Dette er et tillæg til tidligere indslag fra i går.
Det afgørende tidsinterval i indsættelsesceremonien er minutterne omkring kl. 12.25-12.35 plus/minus nogle minutter, hvor MC eksakt passerer Sol/Pluto-konjunktionen og udløser konjunktionens spænding til Mars!
Aspektet virker for hele ceremonien og er ildevarslende for Danmark, selv om han nok vil belægge sine ord på en lidt anden og mere afdæmpet måde, end det er sket indtil nu. Det må man i hvert fald håbe.
Sol /Pluto-konjunktionen i 10. hus er i sig selv en hård nyser, der varsler et jordskred i amerikansk politik. Og det er kun et spørgsmål om tid, før universet vil give både Trump og hans nation en mega lærestreg med udgangspunkt i hans ligegyldighed – et alt for mildt udtryk – overfor naturen, klimaet osv. Men han jumper med dødsforagt lige lukt ind i fremtiden og de mega udfordringer dette fører med sig.
Nuvel, nu kan man vælge at bruge Plutos spændinger på en konstruktiv måde, hvad han også gør med hensyn til at skabe fred på verdensplan. Men når det er med universet, horoskopet – og ham selv – på nakken, så er der kun en ting at gøre, nemlig at sende lys til ham og USA og håbe det bedste.