Astrologisk historie
I går den 26. juni 2021 var ikke alene 29-års dagen for Danmarks første Europamesterskab i fodbold nogensinde. Det var også første gang, at en fodboldkamp er blevet kommenteret ud fra kampens livehoroskop. Det vil sige, at et pc- program (Argus) var sat på live med Amsterdam som epicenter, så jeg hele tiden kan se præcist, hvad der er gang i i horoskopet. Det giver et noget andet perspektiv end det normale, hvor vi tager et overblik over fx aspekter og planetpositioner i løbet af de næste to timer, som en kamp varer. Her kan man faktisk godt komme til at overse enkelte væsentlige faktorer. Det opdagede jeg, da jeg sad med livehoroskopet og fik en lige så surrealistisk oplevelse som den landsholdet beærede nationen med – igen!
Det er hensigten at gentage succesen ved Danmarks næste kamp og udsende kommentarer direkte på YouTube. Optagelserne fra i går vil også blive lagt på YouTube efter en redigering, så seerne ikke skal belemres med en masse spildtid, som der er tale om, når man sidder helt alene og skal kommentere de rimeligt få aspekter, der viser sig i løbet af en kamp. Naturligvis kan man også tale om fx spillernes og trænernes horoskoper, men jeg vil tro, at ud af de næste to timer, kampen varer, vil der kun være kommentarer i maksimalt et kvarter. Det vil derfor være ørkesløst og kedeligt At skulle leve med så meget spildtid. Næste gang vil jeg finde mere stof vat garnere med.
Men faktisk kan alle meget nemt lave det samme, hvis man anskaffer et Argus-program, som man kan få gratis på prøve i en måned, før man beslutter sig for et eventuelt køb til omkring 1700 kr. Firmaet hedder Electric Ephemeris og ligger på Lolland. Man får så sendt en demo på mail, så man kan hente programmet via et link – så vidt jeg husker. Men mail det til dem, de er fantastisk søde og hjælpsomme.
Man er på den måde nærmest sikret en aha-oplevelse, da der stort set altid sker noget, der relaterer sig til den planet, der aktiveres. Og det er MEGET tydeligt på skærmen. Det er dog nødvendigt at vide hvad de enkelte planeter står for, men har kan man hurtigt finde nøgleord på nettet. Og på You Tube ligger en gratis video, hvor man kan se, hvad tegnene betyder – og hvilke planeter der har hjemme i hvilke tegn. Ved man lidt om tegnet, ved man også lidt om de planeter, der hører hjemme i det pågældende tegn. Resten af serien kan evt. købes/reserveres på karl@astrologi.dk
Men start med at bestille en demo, så du kan se det an. Videoen fra den 26. juni skal redigeres/forkortes og kommer derefter på YouTube om nogle dage.
Man kan altså astrologisk se, hvornår der er potentiale for mål eller andre faktorer med betydning for kampens resultat. Allerede ved kampstart så jeg at AC ville stå harmonisk til Pluto kort før kl. 18.30 – og det var her, Dolbergs fod lynede og gav mål kl. 18.27. AC var i harmoni med både Neptun og Pluto. Samtidig var MC i harmoni med Uranus og i spænding til Merkur i 7. hus (udeholdet). Det skal med det samme noteres, at vi i denne kamp ikke fik noget entydigt svar på problematikken om ude- og hjemmehold i turneringer, hvor begreberne flyder en del, som vi mange gange har beskrevet tidligere.
Lige inden halvlegen sluttede sluttede, kunne jeg se, at starten af 2. halvleg, som Morten Bruun også havde skrevet på bloggen, kunne blive afgørende for kampen. Og allerede efter 3 minutters spil – kl. 19.06 – lynede Dolberg igen ved at være lige på pletten. Vi havde anbefalet Hjulmand at bruge Dolberg fra starten af turneringen, så det kom lidt forsinket. Måske kunne Dolberg have gjort en forskel i Finlandskampen. Han har så fint et horoskop nu, at han astrologisk set burde være selvskrevet i alle startopstillinger. Nu bliver han det helt sikkert i næste kamp, som nok bliver mod Holland. Kampen spilles i Budapest, men indeholder potentialet for en overraskelse, læs det pågældende indslag. Vi har dog stadig ikke fået løse problematikken med ude- og hjemmebaner helt.
VI har fra start sagt, at Danmark vil nå kvartfinalen, men det ville nu være dejligt, hvis vi kunne avancere yderligere. Og hvis alle mand bliver klar til næste hamp, så har vi en reel mulighed, selv om det nu bliver mere udfordrende.
Næste mål faldt altså kl. 19.03, hvor AC var i harmoni med Venus og Månen, men i Spænding til Jupiter. MC er i harmoni med Pluto, som lige når at være horoskophersker, inden AC næsten samtidig går AC ind i Skytten. Derfor blev der forudsagt en flyvende start på anden halvleg. Kl. 19.41 kunne men nok få det endelige svar på kampens resultat, da MC da var i eksakt spænding til Solen, som nu havde bevæget sig ind i 7. hus. Og nu var proppen taget af til et veritabelt drama med mulighed for endnu flere mål, skader og udskiftninger samt gule og røde kort – overarbejde for dommeren. Begge hovedakser aspekterede nu Mars (offensiv, krig) i Løven i 8. hus. Dramaet kunne fortsætte og jeg blev helt tavs, da Braithwaite scorede og fik i første omgang målet annulleret for offside, selv om der ikke var spænding i horoskopet. Kunne heller ikke selv se, at der var offside. Men retfærdighed skete heldigvis også fyldest, og Braithwaite fik noteret målet som fortjent. Samtidig smyger AC/DC-aksen sig hen over Måneknudeaksen, og sømmet er slået endegyldigt i i en ny, fantastisk sejr.
Det er ikke sidste gang, jeg har kommenteret på den måde. Faktisk kunne det være sjovt på et tidspunkt at kommentere en kamp på forhånd, selv om det reelt også var sådan det foregik i virkelighedens seance.
Det var meningen, at clairvoyant Karina Rasmussen skulle have været medkommentator, men hun fik forfald på grund af et hus, der på det tidspunkt var fyldt med studenter. Hun havde heldigvis nået at skrive en kort forudsigelse om kampen med en beskrivelse af nogle af spillerne, og det kommer til at passe fint. Vi må se, om det kan lykkes med et kommentatorsamarbejde omkring næste kamp. Under alle omstændigheder fortsætter vi det nuværende samarbejde.