Uge 21-26 astrologisk set
Læs den nye astrologiske gennemgang af Scandinavian Star-sagen og dommen i retten i næste uge på www.astrologi.dk/bloggen
Læs den anden store astrologiske rapport om sagen, der ikke vil dø. Den første artikel blev prisbelønnet
NY bog om tarot
Tarot – en ny begyndelse – Pernille Kellberg
https://astrologi.dk/shop/tarot-en-ny-begyndelse-pernille-kellberg/
H.C. Andersen – nye og gamle bøger på udsalg
Den nye bog er H.C. Andersens LEVNEDSBOG, altså IKKE den almindeligt kendte selvbiografi, Mit livs eventyr. Men den version, der fokuserer på barn- og ungdommen – de første 27 år, som begynder med fødslen og barndommen, og som slutter med studietiden og de første år i København, som også gør et kæmpe indtryk på ham. Jeg havde helt glemt, at han også oplevede noget meget voldsomt i studietiden, men det beskriver denne bog meget levende. HCA oplevede nemlig hele tre henrettelser på samme dag på Kanehøj ved Skælskør, som gjorde et uudsletteligt indtryk på den store digter. En meget anbefalelsesværdig bog på tilbud til kun 149 kr.
Kæmpe- og pragtværket ’Eventyr og historier’ med intro af Johannes Møllehave er på tilbud til kun 199 kr. En mursten på over 900 sider! I tillæg fås et hæfte med ’Den lille pige med svovlstikkerne’. Yderligere får du et særtryk af originalen fra 1846 – det år, hvor eventyrets planet, Neptun, blev opdaget!
’I Spanien’ med tegninger af Hans Bendix fås for kun 99 kr.
Reserveres på karl@astrologi.dk
NY bog af Peter H. Fogtdal – kan forudbestilles her – mange ændringer og 5 nye kapitler samt nyt layout. Glæd dig.
Den 20. maj udkommer en ny udgave af den astrologiske klassiker Kan man (stadig) træde på en Vandmand? Den er gået i 10 oplag, siden den udkom i 1990, og den nye udgave er stadig en humoristisk og seriøs gennemgang af de 12 stjernetegn og de astrologiske grundprincipper.
Dertil kommer fem splinternye kapitler:
Kan man se vores dødstidspunkt i horoskopet?
Er reinkarnation et (astrologisk) faktum?
Når verden omkring os er vores horoskop (Neptunske tanker)
og
Fremtiden ankom i går, der bl.a. handler om, hvordan AI kommer til at ændre astrologien de næste par år.
https://astrologi.dk/shop/kan-man-stadig-traede-paa-en-vandmand-peter-h-fogtdal/
For begyndere er der også et nyt kapitel om verdensstjernen og blærerøven Ronaldo, som bruges til at illustrere, hvor meget man kan se og ikke se, når man kun analyserer fødselstegnet og Ascendanten for et menneske.
I denne nye udgave af bogen bliver der også sat en tyk streg under det faktum, at de tolv stjernetegn ikke nødvendigvis siger så meget om vores personlighed, som mange påstår, men langt mere om, hvad der gør os lykkelige.
Solen i vores individuelle horoskop fortæller nemlig mest af alt, hvad det er, sjælen har brug for at udtrykke, så på sin vis er det individuelle horoskop både et røntgenbillede af vores karmiske opgaver samt en kosmisk køreplan, der viser, hvad vi skal arbejde med for at få mere ud af vores liv.
Denne nye, reviderede udgave af Peter H. Fogtdals Kan man (stadig) træde på en Vandmand? handler også om spirituelle begreber som synkronicitet, og hvorfor det er noget teoretisk vrøvl, når man påstår, at to stjernetegn er perfekte eller dårlige sammen.
Fra forlaget:
Dit stjernetegn forklarer dig ikke, hvem du er, men hvad der gør dig lykkelig.
KAN MAN (STADIG) TRÆDE PÅ EN VANDMAND? er en uundværlig guide til dig, der vil forstå, hvad astrologien kan fortælle om din personlighed, dit potentiale og din vej mod et mere autentisk liv.
Peter H. Fogtdal er uddannet astrolog og kendt for sin skarpe humor, og han formår at gøre selv de største spørgsmål om vores kosmiske arv både lette, underholdende og dybt vedkommende.
Man kan se intime og private detaljer i et horoskop, hvis man får oplyst fødselstidspunktet, hvorfor Beatles-stjernen George Harrison og popikonet Taylor Swift ikke oplyser deres.
Bogen fungerer både som en inspirerende introduktion til astrologiens univers og som et praktisk opslagsværk, hvor du hurtigt kan dykke ned i netop dit stjernetegn.
Udkommer 20. maj 2026, men kan forudbestilles her:
https://astrologi.dk/shop/kan-man-stadig-traede-paa-en-vandmand-peter-h-fogtdal/
Ugens tilbud med portofrihed i to uger
Du bestiller blot disse 3 tilbud på vanlig vis, vi fratrækker portoen automatisk, før vi aktiverer betalingen, det kan du hurtigt tjekke på din konto – og du kan få flere ting med portofrit.
Disse populære kort er virkelig smukke, bestil dem portofrit.
https://astrologi.dk/shop/the-herbal-astrology-oracle-cards-adriana-ayales/
Aldous Huxley – Kunsten at se
Mange kende denne berømte forfatter, men kun få kender en bog, som han skrev på et tidspunkt, hvor han selv var ved at miste synet, men han snød skæbnen gennem nogle specielle øjenøvelser, som han selv fandt frem til. Bogen hedder Kunsten at se:
https://astrologi.dk/shop/kunsten-at-se-aldous-huxley/
Der er et højere formål med vores DNA, læs om dette i denne fantastiske mega-bog GEN-NØGLERNE:
https://astrologi.dk/shop/gennoeglerne-richard-rudd/
Ny bog om healende hænder i samfundet
Vejen til healing – skjulte blade fra fysioterapeutens dagbog
Ellen Damsholt
144 sider – pris 149 kr.
Kan kun købes i AstrologiHuset
Ellen Damsholts bog Vejen til healing med undertitlen Skjulte blade fra fysioterapeutens dagbog handler om hendes arbejde med mennesker og deres healing ud fra en formel uddannelse som fysioterapeut.
Det er dog noget meget større, der er i spil – som den særlige gave hun har i sine hænder i form af alt det, der er større end hende selv.
Med sine håndspålæggelser kunne hun nå langt med sin healing, hvilket ses af flere eksempler i bogen. Ellen Damsholt søger i denne bog også at opstille vejledninger, så hun kan give den følsomhed, hun selv har, videre til andre.
Sandheden er meget vigtig for hende. Derfor er det ikke en tilfældighed med bogens undertitel. Men det væsentligste er hele historien om de healende hænder. Bogen indeholder mange virkelig gode cases på mennesker fra mange forskellige kulturer, som hun har hjulpet.
Spiritualitet skelner ikke mellem de ’rigtige og de forkerte mennesker’, hvilket vi ellers ofte præsenteres for nu om dage. Sådan noget er denne bog helt fri for, idet den – sammen med nogle selvbiografiske elementer – handler om det, der er større end os selv.
Det kan varmt anbefales at læse bogen bagfra, især omtalen på bagsiden samt side 142-43. På den måde får man mere ud af bogen som helhed. Her fremstår spiritualiteten lysende klart.
Bogen er skrevet ud fra forfatterens katolske baggrund og viser, at hun generelt ikke accepterer alt, hvilket den katolske kirkes historie giver et slående eksempel på. Her bruger forfatteren eksemplet med Galileo Galilei, som måtte afsværge sin videnskabelige teori om, at Jorden ikke er verdens centrum.
Bogen viser værdien af at koble spiritualiteten til den etablerede verden. Man kan håbe, at der kommer et samarbejde i fremtiden, og her kan denne bog tjene som inspiration og i så fald komme mange mennesker til gavn. Er man nysgerrig på dette emne, er der meget at hente her.
Bogen kan kun købes i AstrologiHuset.
– Leif Brammer
Nye kvalitetsbøger fra antikvariatet
Meddelelser om Den Nye Tid og bevidsthedsåbningen – Marianne Lane
Pris: 149 kr.
https://astrologi.dk/shop/meddelelser-om-den-nye-tid-og-bevidsthedsaabningen-marianne-lane/
Drømme & Energifelt – Drømmeleksikon – Frank Lorentzen
Pris: 249 kr.
https://astrologi.dk/shop/droemme-energifelt-frank-lorentzen/
Engle I mit hår – Lorna Byrne
Pris: 299,95 kr.
https://astrologi.dk/shop/engle-i-mit-haar/
Trappetrin til Himlen – Lorna Byrne
Pris: 279 kr.
https://astrologi.dk/shop/trappetrin-til-himlen-lorna-byrne/
Numerologi – opdag hvad livet har at tilbyde dig – Glynis McCants
Pris: 299 kr.
https://astrologi.dk/shop/numerologi-glynis-mccants/
Et liv i glæde – Sanna Ehdin
Pris: 199 kr.
https://astrologi.dk/shop/et-liv-i-glaede-sanna-ehdin/
Tal og bogstavers skjulte sprog – Per Jan Neergaard
Pris: 199 kr.
https://astrologi.dk/shop/tal-og-bogstavers-skjulte-sprog-per-jan-neergaard/
Bogen om Engle – Francis Melville
Pris149 kr.
https://astrologi.dk/shop/bogen-om-engle-francis-melville/
I lys og kærlighed – Winnie Maj Nydahl
Pris: 149 kr.
https://astrologi.dk/shop/i-lys-og-kaerlighed-winnie-maj-nydahl/
Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed – Trine Vendelboe Juul
Pris: 195 kr.
https://astrologi.dk/shop/jeg-en-vandrer-et-rejseessay-om-tro-haab-og-kaerlighed/
På vejen – en vejviser i tarot – Karen Jordell
Pris: 149 kr.
https://astrologi.dk/shop/paa-vejen-en-vejviser-i-tarot-karen-jordell/
Javanne Tarot – Tolkningsbog – Karen Javanna – Annelie Zofia
Pris: 199 kr.
https://astrologi.dk/shop/javanne-tarot/
Ugen, der kommer
Mandag står Merkur på Uranus og giver en enorm tankeaktivitet, og mange bliver nytænkende og opfindsomme med et stort frihedsbehov – det er ’tankens frie flugt over plankeværket’.
Tirsdag er der hele 4 måder, hvorpå planeterne er indblandet. Kl. 00:25 går Mars i Tyren og giver nogle uger med meget stabil og rolig energi, hvor tålmodigheden er mere i højsædet end ellers. Kl. 03:05 går Venus ind i Krebsen i nogle uger og giver hjemmelivet og nærhedsprincippet et skud opad. Familie, omsorg og nærhed er i fokus. Merkur står godt til Neptun og giver mange en fantastisk fantasi og intuition og fokus på det, der ikke kan måles og vejes. Samtidig står Venus godt til Mars, som er godt for værdierne, herunder økonomien og kærligheden. Der er meget energi på værdierne, og hvis den kongelige undersøger på Borgen vil, så kan der virkelig ske noget i indeværende uge.
Onsdag er Merkur i harmoni med Pluto, så der bliver ikke alene tænkt meget, men der bliver også tænkt meget dybt og intenst over livet og mellem mennesker.
Torsdag kl. 02:37 går Solen ind i Tvillingerne og aktiverer nysgerrigheden, lærdommen og alsidigheden.
Fredag er Venus i spænding til Neptun, så vi er inde i nogle dage, hvor der kan blive snydt og/eller manipuleret med værdierne – kærligheden og/eller pengene. Der kan være tale om løgn eller utroskab. Pas også på det usagte.
Solen står på Uranus og giver et meget stort frihedsbehov, og mange er nytænkende og opfindsomme samt originale. Merkur står godt til Saturn og befordrer fornuften, ansvaret og tålmodigheden.
MANDAG
Se indledningen. Der er ikke andre aspekter i dag.
TIRSDAG
Se indledningen. Månen går kl. 03:46 ind i Krebsen – Månens eget tegn – og giver et par dage med behov for nærhed og omsorg. Samtidig står Månen på Venus og byder på en god, rolig og harmonisk nattesøvn. Formiddagen ser ud, som om den kan blive ret kaotisk på det følelsesmæssige, nære plan, da Månen er i spænding til Neptun. Aftenen ser ud, som om der næsten ikke er nogen følelser til stede. Der fokuseres på fornuften, det lavpraktiske og det dagligdags.
ONSDAG
Se indledningen. Eftermiddagen er særdeles harmonisk, fordi Månen står lige oven på optimisme- og glædesplaneten Jupiter, så hold eventuelt tidligt fri og nyd det i fulde drag.
TORSDAG
Se indledningen. Kl. 04:48 går Månen ind i Løven og giver et par dage med store armbevægelser og høj cigarføring. Meget tidligt om morgenen står Månen godt til Solen, og det er fint for helheden på det følelsesmæssige plan. Lidt senere på morgenen står Månen godt til friheds- og originalitetsplaneten Uranus, som også står for nytænkning og opfindsomhed. Men samtidig er Månen i spænding til Mars, som kan få temperamenterne op at køre, så tæl til 10, før du handler eller tager den endelige beslutning om noget. Sidst på formiddagen står Månen godt til Neptun, som giver stor fantasi og god intuition samt fokus på det, der ikke kan måles og vejes. Først på eftermiddagen og midt på eftermiddagen står Månen igen i spænding. Denne gang til Pluto, som kan få de mere negative følelser frem som for eksempel misundelse og modvilje. Om aftenen bliver det noget mere harmonisk, fordi Månen står godt til Merkur og gør det lettere at sætte ord på sine følelser. Mange er omsorgsfulde og forstående overfor andre.
FREDAG
Se indledningen. Der er ikke andre aspekter i dag.
LØRDAG
Kl. 08:57 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med fokus på nuancer og detaljer. Midt på dagen og først på eftermiddagen er der meget uro i følelseslivet, familielivet, da Månen spænder først Uranus op og giver frihed, oprørstrang og utålmodighed, og først på eftermiddagen er Månen i spænding til Solen og giver omskifteligheder på det følelsesmæssige område. Midt på formiddagen begynder de harmoniske følelser så småt, fordi Månen står godt til Mars. Det giver meget energi og fokus på nærhed og følelser, hvilket også gælder om aftenen, hvor Månen står godt til hyggeplaneten Venus. Det giver en rigtig hyggelig lørdag aften.
SØNDAG
Midt på dagen er Månen i spænding til Merkur, så der kan blive tale om manglende forståelse på det følelsesmæssige plan.
Vinder vi Melodi Grand Prix?
Søren Torpegaard Lund skal forsøge at synge Danmark til endnu en sejr ved European Song Contest 2026. Han er født den 23. december 1998 og har derfor ingen spændinger i maj 2026, hvad angår transitterne indbyrdes. Da progressionerne også – med en enkelt undtagelse -nemlig progressive Mars til Saturn – arter sig vel, så står han meget fint. Det har dog ikke været muligt at finde alle de nærmeste konkurrenters data, så det skal tages med forbehold. Men han vil klare sig rigtig godt med de mange harmonier, især i relation til de danske præstationer i de seneste par årtier.
Der er noget meget specielt ved dette års finale, idet Lykkepunktet under hele showet står på AC – det er meget sjældent, at dette forekommer. Det betyder, at showet vil være en succes, selv under de dårlige omstændigheder, som især ramte den sidste af de to finalerunder, hvor Danmark var med, og hvor der bare var SÅ mange kedelige sange/shows. Det bliver spændende at se, hvordan Lykkepunktets specielle indflydelse vil influere på showet.
Det plejer at være sådan, at vinderen skal findes blandet de melodier, der præsenteres på tidspunkter med de fleste harmonier, så vi kan håbe, at Danmark værste/bedste konkurrenter ikke skal synge på de gode horoskoper.
Når man ser på AI er rækkefølgen og tiderne nu klar efter de to semifinaler. Den 16. maj 2026 kl. 21.00 i Wien lægger Danmark ud som nummer 1 kl. 21.09 og har dermed det bedste af START-horoskoper. De personlige horoskoper har også stor betydning, men dem har vi så ikke detaljerne på. De bedste starttider ligger i perioden frem til kl. ca. 21.45. Derfor kan der være nogle af de lande, der starter her, som vil overraske positivt. Interessant nok er der et VIRKELIGT godt tidspunkt lige omkring kl. 23.00, som dog kun har betydning, hvis showet bliver forsinket, hvad man ikke må håbe for Danmark. Men kl. 23.00 er under alle omstændigheder et godt tidspunkt.
Kl. 21.09 (Danmark) får MC hele 3 harmonier og 1 spænding, mens AC får 2 harmonier, så vi kan nærmest ikke undgå en topplacering, da de andre favoritter starter efter den gunstige periode dvs. Italien, Frankrig, Finland og Sverige.
Kl. 22.05 er der ikke aspekter fra hovedakserne. Det samme gælder kl. 22.13, kl. 22.25 og kl. 22.33, hvor de to sidste favoritter er på. Her er MC i spænding til Jupiter, især på sidstnævnte. Men da den pågældende planet er Jupiter, kan man være sikker på, at de to vil give den ekstra gas med deraf følgende risiko for overdrivelse – så lad os håbe, at de giver den for meget gas, så benene nærmest ikke kan nå jorden.
Danmark MÅ blive mellem de allerførste, men der er den svaghed, at vi ikke har fødselstiderne på deltagerne, og jeg har kun fundet fødselsDAGENE, ikke TIDERNE på den danske og den franske deltager. Sidstnævnte figurerer endda med to forskellige fødselsdag. Hun hedder Monroe og er enten født den 19. november eller den 12. september 2008. Hvis vi regner med den 19. november, har hun kun en enkelt spænding, nemlig fra transit Uranus til Mars, så hun vil være i risiko for stress. Men både Danmark og Frankrig vil stå rigtig godt i finalen.
Vi har dog én meget væsentlig ting imod os, nemlig sproget, da vores sang syges på dansk. De engelsksprogede sange klarer sig normalt bedst, så vi kan risikere at miste sejren af den grund.
Anders Fogh som dommedagsprofet
Her til lands har vi nu hele to dommedagsfilosoffer, som ovenikøbet hedder næsten det samme. De er begge jyder for Vorherre, som jo også har noget med dommedag at gøre. Den ene har helt sin egen teori om, hvad dommedag står for og indebærer. Han hedder Anders Fogh Jensen og arbejder for Nordjysk Center for Supervision i Ålborg. Den anden hedder Anders Fogh Rasmussen og er forhenværende finans- og statsminister samt generalsekretær for Nato. Han kører nu sit eget europæiske demokraticenter.
Dommedag – den yderste dag – har med Pluto at gøre, og Jensen er født på en dag, hvor Pluto var i fokus med to meget flotte aspekter samt en spænding til Måneknudeaksen. Ganske vist er dette sidstnævnte aspekt langt fra eksakt, men det kommer alligevel ind i billedet, da Månen er i konjunktion med Pluto – og netop Månen er i spænding til Måneknudeaksen og trækker derfor Pluto med i aspekterne.
Hvad angår Anders Fogh Rasmussen har han noget af det samme i sit horoskop, men der er det specielle, at han har Pluto i spænding til sin Sol netop i denne her apokalyptiske tid – præcis som alle andre, der er født den 26. januar, uanset årstal. Pluto er ikke en hvilken som helst planet, idet den hersker over hele Fogh Rasmussens horoskop med AC i Skorpionen. Det er derfor en meget afgørende tid for ham selv og hans værdier. Derfor er der ting i hans liv, der skal omorganiseres hurtigst muligt. Og så har Fogh for ganske nyligt udtalt, at Vesten står overfor et totalt kollaps. Det er lige efter den astrologiske kogebog med en sådan udtalelse. Pluto er ikke sådan at spøge med.
Med i triumviratet er også en vis Ole Fogh Kirkeby, som var professor emeritus på CBS. Han har også været inde i apokalypsedebatten. Så navnene Anders og Fogh er virkelig kommet ’på mode’. Især Fogh, som går igen hos alle tre.
Morten Messerschmidt – hvad gør han nu?
MM er i knibe i denne tid, hvilket skyldes, at han har forbandet Lars Løkke i en grad, at han er i en Catch-22 situation, hvor han har malet sig selv op i et hjørne, hvor det er svært at komme fra. Han er med andre ord kravlet så høj op i Løkke-træet, at han har svært ved at komme ned.
Horoskopet viser dog, at han kommer ned fra træet og med en passende forklaring på nedkravlingen. Denne forklaring vil være en følge af, at han jo ikke kan kravle ned fra udlændinge-træet, som er hans yndlingstræ og hele partiets dna. Det er også den eneste måde, der kan dannes en blå regering, og jeg vil tro, at MM fra starten har vidst, at der kunne blive brug for en mærkesag, der kan fungere som en del af et kompromis. Og med Troels Lund Poulsen som eventuel kommende statsminister, kan vi regne med kæmpe krise allerede i år, idet hans horoskop udgør en stigende udfordring fra nu og i de kommende år.
Derfor er det ikke den model vi astrologisk set vil anbefale på grund af endnu større usikkerhed end en centrum-venstre regering med Mette Frederiksen i spidsen, indtil der kommer et valg i utide inden for et par år.
Hvilke stjernetegn er de bedste bedstemødre?
Det er især disse tegn, der er gode bedstemødre, hvis man skal tro et opslag, jeg så for nylig på Nyheder 24 på nettet.
Ikke overraskende er familie- og nærhedstegnet Krebsen det tegn, der nævnes først. Her er rækkefølgen:
Krebsen
En Krebse-bedstemor skaber tryghed og hygge.
Duften af hjemmebagt kage hænger i luften, yndlingsretten står klar, og tiden står næsten stille, når familien samles.
Fisken
Fiskens tegn har en naturlig legelyst og en barnlig nysgerrighed, der aldrig helt forsvinder.
De har en evne til at engagere sig i børns verden på børnenes præmisser, og de kan finde på at arrangere alverdens ting.
Løven
Løve-bedstemødre har ofte flair for det lidt ekstra, der gør, at børnebørnene føler sig set og værdsat.
Ønsker bliver ofte opfyldt, og hun nyder at skabe oplevelser, som både børn og voksne husker længe.
Vandmanden
Vandmands-bedstemødre er nysgerrige, engagerede og optagede af verden omkring dem.
De er ikke bange for at tage stilling og inddrager gerne deres børnebørn i samtaler om livets store spørgsmål.
Skytten
Skytte-bedstemødre er fulde af liv og tager gerne børnebørnene med på uforudsigelige oplevelser.
Ugens humor
- Fungerende forsvarsminister og kongelig undersøger Troels Lund Poulsen, hvad vil du stille op med Venstres situation, hvor man er ved at miste alle landmændenes stemmer.
- Det er da en smal sag. Som du jo nok har hørt, har jeg lige foretaget en KO-vending med drikkevandet, så kom ikke her…
