt – men det burde ikke være så meget igen. Jeg så kun de sidste minutter af kampen på et tidspunkt, hvor kampens startplaneter var forsvundet – og der var ikke noget tilbage astrologisk set at stå imod med for udeholdet, der fumlede i det til slut. FCK burde have lukket kampen tidligere astrologisk set. Men de har også fået gummiben på det seneste, så resultatet er ikke så mærkværdigt i sig selv.
Hilsen fra den gamle redacteur