Uge 36-26 astrologisk set
Glæd dig: Horoskopets papirudgave fortsætter.
AstrologiHuset deltager i Stenmessen i Rødovrehallen den 12.-13. september. Boghandelen er med, og vi tilbyder minihoroskoper som på de andre messer gennem tiden.
Nyt fra Museet
Nu er de tidligere nævnte 60 ASTROLOGIhistoriske videoer også lagt på Museets hjemmeside www.asmu.dk – det skete den 20. august 2026 kl. 13:25 i København. Vi siger tak til Claus Houlberg for at donere og kreere Astrologisk Museums Podcast, hvor materialet er justeret til typisk lyd-dokumentation af tiden før år 2000, hvor iPod’en kom på markedet.
Åbent hus på Kulturnatten den 9. oktober
Vi laver vores helt egen del af Kulturnatten den 9. oktober, hvor Rødovre ikke er repræsenteret, men AstrologiHuset går enegang og arrangerer egen Kulturdag og -aften fra kl. 12.00-20.00. Du får derfor mulighed for at varme op til Kulturnatten.
Gratis foredrag om astrologi samt minitydninger om astrologi, clairvoyance, tarot, drømmetydning og håndlæsning.
Gratis adgang og ingen tilmelding.
Program følger senere.
Horoskopets papirudgave fortsætter
Der er nu så mange, der har accepteret en forhøjelse af abonnementsprisen, at vi kan fortsætte med en mindre forhøjelse af prisen fra 439 kr. til 499 kr.
Gratis bøger til kunderne i shoppen
Kunder på shoppen/i boghandelen tilbydes nu en gratis bog hver måned, som medsendes alle bogordrer på over 500 kr., hvis det ønskes – bare skriv det i ordren under Bemærkninger: ’Gavebog ønskes’. I august er det den meget smukke englebog – Englenes hemmeligheder, som er doneret af Lemuel Books.
Læs på bloggen på www.astrologi.dk/blog om fx dine daglige horoskoper på https://astrologi.dk/dagshoroskop/
Nyt fra antikvariatet
Astrologisk Håndbog 3 er nu på lager i et enkelt, fint eksemplar til 249 kr.
Paulo Coelhos fantastiske bog Elleve minutter fås for 149 kr.
Ugen, der kommer – af Claus Due
Jupiter danner en trigon til Saturn den 1. september, men det er et aspekt, som kan mærkes oveordnet hele ugen og i første halvdel af september. Jupiter indikerer, at vi som samfund og kollektivt er i gang med at udvikle os hen imod noget større, og Saturn gør, at vi som helhed, men især offentlige myndigheder og andre magt-instanser, er i stand til at strukturere denne vækst og give den et mere solidt og sikkert fundament. Idealer og ideologier kombineres med praktisk disciplin.
På et samfundsmæssigt plan er man mere entusiastisk, idet man tror på, at fredelige løsninger er mulige, og at de kan føres ud i livet på en langtidsholdbar måde. Denne udvikling kommer ikke med et brag, men den finder sted på en jævn, glidende måde. Reformer gennemføres i samarbejde mellem forskellige magtfulde kræfter i samfundet. Først og fremmest indikerer Jupiter/Saturn en mulighed for fred, og dette aspekt kan i sig selv modvirke de negative og krigeriske tendenser, der ellers dominerer den globale scene i øjeblikket.
Mandag den 31. august
Månen krydser klinger med Saturn lidt over kl. 5 tidlig morgen, hvilket kan give de morgenduelige en følelse af tyngende ansvar. Man gruer for den kommende uge, men man kan trøste sig med, at der kun er tale om en forbigående tendens. I aftentimerne er Månen i opposition til Venus, og her kan selskabeligt samvær blive en udfordring. Det er en dag, hvor man med fordel kan rette fokus på praktiske opgaver frem for at forvente morskab og underholdning.
Tirsdag den 01. september
Månen går ind i Tyren kl. 10.01 og maner til besindighed, for dagen har nogle markante aspekter. Mars kvadrat Saturn kan gøre, at man spænder ben for sig selv og for andre, mens Merkur i samarbejde med Mars gør, at man siger sin mening uden at tage diplomatiske hensyn. Eftermiddagstimerne kan bære præg af konfrontationer, idet Månen clasher med Pluto, så det gælder om at hælde is i maven. Dette til trods sørger Månen i Tyren for, at man beholder begge ben på jorden. Jupiter danner i dag en harmonisk forbindelse til Saturn. Læs herom ovenfor under ‘Ugen, der kommer’.
Onsdag den 02. september
Gårsdagens aspekter mærkes fortsat. I formiddagstimerne pisker Måne/Jupiter en spænding op, mens Måne/Mars gør folk handlekraftige og stålsatte i deres vilje. Hvis man forbliver centreret, kan man ikke desto mindre få udrettet det, man sætter sig for. I eftermiddagstimerne sørger Måne/Merkur for gode samtaler og vellykkede møder. Her kan man med fordel lave en aftale, der bygger på klarhed og gensidig forståelse.
Torsdag den 03. september
Månen går ind i Tvillingerne kl. 13.47, så folk er generelt mere åbne og villige til at give udtryk for deres tanker og følelser. Man er også nysgerrig efter, hvad der foregår omkring én, spørger ind til, hvad der foregår i de umiddelbare omgivelser. I aftentimerne samarbejder Månen med Pluto og Neptun. Her er man inspireret og føler sig som en del af en større helhed.
Fredag den 04. september
I formiddagstimerne danner Måne og Sol en spænding, som kan afspejle konflikter med offentlige myndigheder, overordnede og/eller autoriteter generelt. I eftermiddagstimerne samarbejder Månen med Jupiter og Saturn. Her kan man med fordel lægge konstruktive og langsigtede planer. Månen aktiverer nemlig det igangværende, kollektive aspekt mellem Jupiter og Saturn, der bebuder fornyelse og samarbejde på et højere plan.
Lørdag den 05. september
Der er amoriner i luften i formiddagstimerne, hvor Månen smiler til Venus. Enhver form for selskabelig aktivitet er begunstiget. Månen går ind i sit hjem-tegn Krebsen kl. 16.31. Her hytter man om sig selv og sine nærmeste. Dyrk din familie, og sørg for at skabe varme og tryghed, uanset hvor du befinder dig. En Måne/Neptun-kollision sidst på aftenen kan skabe en vis forvirring, som imidlertid kun er forbigående.
Søndag den 06. september
Søndagen står i Månens tegn. I eftermiddagstimerne er Månen på kant med Saturn, så her kan man føle sig holdt tilbage af en fysisk omstændighed eller måske af en personlig hæmning. Månen og Solen er imidlertid på bølgelængde, så man kommer lettere igennem forhindringerne, end man havde forventet. Månen går over Mars kl. 21.06. Her er man handlekraftig og kan få udrettet det utrolige.
Ind i hjernen på Putin
Hvad pønser Putin på? I disse tider er der en ting, der fylder i Putins hoved, nemlig landets udvidelse mod vest og i den anledning: Bruges af a-våben. Og her er han i vildrede, men det er ikke sikkert at det får betydning for hans ide om russisk territorialudvidelse. Han tænker især på en ting: Hvordan vil Rusland klare sig EFTER at han har bombet underlagt sig Europa. Han vil har ingen skrupler ved at bruge atomvåben, og det er særdeles fristende i en tid, hvor Europa reelt er forsvarsløse, set i relation til a-våben. Vi er nødt til at vente og se, om Putin trykker på knappen først, for vi er sakket helt bagud, da vi har sovet tornerosesøvn.
Putin har i denne tid transit Saturn i spænding til Solen. Han der derfor i en vis forstand i defensiven, men har desværre flere harmonier i horoskopet fx Pluto (det atomare) til Månen (folket). Det gør ham meget farlig, ikke mindst for Ukraine. Progressive Mars (mod, farlighed) står på Nordkunden og udløser dennes forbindelse med netop Pluto. Men forhåbentlig nøjes han med at skabe frygt for atomangreb.
Astrolog Hans Find Andersen er taget på planetarisk rejse
Hans Find var født 21. november 1935 kl. 22.30 i København
Det var med sorg, jeg modtog en besked om, at min ven, astrologen Hans Find Andersen, havde tilsluttet sig den planetariske verden den 19. juni 2026.
Der er et stort savn at miste en så god og kompetent kollega. Vi havde en fælles interesse i astrologien, og da jeg tilbage i halvfemserne fik til opgave at oversætte astrologiske bøger for Borgens Forlag, men manglede tiden og henviste til Hans Find, som var skarp i både engelsk og astrologi. Han tog med glæde imod opgaven og oversatte på fornemste vis flere bøger i Borgens blå astrologiserie. Hans hjemmeside fungerer stadig på WWW.FINDOVIA.DK
Læs den store nekrolog i Astrologimagasinet Horoskopet i det nummer, der udkommer medio september.
Dolly Parton har krydset floden ….
af Claus Due
En engel har forladt jorden. Countrysangeren og verdensikonet Dolly Parton gik tirsdag morgen den 25. august 2026 over på den anden side. Hun havde skrantet med nyresten og infektioner siden ægtemanden Carl Deans død den 3. marts 2025, men hun døde altså af kræft på Vanderbilt-Ingram Cancer Center i Nashville. Hun skal begraves ved siden af sin afdøde mand Carl Thomas Dean (1942-2005) i Woodlawn Memorial Park Mausoleum.
Dolly blev født den 19. januar 1946, kl. 03.00 (Zone 6 V) i Sevier County, Tennessee efter både faderens og morens udsagn. Hun blev en berømt countrysangerinde i slutningen af 1960’erne, derefter superstar i 1970’erne og filmstjerne i 1980’erne. Hun udviklede forlystelsesparken Dollywood fra 1986 og en masse andet. Hun var utrætteligt energisk. Hun har komponeret mere end 3.000 sange og hittet med 25 singler på førstepladsen af country-hitlisten. Dolly er desuden i The Country Music Hall of Fame og The Rock & Roll Hall of Fame. Hun sloges for børns rettigheder, for LGBTQ+-personer, for kvinders ligestilling, for arbejdere, for klima-kampen, for racemæssig lighed, for fred og for kærlighed. Hun skabte et børnebogsprojekt, der uddelte mere end 340 millioner gratis bøger til børn 0-5 år, så de kunne lære at læse. Dertil kommer masser af velgørenhed. Hun donerede fx 1 million dollar til udvikling af en vaccine mod coved-19.
De sidste 10 år har hun været ualmindeligt aktiv. I 2016 udkom cd’en ‘Pure and Simple’, i 2017 børne-pladen ‘I Believe in You’, i 2018 soundtracket ‘Dumplin’, 2020 udkom den suveræne juleplade ‘Holly Dolly Christmas’, der med bonutracks indeholdt 20 gode julesange. 2022 kom den anmelderroste CD ‘Run, Rose, Run’ i forbindelse med en roman af samme navn, som hun var medforfatter af. Samme år kom hun i det The Rock & Roll Hall of Fame, hvilket førte til den 4-dobbelte rock-lp ‘Rockstar’ (2023), der med bonustracks indeholdt 39 numre. Rockstar blev Dolly’s sidste solo-lp/CD og også hendes højest placerede nogensinde. Den lå nemlig nr. 2 på hitlisten gældende for alle genrer. Hun havde ligget nr. 1 på country-hitlisten mange gange.
I de senere har Dolly foruden en række forretningsprojekter udviklet/skrevet en musical: ‘Dolly – A True Original Musical’, som skal have forpremiere på Broadway til december 2026. Hun må have haft en forudanelse om sin forestående død, for allerede for et år siden sagde hun, at hun måtte se at få stablet sin musical på benene, mens hun stadig var i live. Hun er kommet med forskellige antydninger det sidste år, så det er mit gæt, at hun har haft kræft længe, selv om det først afsløres nu efter hendes død.
Dolly Partons død er markeret af transit Uranus indenfor en grad af en opposition til Ascendanten i radix. Desuden var transit Mars nået til hendes 8. hus (døden) og dannede et kvadrat til Neptun i 10. hus (medierne). Transit Saturn dannede dertil et eksakt kvadrat til Merkur i 2. hus og udløste dermed Merkurs opposition til den magtfulde og ambitiøse Mars/Saturn konjunktion i Krebs i 8. hus. Dolly Parton kaldte sig selv en arbejdshest, der lignede en showhest. Hun var om nogen arbejdsnarkoman (Mars/Saturn og planeterne i Stenbukken). Med Saturns kvadrat til Mars/Saturn og Merkur i Stenbuk kan man med rette sige, at hendes kræfter var slidt op. Hun havde brugt sig selv fuldt ud, og hun arbejdede til det sidste.
Med Dollys bortgang har verden virkelig mistet en engel, og hun efterlader et meget stort tomrum i hjertet hos rigtig mange af os, der fulgte hendes karriere fra 1970’erne og frem til i dag. Jeg var så heldig at opleve hende til hele fem koncerter, den sidste i København i 2014. Hendes udstråling var formidabel og overjordisk. Jeg er ikke i tvivl om, at hun var et meget højt udviklet menneske. ”Dolly levede sit liv i lyset”, sagde hendes nevø og bodyguard Bryan Seaver i en video på Instagram, hvor han på familiens vegne gav os besked om, at hans tante Dolly var død, og han sluttede med, at ”hun er nu i lyset”. Æret være dit minde. Vi vil altid elske dig, og vi vil aldrig glemme dig.
“Jeg håber, at livet behandler dig venligt,
Og jeg håber, du får alt, hvad du nogensinde har drømt om.
Jeg ønsker dig glæde, og jeg ønsker dig lykke.
Men frem for alt dette ønsker jeg dig kærlighed.
Jeg vil altid elske dig”.
SF i alvorlige spændinger
Der er flere spændinger i partiets horoskop end i partilederens. SF er stiftet den 15. februar 1959 i Hvidovre. Det giver bøvl både med transitter og progressioner. Progressivt er det et T-kvadrat med kommunikationsplaneten Merkur og en Sol i spænding til hemmelighedsplaneten Neptun. Hvad transitter angår, er der en spænding fra både Pluto og Neptun, mens stressplaneten Uranus er i gang med at udløse partiets storkvadrat – man må i sandhed sige, at der er gang i en krise, som kan vare til næste forår – mindst.
Kong Harald er gået over
Der sker meget på en måneformørkelse, der følger lige efter en solformørkelse. Den 28. august er fuldmånen med i et T-kvadrat mellem Solen, Merkur, Månen og Uranus – en meget stressende og strabadserende dag. Kongen sov ind kl. 6.35 med et T-kvadrat, der udløses af AC/DC-aksen 15-30 minutter op til bortgangen.
Da den nye konge tiltræder, sker det på en MC/IC-aksen der udløser samme T-kvadrat!!! Der er også, noget godt i det, som gav Norge en ny konge. AC danner en stortrigon med Månen og Mars. Vi ser på det på et senere tidspunkt.
Ugens humor
Gid man var en altædende ged
To geder står på en mark. Den ene gnasker på en gammel filmrulle.
Så siger den anden:
- Nå, er filmen god?
- Næ-hæ-hæ-hæh, brægede den gnaskende ged. Jeg synes nu, at bogen var bedre.
