EFB er stiftet den 23. juli 1924 og er i gang med en af de værste kriser i de snart 100 år, klubben har eksisteret. De blev danske mestre hele fire gange i tredserne, men nu er de på vej ned i 2. division – ikke underligt astrologisk set.
F or at kunne vurdere en klubs situation i sin helhed, skal vi også se på ejeren og trænerens horoskoper.
Men vi begynder med den snart 100-årige klub, som godt kunne være stiftet kl. 14.30 på en onsdag i sommerferien 1924. Måske er det der, beslutningen er truffet om at sammenlægge to klubber i den vestjyske by. Den progressive Sol står nu på den progressive Saturn (krise), og Progr. AC er i spænding til en tredobbelt konjunktion mellem Merkur, Solen og Saturn!
Hvad transitter angår, er det Pluto, der er gale i knolden. Uranus er ganske vist i spænding til Merkur/Neptun-konjunktionen, men det væsentligste er, at Pluto udløser T-kvadratet (næstestærkeste spænding i et horoskop) mellem Solen, Månen og Saturn.
Pluto står for død og genfødsels, og det er den situation, Esbjerg står i nu. Det startede for et par år siden med, at Pluto spændte Saturn op, og nu er turen kommet til de to næste planeter. Det næsten sammenlignes med den situation, FC Barcelona er i nu.
Klubben ejes af Pacific Media Group, der er stiftet i 1998, men vi kan ikke finde datoen, så det går ikke. Vi tager derfor den nye træners horoskopet. Roland Vrabec er født 6. marts 1974 i Frankfurt. Han har i denne tid Neptun i spænding til kriseplaneten Saturn, som dog står kanongodt i fødselshoroskopet. Vi kan derfor håbe på, at han kan vende skuden i den traditionsrige klub. Han har ni det mindste langt færre spændinger end klubben, så han kan umiddelbart være den rigtige på posten. Problemer er, hvis han kører for hårdt på med den tyske kadaverdisciplin.