- etape – enkeltstarten NY VERSION
Denne etape starter den 23. juli 2022 kl.13.00 i Lacapelle-Marival, Frankrig. Chiron står tæt på DC ved løbets start, og denne konjunktion er eksakt kl.13.12. Her kan der potentielt ske noget særligt, selv om det er de dårligste ryttere, der starter først. Derfor er det nok ikke noget, der sætter aftryk på hele løbet. Vi har ingen erfaringer med Chiron i forhold til cykling, men i fodbold kan man spore dens indflydelse. Vi må se.
Men så er der en del aspekter i perioden kl. 13.42-15.10 (plus/minus 5 min.) her kan der godt være et par ryttere, der overrasker i den ene eller den anden retning. Kl. 13.42 står IC eksakt på Pluto, som er planeten for vilje. Derfor kan de ryttere, der starter her, overraske positivt, selv om Pluto godt kan betyde uheld og turbulens. Mikkel Honoré starter kl. 13.44.
Aspektet er der stadig kl. 13.50, hvor AC samtidig er i harmoni med Saturn, som står for ambitioner. Her kan de startende ryttere nå deres ambitiøse mål og i det mindste gøre en god figur. Det harmoniske aspekt er der stadig kl. 13.55-14.00, hvor MC står på Solen. Det er vigtigt at sige her, at i perioden 13.37-14.05 udløser MC/IC-aksen oppositionen mellem Solen og Pluto, så nogen uro vil der komme i geledderne. Da Pluto står for det ekstreme. Kan dette vise sig i form af vejret fx ekstrem varme eller regn – eller det kan være en rytter, der kommer ud for – eller viser – noget ekstremt fx et styrt eller et ekstremt godt resultat, der givet et gennembrud og er noget, man lægger mærke til. Det kan også være noget skjult, der kommer frem på et senere tidspunkt. Mads Pedersen starter kl. 14.02
Kl. 14.10 er Pluto i fokus igen, nemlig i spænding til AC, så nu er der en kort periode, hvor det samme, som vi lige har beskrevet om Pluto, kan komme ind i billedet.
Kl. 14.30 står MC på Merkur og giver fart over feltet, især fordi Merkur står godt til Jupiter, så her kan der blive sendt en rytter afsted, der gør sig flot bemærket. Det er sandsynligvis et par stykker, der kører en vis legemsdel ud af bukserne og får et godt resultat, der også kan få indflydelse på vedkommendes fremtid. Måske kan det indbringe en bedre kontrakt med et andet hold i et andet land. Desværre er AC samtidig i spænding til Solen, så der kunne også være en rytter, der styrter eller kommer til skade med ryggen.
Kl. 14.50 er MC i spænding til Mars i Tyren i 7. hus, så der kan være vrede, kævl, voldsomhed eller strid – eller et temperament, der koger over. Andreas Kron startet kl. 14.48.30.
Kl. 15.00 er det noget helt andet, for nu er AC i harmoni med Venus, der står for charme, men også for hygge. Man kan naturligvis udnytte dette til at lave et godt resultat, men det kan også være, at de her startende ryttere tager sig en slapper og hygger sig i stedet for at tænke så meget på at vinde.
Kl. 15. 05 er dette aspekt der stadig, men nu er AC gået i spænding til kommunikationsplaneten Merkur, så det kan give et break i løbsafviklingen eller radiosystemet, der ikke virker.
Kl. 15.20 står DC på Mars og kan give en vild præstation eller et temperament, der kommer i kog over fx et styrt.
Kl. 16.05 har vi det mest markante tidsrum i løbet. Her står AC/DC på Uranus OG udløser samtidig Måneknudeaksen, hvilket vi aldrig har beskæftiget os med i forbindelse med cykling. Men i fodbold giver det næsten altid noget markart som fx en ændring i kampens forløb i form af et mål eller to. Uranus kan medføre en overraskelse af de større – eller løbet, der slutter af med noget af en nyhed.
Kl. 16.15 er MC i spænding til Månen og kan bringe følelserne i kog. Wout starter kl. 16.16.
Kl. 16.30 er AC i spænding til Saturn plus/minus. Det er det samme aspekt som da både Vingegaard og Pogacar fik en forskrækkelse i går. Pas på styrt her.
Kl. 16.40 er der flere harmoniske aspekter der kan give succes, og det samme kl. 16.45 og ikke mindst kl. 17.05. Vingegaard starter kl. 17.00, så han ligner helt sikkert en vinder – i hvert fald samlet set, selv om både Gaudu, Thomas og Pogacar også har glæde af de fine slutaspekter.
Vingegaard kan også tage sejren på enkeltstarten, men det er ikke nødvendigt for ham, så han holder sikkert bare en fart, der holder Pogacar på behørig afstand.