Doreen Virtue
10 Budskaber Til Dig Fra Dine Engle
Kr. 249,95
Borgen
I denne bog viser forfatteren os, at der er to veje at følge i livet – kærlighedens og frygtens. Dette skal ses af, at vi alle er skabt i enhed med Gud. Skaberen er altså inden i alle, og dermed er skaberens kærlighed i ethvert menneske. Det, der kan få os ad frygtens vej, er alle de behov vi får ved livet i den fysiske verden.
Alt det, der gør mennesker stressede, vælger vi mange gange oftere, end det der giver os fred. Vi vil jo gerne være den bedste til alt, og dermed kommer konkurrencemomentet ind i vores liv.
Doreen Virtue viser en anden vej, som er meget mere spirituel eller åndelig. Selvom det kan virke uforståeligt, at vi ved at være venlige og udvise medfølelse og kærlighed overfor vore medmennesker, og derigennem også overfor os selv, får vi netop på den måde et mere fredfyldt liv.
Der er så mange indsigter, der kommer fra englenes budskaberne fra Gud/Jesus. Englene er der for at gøre det lettere at høre det, der kommer fra Gud.
Betydningen af at vi må elske os selv, som Gud elsker os, fremgår tydeligt af hele bogen, fx ved at det beskrives, hvad vi får ud af at måle os selv mod andre. Dette kan føre til, at vi virkelig føler os bedre eller dårligere end andre. Og der er ikke noget, der er hverken dårligere eller bedre i denne dimension.
Det, der forstyrrer mennesker hele livet igennem, er egoet. Og ved at læse denne bog gives der muligheder for at se, hvornår det er egoet, der taler, eller om det er skaberen.
Årsagen til denne ”kamp” mellem egoet og det åndelige er, at mennesker føler sig adskilt fra det, de ikke har, og derfor er det vanskeligt at mærke udgangspunktet. At Gud og alle mennesker er ét.
Men det er faktisk ikke nogen nyhed. Det med enheden med Gud har Jesus sagt, idet han taler om, at han er i Gud og Gud er i ham, og derfor skal vi blot blive i ham eller den korte version – Himmeriget er inden i jer. For så ER vi ét.
Doreen Virtue taler om en opvågnen – ja, til at gå kærlighedsvejen i vore liv. Hav mod til at læse bogen og der er lagt op til forandringer i tilværelsen, hvis man tager englenes budskaber til sig.
176 sider
Bogen kan bestilles her:
https://astrologi.dk/?s=virtue&post_type=product